Rasende biblioteksdirektør: »Skal vi tage de kontroversielle bøger ud og brænde dem?«

Biblioteksdirektør beskylder politikere for at forfladige debat om folkedrab.

Kultur

»Hvad bilder politikerne sig ind? Har vi ikke ret og pligt til at formidle forskellige synspunkter, når det er relevant? Det skal de ikke blande sig i! De skal være glade for, at vi vil tage den slags op og skabe kritisk diskussion. Vil de også have, at vi skal udtage de kontroveriselle bøger, f.eks. dem, der ser sagen fra tyrkisk side, ud af samlingerne og brænde dem?«.

Sådan svarer Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen, på den kritik, som flere politikere har rejst over, at biblioteket har inviteret den tyrkiske ambassade til at lave en plancheudstilling, der benægter, at massakren mod armenere under Første Verdenskrig var folkedrab.

Tyrkernes udstilling vil være et modsvar til en udstilling, den armenske ambassade for øjeblikket har på bibliotekets afdeling på Amager, der handler om danske kilder til de historiske hændelser.

LÆS OGSÅ

»Tyrkerne benægter ikke de faktiske forhold. De benægter ikke, at der er sket deportationer og etniske forbrydelser. Men de vil ikke stemples for folkedrab«, siger biblioteksdirektøren.

Tyrkernes holdning er interessant

Den historieuddannede Kolding Nielsen mener selv, at de historiske omstændigheder for det armenske folk i 1915-1917 »ud fra omfanget minder om et folkedrab«, som vi definerer det i dag.

Men det betyder ikke, at Tyrkiet skal holdes fra at lave deres egen udstilling.

LÆS OGSÅ

»Det kunne da være spændende at høre, hvordan en nation som Tyrkiet vil komme uden om det her«, siger direktøren.

Han fortæller, at han personligt vil kaste et kritisk blik på udstillingen, inden den bliver hængt op. Den kommer til rent at stå for Tyrkiets egen regning.

Imidlertid vil Det Kongelige Bibliotek i sin formidling omkring udstillingen forholde sig til alle de historiske kilder og ikke den tyrkiske udlægning.

»Jeg skal nok selv sørge for, at det bliver sat ind i et bredere perspektiv«, siger han.

Hvad med pestofrene?
Tidligere i dag argumenterde Socialdemokraternes socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen, for at udstillingen skulle aflyses blandt andet på grund af ofrene.

Det giver Kolding Nielsen ikke meget for.

»Hvor lang tid skal vi vente på ofrene? Skal vi så heller ikke skrive om pesten?«.

Ligeledes gør det tydeligvis direktøren rasende, når politikerne siger, at den tyrkiske udstilling samtidig legitimerer udstillinger af holocaust-benægtere og ligesindede.

»Jeg vil gerne have mig frabedt alle sammenligninger med holocaust-benægtere. Det er en forfladigelse, der gør en interessant debat helt irrelevant. Der er forskel på en række private holocaust-benægtere og en stat, der har et officielt synspunkt«, siger han og fortsætter:

LÆS DEBAT

»Audiatur et altera pars - den anden part bør også høres«.

Begge parter er, mener direktøren, blevet hørt mere end forventet, og det positive i sagen er, at det armenske folkemord bliver debatteret i offentligheden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden