Stolpe. Det er fire stolper som denne, der gør, at arkæologerne kan bekræfte, at Harald Blåtand havde en borg i Jelling.
Foto: VejleMuseerne

Stolpe. Det er fire stolper som denne, der gør, at arkæologerne kan bekræfte, at Harald Blåtand havde en borg i Jelling.

Harald Blåtands borg fundet i Jelling

Fire stolper og en planke har nu bekræftet, hvad historikere længe har troet.

Kultur

Hvad der for nogen kan lyde af smat og kedelig jord, er faktisk for danmarkshistorien en sensation:

Der er fundet fire hjørnestolper og en planke i Jelling.

Men det er ikke hvilke som helst tilfældige stykker træ. De stammer fra Harald Blåtands store forsvarsanlæg, som lå omkring Jelling-stenene og gravhøjene.

LÆS OGSÅ

»Det var ærefrygtindgydende at vide, at vi stod og rørte ved et stykke træ, som det måske var vikingerne, der sidst havde haft i hænderne«, siger Rasmus Birch Iversen, ledende arkæolog ved VejleMuseerne ifølge en pressemeddelelse.

Kendt længe

Allerede i 2005 fandt arkæologerne ud af, at der havde været et fæstningsværk, men det er først nu de faktisk gør fund, der dokumenterer det.

Arkæologerne skriver, at pallisaden, som de kalder forsvarsværket, blev bygget i slutningen af 900-tallet under vikingekongen Harald Blåtand. De skriver, at palisaden er enestående for vikingetiden. Det målte angiveligt 360 gange 360 meter og havde tre meter høje vægge.

LÆS OGSÅ

Fundet kan være behjælpelige med at datere Harald Blåtands borg. Ved hjælp af årerringsbestemmelse kan eksperter fastslå hvilket år - og hvilken årstid på det år - træerne er fældet.

»En så præcis datering vil give arkæologerne en afgørende forståelse for Harald Blåtands byggerier ved Jelling«, skriver VejleMuseerne i pressemeddelelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce