hærværk. Jellingstenen uden for kirken i Jelling ved Vejle blev i weekenden udsat for hærværk i form af grøn maling. 'Gelwane' har hærværksfolkene skrevet med store bogstaver. Arkivfoto.
Foto: Benny F. Nielsen/POLFOTO (arkiv)

hærværk. Jellingstenen uden for kirken i Jelling ved Vejle blev i weekenden udsat for hærværk i form af grøn maling. 'Gelwane' har hærværksfolkene skrevet med store bogstaver. Arkivfoto.

Konservator: Malingen skal nok komme af Jellingstenen

Udfordringen bliver at bevare den patina, som stenen naturligt har.

Kultur

Opmærksomheden omkring Jellingstenen, der i weekenden blev udsat for hærværk, har været »enorm« og »overvældende«.

Det fortæller konservator Susanne Trudsø fra Nationalmuseet, der i går ankom til Jelling for at tage stenen i øjesyn - i selskab med et væld af pressefolk.

Det bliver Susanne Trudsø, der skal forsøge at fjerne den grønne maling, der er sprøjtet ud over stenen. Og hun er på forhånd optimistisk.

LÆS OGSÅ

»Det skal nok komme af. Udfordringen ligger i at gøre rent uden at gøre alt for rent«, siger hun til politiken.dk og fortsætter:

»Det, vi skal bestræbe os på, er at få malingen - og kun malingen - af, så vi bevarer det patinalag, som stenen naturligt har«.

Øver sig på skolen
Også andre steder i Jelling og Vejle har hærværksfolkene været på spil.

På den lokale skole i Jelling har hærværksfolk for eksempel ligeledes sprøjtet navnet 'Gelwane' med grøn maling ud på en væg.

LÆS MERE

Politiet i Sydøstjylland har givet tilladelse til, at Susanne Trudsø her til formiddag kan øve sig i at fjerne den grønne maling på skolen for på den måde at få en fornemmelse af, hvordan hun mest nænsomt kan fjerne det fra Jellingstenen.

Først vil hun forsøge at fjerne så meget som muligt med vand. Herefter vil Susanne Trudsø tage skrappere opløsningsmidler i brug - som for eksempel acetone og etanol.

Venter på bedre vejr

Der går dog en måneds tid, før hun vil forsøge at fjerne graffitien på Jellingstenen.

»Det er meget koldt og blæsende nu. Hvis vi venter på varmere vejr, så virker kemikalierne simpelt hen bedre«, forklarer hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce