kulturMinister. 57-årige Uffe Elbæk er uddannet socialpædagog og journalist. Han har blandt andet startet iværksætteruddannelsen Kaospiloterne, været medlem af Aarhus Byråd for de radikale og direktør for World Outgames.
Foto: Ditte Valente

kulturMinister. 57-årige Uffe Elbæk er uddannet socialpædagog og journalist. Han har blandt andet startet iværksætteruddannelsen Kaospiloterne, været medlem af Aarhus Byråd for de radikale og direktør for World Outgames.

Uffe Elbæk: Hellere lukke institutioner end skære bredt

Indvandrere og homoseksuelle skal også have en stemme i kulturlivet, mener Danmarks nye kulturminister.

Kultur

Den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, sætter sig i en armstol med blåt betræk. På træbordet foran ham står en kaffekop fra ministeriets danskdesignede Ursula-stel. Bag ham skinner væggene i Kulturministeriets hjørnekontor af den samme bordeauxrøde maling som under hans konservative forgængere.

Han har haft posten i en lille uges tid.

Og selv om han skynder sig at slå fast, at han praktisk taget ikke har nået at holde møder eller dykke ned i de kulturpolitiske detaljer, ankommer han alligevel mere velforberedt end de fleste ministre.

Under valgkampen udsendte Uffe Elbæk nemlig sit omfangsrige kulturpolitiske program, som han kaldte en ’Marshallplan’ for kulturen.

Og den plan har givet anledning til en del hurlumhej de seneste dage.

Kontroversielle forslag Regeringens samlede kulturprogram viste sig at være stort set blottet for konkret politik.

Uffe Elbæks plan svulmede til gengæld af nye og kontroversielle forslag.

Musikchefen for Sjællands Symfoniorkester, Uffe Savery, har allerede skrevet et kritisk læserbrev, fordi Elbæk i valgkampen talte for at nedlægge et symfoniorkester og skaffe penge til at styrke rytmisk musik.

LÆSERBREV

Det Kgl. Teaters direktør, Erik Jacobsen, har måttet forholde sig til et forslag i planen om at nedlægge teatrets Gamle Scene.

Og Dansk Folkeparti taler om, at Uffe Elbæk laver ’Blitzkrieg’ mod europæisk kultur.

LÆS ARTIKEL

Selv om han knap nok har åbnet munden som minister.

Det er vel meget dejligt at have et konkret program med?

»Både og«, begynder han med et skævt smil. »Der er pokkers til forskel på at være en folketingskandidat for Det Radikale Venstre, der mener noget om kulturen, og tre uger senere selv sidde i stolen«.

Mener du ikke længere det samme?

»Jo, jeg mener grundlæggende det samme. Folk har en mulighed for at forstå, hvordan jeg ser udfordringen. Men jeg skal også ind og snakke med mine kulturpolitiske ordførere. Hvordan ser de det? Mit mål er at skabe så brede forlig som muligt for kulturens skyld«.

Men er det din ’Marshallplan’, du vil arbejde for?

»Nogle af dens problemstillinger vil jeg i den grad arbejde for. Det er en udfordring, at klassisk musik får dobbelt så meget støtte som rytmisk musik, selv om den rytmiske står med nogle meget reelle problemer. Så vi skal se, om der kan overføres penge fra klassisk til rytmisk musik. Men inden jeg kommer med kontante udmeldinger, vil jeg tage diskussionen med ordførerne fra partierne«.

Du har foreslået at nedlægge et symfoniorkester. Er det stadig din konkrete løsning?

»Jeg vil sige, at det er én mulig løsning. Det kan være, andre kan se andre muligheder. Min tilgang har hele tiden været, at kulturområdet burde have flere penge, også gerne den klassiske musik, som jeg anser for at være enormt værdifuld. Men når virkeligheden er massive økonomiske udfordringer, kan man kun styrke faglig kvalitet og udvikling ved at prioritere. Salaminedskæringer, hvor man hele tiden skærer lidt hos alle, er ødelæggende. Man skaber en negativ stemning på institutionerne. Jeg vil hellere begrænse skadens omfang og være præcis«.

Fortiden må ikke kidnappe fremtiden



Så når du skal vælge, hvilken institution der skal lukkes – hvad prioriterer du efter?

»Kvalitet. Jeg vil sammen med mine politiske kolleger vurdere, hvor der er det største udviklingspotentiale. Hvilken rolle spiller en institution? Der er mange beslutningsparametre i spil. På den ene side skal man have respekt for tradition. Men man skal samtidig formå at gribe det, der er på vej. Fortiden må ikke kidnappe fremtiden«.

Kunstens formål er kunsten
Og her bevæger vi os ind i det, som den konservative Brian Mikkelsen i VK-regeringens første år for alvor fandt ud af at bruge Kulturministeriet til: værdikamp.

Uffe Elbæk fortæller gerne, hvor han ser forskellene mellem kulturpolitikken under den borgerlige regering og nu.

»Der er lavet masser af godt på kulturområdet gennem 00’erne, og mange forlig var brede. Men for eksempel har man ikke understøttet de nye stemmer i det danske samfund. Vi lever i et flerkulturelt samfund, så hvordan får vi de stemmer frem? Projektet ’C:ontact’ på Betty Nansen Teatret, hvor man involverer folk med forskellig kulturel baggrund, er et positivt eksempel. Jeg håber, at jeg kan sende et signal om, at det er vigtigt, at de historier også bliver fortalt«.

Hvor meget værdikamp vil det give?

»Politik er værdikamp. Jeg har mit politiske ståsted og er minister for en regering, hvor fællesskabet og mangfoldighed betyder noget. Så jeg sender signaler og håber, at nogen lytter. Hvordan åbner vores kulturinstitutioner op over for samfundet? Hvordan sikrer vi, at museerne fortæller nuancerede historier«.

Gør de ikke det nu?

Uffe Elbæk læner sig tilbage i stolen og rynker panden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når jeg går over på Nationalmuseet og ser danmarksudstillingen, er der ét sted, jeg som homoseksuel kan spejle mig



»Nu er jeg jo homoseksuel. Når jeg går over på Nationalmuseet og ser danmarksudstillingen, er der ét sted, jeg som homoseksuel kan spejle mig. Én genstand – nemlig et billede af, da Aksel og Eigil blev gift som det første homoseksuelle par. Der er en grund til, at der er noget, der hedder Kvindemuseet og Arbejdermuseet – fordi de historier har haft svært ved at komme ind andre steder. Nu er det indvandrerne. Hvor er deres historie?«.

Hvad kan du politisk gøre over for eksempelvis Nationalmuseet?

»For eksempel snakker jeg med dig lige nu. Det vil sætte diskussioner i gang«.

Men bliver kulturpolitikken så netop ikke brugt til at fremme et bestemt verdensbillede?

»Sådan er det jo. Man kan stemme på den ene eller anden fløj, og der er en politisk kamp om, hvor vil vi gerne bevæge vores samfund hen. Men jeg er om nogen en fortaler for armslængdeprincippet. Hvad pengene præcis skal gå til, skal fagfolk bestemme. Og vi vil gerne give institutionerne mere frihed«.

Det ligner da et vink med en vognstang, hvis du som kulturminister siger, at der skal være flere homoseksuelle vinkler på museerne?

»Nu vil jeg aldrig sige, at de skal det. Aldrig. Jeg bruger det bare som eksempel på, at jeg i min livssituation og som borger i Danmark overhovedet ikke kan spejle mig i det billede, der bliver beskrevet. Så jeg siger bare: Jo flere nuancer, der kan komme på, jo bedre. Vi vil gerne sende et signal om, at vi skal række ud og åbne vinduerne ud til det samfund og den verden, der er omkring os, og der spiller kulturen og kunsten en vigtig funktion«.

Skal kulturen tjene en funktion?

»Nej. Helt grundlæggende skal den ikke have nogen nytteværdi, heller ikke økonomisk«.

I regeringsgrundlaget skriver I ellers, at kulturpolitikken særligt skal fremme »internationalisering, demokrati og økonomisk vækst«?

»Ja, men det er ikke formålet i sig selv. Kunstens formål er kunsten. Men erhvervspolitisk er der et potentiale, hvor kulturen kan være medspiller og skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Og jeg ønsker også, at vores kunstnere skaber nye relationer til internationale kolleger. Til gengæld synes jeg, det er problematisk, hvis der er et eksportfremstød i et land, og man lige klistrer Den Kgl. Ballet på som en pæn indpakning. Så synes jeg, man bruger kunsten til at sælge noget andet. Til gengæld er det ganske udmærket, hvis der er et eksportfremstød, og vi tager nogle kunstnere med ud, som laver faglige relationer i samme forbindelse«.

Nu er det indvandrerne. Hvor er deres historie?



Er det så ikke bare en anden slags kunstnere, du slæber med?

»Nej, for jeg vil da gerne have balletten med. Men jeg ønsker, at der er et ligeværdigt samspil, når vi rykker ud. Jeg glæder mig til at have diskussionen med blandt andre erhvervs- og vækstminister Ole Sohn om, hvordan vi gør det på en seriøs og ordentlig måde«.

Den mulige lukning af Gamle Scene

Det altoverskyggende problem, Uffe Elbæk står med, handler dog stadig om penge.

En af hans første opgaver bliver eksempelvis at forhandle økonomien for Det Kgl. Teater på plads for en fireårig periode. Og teatrets økonomi skranter. »Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de har så store udgifter til drift af huse. Det giver færre penge til produktion. Det første, vi skal gøre, er at adskille, hvad der går til drift, og hvad der går til produktion, så man kan gennemskue økonomien«.

LÆS SIGNATUR Når du siger, at der går for mange penge til bygninger, har det vel konsekvenser?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja«.

Det første, vi skal gøre, er at adskille, hvad der går til drift, og hvad der går til produktion



Bliver det at nedlægge Gamle Scene på Kgs. Nytorv?

»Jeg nævnte spørgsmålet om Gamle Scene i ’Marshallplanen’, fordi jeg gerne ville åbne op for en diskussion. Jeg glæder mig til at have snakken med teaterdirektør Erik Jacobsen og kulturordførerne. Enten er løsningen, at man skaffer flere penge, eller også må vi se, om vi har organiseret os rigtigt. Og vi skal finde en løsning«.

Og der vælger du indholdet frem for huse?

»Jeg synes, at produktion er helt afgørende. At der er penge til at skabe kunst«.

Du skrev også, at »vi kommer ikke uden om at give vores folkebiblioteker en økonomisk saltvandsindsprøjtning«.

»Det ville jeg gerne var muligt«.

Hvad siger du om det i dag?

»At virkeligheden har mødt mig. Igen tror jeg, at vi må prioritere skarpt«, siger Uffe Elbæk.

»Min erfaring er, at det er bedst først at finde ud af: Er vi enige om, at der er et problem? Det må jeg spørge alle mine politiske kolleger om. Når vi så er enige, må jeg spørge: Hvordan løser vi problemet? Og der håber jeg virkelig, at jeg kan række ud til de andre kulturordførere og sige: Hvad pokker gør vi? For der er ikke flere penge«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce