Helbredelse. Måske er ballet et bedre middel mod sygdom end mange medicintyper.
Foto: YEVGENY UMNOV/AP

Helbredelse. Måske er ballet et bedre middel mod sygdom end mange medicintyper.

Kultur

Forskere: Kultur heler bedre end medicin

Forskning skal vise, om patienter får det bedre af at synge i kor og se på kunst.

Kultur

Musik får patienter med hjerneblødning hurtigere på benene, dans styrker balancen for folk med Parkinsons, og korsang kan give kræftpatienter mod på livet.

Det er konklusionen i flere internationale forskningsprojekter, der nu har fået den svenske regering til at afsætte en halv million svenske kroner til et nyt forsøg.

Her skal læger have mulighed for at ordinere kultur til langtidssyge, der lider af f.eks. smerter i ryg, skuldre og nakke eller lette depressioner.

’Kultur på recept’ kaldes pilotprojektet, der gennemføres med 20-30 udvalgte patienter på Capio Cityklinikken i Helsingborg i samarbejde med byens kulturinstitutioner.

»Jeg tør godt love, at det her vil blive et af verdens mest prestigefyldte forskningsområder, for der er ingen tvivl om, at kulturen har en direkte indvirkning på helbredet: Frem for alt, fordi den bidrager til at sænke stresshormonerne, så vi bliver mindre stressede og øger vores velbefindende«, siger professor i molekylær biologi, Gunnar Bjursell, fra det tværfaglige Center for Kultur og Sundhed på Göteborgs Universitet.

»Man kan få social fobi«
Her har forskere fra så forskellige områder som neurologi, psykologi, religion og kulturvidenskab planlagt op imod 30 forskningsprojekter inden for emnet.

Forskningen skal være landsdækkende og gerne inddrage andre nordiske lande.

Man kan dog ikke få lægen til at udskrive en recept på 10 operabilletter, understreger Christina Gedeborg-Nilsson, sektionsleder for Kultur i Vården (på dansk: behandlingen) i Region Skåne.

»Når man har været sygemeldt længe, kan man få social fobi, hvor man knap tør gå ud og møde andre mennesker. Kultur kan være en nøgle til at stimulere sindet og dermed også sætte det biologiske system i gang«, siger hun.

Venter på svenskerne
Sundhedsordførere for både den danske opposition og regeringspartierne er meget positive over for kultur som behandlingsform. Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, staten skal afsætte penge til at forske i området.

»Jeg er ret begejstret for ideen. Det, vi nu mangler, er at dokumentere, hvem det virker for, og hvordan man kan iværksætte det. Men det er et område, hvor vi ikke kan forvente, at medicinalindustrien vil komme og sponsorere forskning for os«, siger hun.

Forslaget møder åbenhed hos Vivi Kier (K), som vil tage svenskernes erfaringer med til næste efterårs Satspuljeforhandlinger. Venstres Preben Rudiengaard vil gerne vide mere, før han finder checkhæftet frem:

»Mange demente sidder og sygner hen, men vi ved jo, at hvis nogen spiller musik for dem, begynder de at vippe med tæerne. Psykisk syge og demente skal ikke bare have kemisk behandling, men også kulturel stimulation«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce