Brødflov? Politiken har været på gaden for at høre, om såkaldt almindelige københavnere kender de døende ord.
Foto: FRANDSEN FINN

Brødflov? Politiken har været på gaden for at høre, om såkaldt almindelige københavnere kender de døende ord.

Kultur

Voxpop: Københavnere kender ikke de døende ord

Hvad er en 'vindbøjtel'? En række ord risikerer at ryge ud af det danske sprog.

Kultur

En lang række ord er ifølge Jørgen Nørby Jensen fra Sprognævnet i farezonen for at ryge ud af Retskrivningsordbogen i løbet af de kommende år, fordi de ikke bliver brugt nok.

LÆS ARTIKEL

Politiken har været på gaden for at høre, om såkaldt almindelige københavnere kender de døende ord.

I rundspørgen er brugt følgende ord: ’Brødflov’ (sulten, småsulten), ’fløs’ (lømmel), ’kanalje’ (fræk og uopdragen person, slubbert), ’sporenstregs’ (øjeblikkelig, straks) og ’vindbøjtel’ (person, der skifter standpunkt efter, hvad der betaler sig bedst, pralhals).

Jesper Mielcke, 31 år, Sydhavnen:

Hvad betyder ’kanalje’?

»Det er en bavian, en rod. Ja, det er ikke, fordi jeg er blevet kaldt det selv, at jeg kender det!«.

Rigtigt. Hvad så med ’sporenstregs’?

»Pas«.

’Brødflov’?

»Joooeh, jeg har hørt det før. Nej, jeg ved det ikke«.

Grethe Dam, 27 år, Nørrebro:

Hvad betyder ’fløs’?

»Er det ikke en utilregnelig person?«.

Næsten. Definitionen lyder, at det er en lømmel, som selvfølgelig også er et gammeldags udtryk. Hvad så med ’sporenstregs’?

»Det ved jeg ikke«.

’Brødflov’?

»At man er sulten. Det bruger jeg selv tit«.

Rigtigt. Hvad med ’kanalje’?

»En frisk fyr?«.

Nej, det er en fræk og uopdragen person. Du fik halvanden rigtig.

Per Brømsø, 61 år, Amager:

Hvad betyder ’vindbøjtel’?

»Det ved jeg sgu ikke. Kan man bede om en livline ligesom i ’Hvem vil være millionær’?«.

Niks. Hvad så med ’brødflov’?

»Det er en, der er godt sulten«.

Rigtigt. Hvad med ’kanalje’?

»Det er et gammelt ord. Det er en outsider, en, der er lidt udenfor?«.

Nja, det betyder mere en slubbert. Hvad siger du så til ’sporenstregs’?

»Nej, den er væk, det kan jeg ikke huske«.

Ida Havstein, 18 år, Amager (nybagt student med topkarakteren 12 i dansk)

Hvad betyder ’vindbøjtel’?

»Pas«.

’Brødflov’?

»Sulten måske?«.

Ja. Hvad så med ’fløs’?

»En dreng, der er villig? En, der deler ud af sig selv? Nej, jeg ved det ikke«.

Det er en lømmel. Hvad så med ’kanalje’?

»Det har jeg aldrig hørt før«.

En uopdragen person. ’Sporenstregs’?

»Det er ikke så godt, jeg ikke kan nogen af dem ... Jeg ved det ikke«.

Vita Bering Pruzan, 71 år, Østerbro:

Hvad betyder 'vindbøjtel’?»Det er en person, der har én mening den ene dag og en anden den næste. Det er ikke svært«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce