verdensastronom. Danske Tycho Brahe blev ikke myrdet af sin konkurrent Johannes Kepler. Ny forskning viser, at Brahe formentlig døde en helt naturlig død
Foto: THE GRANGER COLLECTION

verdensastronom. Danske Tycho Brahe blev ikke myrdet af sin konkurrent Johannes Kepler. Ny forskning viser, at Brahe formentlig døde en helt naturlig død

Kultur

Myte aflivet: Kviksølv slog ikke Tycho Brahe ihjel

Opsigtsvækkende dansk forskning afkræfter at verdenskendt astronom blev myrdet.

Kultur

Den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe døde formentlig af naturlig sygdom og blev i hvert fald ikke forgivet med kviksølv, som det ellers er blevet hævdet.

Det viser de første analyser af et af astronomens skæghår, som kom op i lyset, da danske og tjekkiske forskere for to år siden gravede Tycho Brahes jordiske op under gulvet i Tyn-katedralen i Prag.

LÆS OGSÅ

Brahe blev ikke myrdet af konkurrent
Rygterne om Tycho Brahes død i Prag i 1601 har været mange, og i de senere år har flere teorier kredset om, at han kan være blevet dræbt af en overdosis af tungmetallet kviksølv.

Ifølge en britisk bog skulle gerningsmanden være den senere så berømte astronom Johannes Kepler, der som assistent for Brahe gerne ville have adgang til hans observationer.

Analyser af hår, der er fjernet fra graven for over 100 år siden, har tidligere bekræftet, at han faktisk havde kviksølv i kroppen ved sin død.

De nye og langt bedre analyser viser dog, at Tycho Brahe kun havde små og langt fra livstruende doser af tungmetallet i sin krop nogle uger før sin død, og at de forsvandt helt, før han døde.

Berømt sølvnæse var af messing

Ifølge lederen af opgravningen, den danske middelalderarkæolog Jens Vellev fra Aarhus Universitet, har forskerne også fundet spor af guld og sølv i det skæghår, hvor kviksølvet blev fundet, hvilket tyder på, at Tycho Brahe havde taget medicin, der indeholdt de tre metaller.

Men, konkluderer Jens Vellev:

»Han kan ikke være død af kviksølvsforgiftning«.

LÆS OGSÅ

Forskernes granskning af de prøver, de har udtaget af Tycho Brahes jordiske rester afslører også, at astronomens berømte sølvnæse, som han bar efter en ulykke under en duel, ikke var af sølv, men derimod af messing.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce