Gadeplan. Man kan dyrke sin indre vinter-vandhund ved Havnebadet på Islands Brygge op til nytår.
Foto: EHRBAHN JACOB

Gadeplan. Man kan dyrke sin indre vinter-vandhund ved Havnebadet på Islands Brygge op til nytår.

Københavns nyeste nytårstradition er iskold

Islands Brygge inviterer, igen, til fælles-nytårsdukkert på årets sidste dag.

Kultur

I New York, Berlin og Vancouver har man i flere år fejret nytåret med at tage en dukkert i havnen. Nu ser det ud til, at traditionen også er ved at bide sig fast i København.

For andet år i træk inviterer Vinterbadeklubben på Islands Brygge nemlig til, at man kan hoppe i Københavns - formentlig - iskolde havnebad 31. december klokken 12.

»Et iskoldt bad er den bedste måde at gøre sig klar til et nyt år og vaske det gamle væk«, skriver vinterbadeklubben på deres Facebookside. Og det kan der måske være noget om.

Gå i sauna bagefter
Sidste år troppede omkring 500 mennesker op, da den kolde dukkert blev afholdt første gang. 200 af de fremmødte tog dengang skridtet fuldt ud og hoppede i vandet.

I skrivende stund har 153 mennesker tilmeldt sig nytårsdukkerten på Bryggen denne gang.

Der er mulighed for at varme kroppen efter turen i vandet med »flere sydende saunaer og en lækker kartoffel porre-suppe«, som der står på Facebook.

Alle er velkomne til at deltage, lyder det fra arrangørerne, der også opfordrer folk til at komme udklædt.

SE MEREfacebook.com

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce