Kultur

Nordmænd: Så snak dog rent, danskere!

Nordmænd og svenskere kan godt forstå hinanden, men har svært ved at fatte, hvad danskere siger.

Kultur

»Mundtlig dansk drukner i utydelige gurglelyde«, skriver en nordmand på den norske tv-station NRK’s hjemmeside. Og dansk er et svært sprog at forstå, hvis man ikke er vokset op med det.

Det bekræfter en ny norsk undersøgelse om sprog og medievaner i Skandinavien. Godt 2.400 nordmænd, svenskere og danskere er blevet spurgt, i hvilken grad de har problemer med at forstå hinanden – og samtalen mellem de tre nabolande flyder åbenbart ikke så let. Nordmænd forstår svensk, men ikke mundtlig dansk. Svenskerne forstår norsk, men ikke dansk. Og danskerne forstår stort set hverken norsk eller svensk.

DEBAT Ifølge Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, er problemet voksende. De tre sprog bevæger sig simpelt hen længere og længere væk fra hinanden. »Sprogforskellene bliver større og større, og der er færre og færre mellem de nordiske lande, der forstår hinanden«, siger hun. »Der er sket en udvikling, hvor man taler hurtigere og mere utydeligt, forskellige endelser forsvinder, og visse lyde udtales mindre distinkt end før«. Det er især dansk, der er stukket af fra de to andre og har udviklet sig i en anden retning. Den danske enegang begyndte dog allerede i middelalderen, siger hun. »Svensk og norsk er ligesom stoppet og blevet ved med at have en mere distinkt udtale, hvor danskerne er blevet ved med at svække deres udtale eller gøre den mere uskarp. Udtalen har udviklet sig mere imod en sænkning af vokalerne og mere blød udtalelse af d’erne og mindre skarp udtale af konsonanterne«. Fin eller Fyn Hvilket forklarer, hvorfor selv en ellers sprogkyndig som norske Bodil Aurstad, der er projektleder for Nordisk Sprogkoordination og bosat i Danmark, kan have svært ved at høre forskel, når en dansker for eksempel siger ’fin’ og ’Fyn’. Eller ’Grieg’ og ’krig’. »Det danske lydsystem ligger så langt fra de norske dialekter og de svenske. Ofte vil nordmænd og svenskere sige, at danskerne skal tage sig sammen og slutte med at tale grødet. Så snak dog rent!«, griner Bodil Aurstad. »Når forskellene mellem de forskellige vokaler og konsonanter er så tilpas minimale, at vi ikke kan afkode dem, fordi vi ikke er trænet som danskerne, så er det klart, at vi har store problemer med at høre ordgrænserne. Så hører vi bare en strøm af lyde«. At nordmændene trods alt er en tand bedre til at forstå nabosprogene end danskerne og svenskerne, skyldes ifølge Bodil Aurstad blandt andet, at det norske sprog rummer en masse dialekter. Noget, vi har vænnet os af med i Danmark, hvor dialekter er trængt helt i baggrunden. Sæt ind allerede i 1. klasse

Men det er ikke kun, fordi dansk har bevæget sig væk fra norsk og svensk, at vi har forståelsesproblemer. Det er også, fordi man hører hinandens sprog sjældnere end før – blandt andet på tv. Således svarede et flertal af de adspurgte i undersøgelsen, der blev præsenteret på en konference i Bergen i sidste uge, at nabo-tv-kanalerne ikke er noget, man zapper hen til. »Det handler om, at folk skal møde disse sprog i hverdagen, og det kunne være med til at hjælpe på sprogforståelsen og sænke paraderne, hvis man sørgede for, at de findes i tv-kanal-udbuddet«, siger Bodil Aurstad, der tilføjer, at det ofte er blevet foreslået, at der skulle etableres en fælles nordisk kulturkanal. »Men hvis jeg skal være helt ærlig, ville det jo bare være dig og mig, der ville gå ind og se den. Unge mennesker går ikke ind på en kanal, hvor de ikke i almindelighed færdes«. I Dansk Sprognævn mener man, at der skal sættes langt tidligere ind i folkeskolen med undervisning i nabosprogene i stedet for som i dag at introducere dem på et så sent tidspunkt i forløbet, at eleverne er »forholdsvis store og har hovedet fuldt af pubertetstanker«, som Sabine Kirchmeier siger. »Man skulle allerede i 1. og 2. klasse begynde at arbejde med de nordiske sprog. Nabosprogsfornemmelsen kan være en rigtig god start til at forstå de mekanismer, der er på spil, når man lærer fremmedsprog, og dermed være en god forberedelse til at lære engelsk og andre sprog senere hen«, siger hun. I bund og grund handler det om vilje og lyst til at forstå hinanden – og gøre sig selv forståelig, mener begge eksperter. »Hvis ikke man har den lyst fra skolen, får man den heller ikke, når man bliver voksen. Vi ser allerede i dag, at lysten til fremmedsprog er meget på retur – der er ekstremt faldende interesse for sprog som tysk og fransk, italiensk og russisk. Vi er dovne og tror, vi kan klare os på engelsk«, siger Sabine Kirchmeier.













FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce