Regndans. Forslaget til omlægning af den i dag stærkt trafikerede Åboulevard, hvor Ladegårdsåen kan løbe frit, bilerne gemmes under jorden, og tunnelerne bruges til at opsamle egnvand i tilfælde af skybrud.
Foto: Kamilla Aggerlund og Helle Ryge Westphall

Regndans. Forslaget til omlægning af den i dag stærkt trafikerede Åboulevard, hvor Ladegårdsåen kan løbe frit, bilerne gemmes under jorden, og tunnelerne bruges til at opsamle egnvand i tilfælde af skybrud.

Kultur

Åer midt i byen kan redde København

Hovedstaden kan sikres mod oversvømmelser ved at omdanne Åboulevarden til en å.

Kultur

At regnen ændrer byens ansigt, ved enhver. Men i de kommende år kan de stigende vandmasser, der ventes at falde over København, komme til at sætte sig dybere spor i hovedstadens træk end det kortvarige skift i lys og luftfugtighed, som følger med en passerende byge.

Klimaet er under forandring, og skal byen formå at opsamle og skille sig af med de større mængder af vand, er den nødt til også at forandre sig, gøre sig grønnere og ændre nogle af sine veje, så de ikke alene egner sig til transport af biler, men også - når det kræves - af store mængder af vand.
Grøn oase

Indtil det voldsomme skybrud 2. juli sidste sommer var der næppe nogen, der for alvor troede på, at man kunne lægge biltrafikken fra Åboulevard ned i jorden, føre den gamle Ladegårds Å tilbage til overfladen og omdanne en af hovedstadens stærkest trafikerede indfaldsveje til en aflang grøn oase med vand, græs og cykelstier.

Den slags planer havde politikerne på Københavns Rådhus allerede afvist, fordi de var for kostbare.

Nu har den lokale organisation Miljøpunkt Nørrebro imidlertid udarbejdet et nyt projekt til omlægning af Åboulevard til en pris af 2,3 milliarder kroner, og denne gang er der en reel chance for, at embedsmænd og politikere på rådhuset vil lade sig inspirere i hvert fald af dele af projektet.

LÆS OGSÅ

Fordi der nu kan være statslige midler at hente til projektet, der ikke længere alene har til hensigt at forskønne byen, men også at værne den mod oversvømmelser.

»Vi har taget projektet op igen på grund af de utrolig store skybrudsskader, der har været de seneste to år i København, og på grund af debatten om trafikken og trængselsringen i København«, forklarer historiker Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro.
Smart system

Forslaget går ud på dels at grave biltrafikken på Åboulevard-Ågade ned under jorden i to tunneler, dels at føre den gamle Ladegårds Å, som i dag løber i rør under jorden langs Åboulevard og ned til Peblinge Sø, op til overfladen, hvor den igen får lov at være å omgivet af grønne arealer.

Åen skal løbe i et leje, der trinvis bliver bredere opefter, så den kan rumme mere vand, når regnen tager til. Og i tilfælde af voldsomme skybrud skal en af de to underjordiske tunneler kunne lukkes for biler og fyldes med vand, mens den anden tunnel en tid klarer trafik i begge retninger.

Systemet kaldes Smart - Stormwater Management and Road Tunnel - og er siden 2007 blevet brugt i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Ifølge Anders Jørn Jensen med stor succes. Siden er den centrale by nemlig sluppet for flere gange om året at blive oversvømmet.

Koblet til klimasikring
Når himlen åbner for alle haner, står kloakkerne af, og vandet giver sig til at løbe naturligt i byen, forklarer Anders Jørn Jensen. Færdselsreglerne overholder det selvsagt ikke.

Faktisk følger det kun én lov: tyngdeloven. Og i København betyder det, at vandet søger ned i de gamle løb, hvor Lygteåen og Grøndsalsåen og Ladegårdsåen engang var.

»Meget af vandet kommer løbende helt oppe fra Gentofte og ind i København, videre ned ad Lygteåløbet til Ladegårdsåen, hvorefter meget faktisk ender på Vesterbro. Det betyder jo så også, at vi med opsamling ved Åboulevard kan forhindre, at Vesterbro bliver ramt af de oversvømmelser, man før har oplevet«, siger Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro, der som en - næppe helt utilsigtet - sidegevinst ved projektet ville få en grøn korridor, der ville gå på tværs af byens øvrige grønne korridorer - f.eks. Søerne og den grønne cykelsti.

LÆS OGSÅ

»Projektet opfylder så mange formål, at vi mener, at det vil være en god forretning: Københavns mål om at blive klimametropol, få grønne korridorer, nedbringe CO2-udledningen og bortlede vand, så det ikke havner i kloakkerne«, siger Anders Jørn Jensen, og i Københavns Kommune siger Lykke Leonardsen, områdechef i den afdeling, der arbejder med håndtering af vandet:

»Ladegårdsåen var jo lagt død politisk. Nu dukker den op i forbindelse med klimasikring, og så er det pludselig en anden snak«.

Kanal tværs over slotspladsen
Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), er »ret vild med« projektet og dets intentioner om at få bilerne væk fra gaderne og omdanne dele af byen til rekreative områder, man kan bevæge sig igennem.

Det flugter godt med hendes egen holdning om ikke at bruge milliarder af kroner på at bygge nye, større kloakker, men i stedet arbejde i overfladen, som hun siger, især ved at gøre dele af byen grøn, så vandet forsinkes, og ved at anlægge tunneler visse steder, så det kan transporteres bort. Og, som hun siger om projektet:

»Folk på billederne har det jo sjovt, selv om det regner på ét af dem«.

»Omvendt er det et rigtig dyrt projekt. Hele min klimaplan koster 8 milliarder, så du kan godt se, at det her er en stor mundfuld. Vi kan få rigtig meget klimatilpasning for det beløb. Men det er den slags ideer, der gør vores by fantastisk at bo i, og de kan i hvert fald inspirere«, siger teknik- og miljøborgmesteren, der nævner muligheden af at genskabe Harrestrup Å i Valby.
Skybrudsplan

I Københavns Kommune har man i nogle år undersøgt, hvordan man kan skaffe sig af med de stigende vandmængder, der ventes i fremtiden, og arbejder for tiden på en skybrudsplan, der fremlægges for politikerne efter sommerferien.

Og der er i dag en helt anderledes lydhørhed over for tankerne i forslaget end for bare et par år siden, indrømmer Lykke Leonardsen, områdechef i Park og Natur, der arbejder med, hvordan hovedstaden kan håndtere de stigende mængder vand.

»I begyndelsen var der nogle i forvaltningen, der syntes, vi var lidt underlige. Det synes de så ikke mere«, siger hun.

Det ændrede sig brat med skybruddet 2. juli i fjor. Og selv om man i kommunen havde studeret, hvordan man har gjort i storbyer som Rotterdam, London, New York og Tokyo, gjorde det et vist indtryk, da det pludselig stod klart, hvor akut behovet faktisk er.

»Vores modeller passede. Der blev rent faktisk oversvømmet de steder, hvor vi regnede med det. Men vi havde nok tænkt, at vi havde mere tid. Og så tror jeg, at det overraskede alle, at vi var oppe i de ekstreme mængder vand, byen risikerer at skulle håndtere i fremtiden. Vi kunne jo se, at det var rene floder i gaderne 2. juli«, siger Lykke Leonardsen.
Byrum for københavnerne

Alene ved at føre Ladegårdsåen op i Rantzausgade i stedet for på den stærkt trafikerede Åboulevard vil meget kunne spares økonomisk, forklarer hun. Så kan man nemlig bruge de rør, som åen i dag løber i, til at bortskaffe vand i tilfælde af skybrud.
LÆS OGSÅ


Der er også problemer med, hvor trafikken skulle føres op og ned, og hvordan det opsamlede vand kan transporteres videre ud i havnen, siger hun. Alligevel er der flere elementer, kommunen kan lade sig inspirere af. Eksempelvis tanken om at have to tunneler, hvoraf den ene så kan tømmes for trafik og fyldes med vand i tilfælde af skybrud.

»Og projektet illustrerer meget godt, hvad vi sidder og arbejder med. Nemlig løsninger, der ikke bare er grå og kedelige teknikerløsninger, men som skaber gode byrum for københavnerne. Vi er nødt til at tænke byen under ét. Vi skal jo nødig ende med at løse et problem ét sted og skabe et nyt et andet sted«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hurtig handling

I nye kvarterer som Ørestad på Amager er der allerede ved anlæggelsen taget højde for, at klimaet er i forandring, og at større mængder af vand skal kunne passere. Så er udfordringen anderledes voldsom i byens ældste kvarterer. Eller som Lykke Leonardsen siger:

»Vores bekymring er, hvordan vi håndterer regnvandet inde i den tætte by. For man går jo ikke bare lige ned og laver en kanal tværs over Amalienborg Slotsplads. Og vi skal faktisk ret hurtigt ud over stepperne efter sommer«.

At mange af løsningerne bliver synlige for fremtidens københavnere, er hun ikke i tvivl om.

»Om 10 år vil man kunne se, at byen er grønnere, fordi vi skal bruge det grønne til at aftage og lede vand«, siger hun.

»Men man vil også kunne se det ved, at nogle veje ser anderledes ud. Simpelt hen fordi de skal fungere som skybrudsveje,så de kan bruges til at lede vand ned mod havnen eller mod et grønt område, når det virkelig går løs«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce