Forandring. Siden efteråret 2012 er der sket store forandringer i Nordhavn. Men på trods af halvandet års arbejde er navngivningen af områdets veje endnu ikke faldet på plads. (arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

Forandring. Siden efteråret 2012 er der sket store forandringer i Nordhavn. Men på trods af halvandet års arbejde er navngivningen af områdets veje endnu ikke faldet på plads. (arkivfoto)

Politikere bakser med navnene i Nordhavn-kvarteret igen

Det er svært at blive enige om vejnavnene i det nye københavnske omåde.

Kultur

Lüdersvej eller Helsinkigade?

Jernvej eller Sassnitzgade?

Glückstadtsvej eller Southamptongade?

Det er vanskeligt at finde den rette balance mellem Nordhavns nuværende historisk funderede vejnavne og en ny, samlet systematik for kvarterets vejnavne.

Det må politikerne i Københavns Kommune sande, efter at forslaget til navngivningen af veje i det nye Nordhavn på et møde i Teknik- og Miljøudvalget igen er sparket til hjørne.

Nære havnebyer Det sker efter halvandet års behandling af sagen i Vejnavnenævnet. Det er en usædvanlig lang sagsgang, men det er også usædvanligt, at man skal navngive et helt kvarter.

»Normalt er det blot en vej eller gade, der af forskellige grunde skal have nyt navn«, forklarer Bent Christensen (S), der er et af fire medlemmer i Vejnavnenævnet.

Vejnavnenævnet vil navngive de nye veje sådan, at man først tager de store havne i Nordsøen og Østersøen, så de nye veje kommer til at hedde for eksempel de nordligtklingende Rostockgade, Kielgade, Tallingade, Rigagade og Karlskronagade. Dernæst tager man fat på europæiske havnebyer tæt på Danmark, siden omkring Middelhavet og til slut havnebyer ud til Stillehavet og Atlanterhavet.

Princippet er, at jo tættere vejen ligger på det centrale København, desto tættere skal havnebyen, vejen opkaldes efter, være på Danmark.

LÆS ARTIKEL

Drop det
Umiddelbart tilforladeligt, kunne man tænke. Men høringssvar fra områdets virksomheder og interesserede borgere har været mange - og flere er holdt i en stram tone.

Firmaet Luceplan skiver i sit høringssvar: »Vi håber inderligt, at kommunen vil revidere og helst droppe ideerne om at ændre områdets vejnavne. Det vil slette en del af den charmerende historie, der er at fortælle om havneområderne«.

Unionkul slår på samme argument og henholder sig til, at man har bevaret en del af Nordhavns gamle industribygninger for netop at bevare sjælen i området - og hvorfor vil man så ændre de gamle vejnavne?

»Det er ikke alle de historiske vejnavne, der behøver at blive fastholdt. Det mest nærliggende eksempel er Glückstadtsvej, som er opkaldt efter Landmandsbankens direktør Glückstadt«, siger Bent Christensen, der er Socialdemokraternes repræsentant i Vejnavnenævnet.

Isaak Glückstadt var, foruden bankdirektør, også formand for den daværende Københavns Frihavns-Aktieselskab fra 1893 til 1910.

Et andet medlem af Vejnavnenævnet, Morten Kabell (Ø), står fast på, at det af de gamle navne er nok at bevare Fortkaj, Billedvej, Sandkaj og Århusgade og så ellers navngive resten på ny.

»Jeg synes, vi har foretaget en god afvejning. Mange af de gamle navne vil alligevel forsvinde, fordi vejene forsvinder. Vi har foretaget en konkret afvejning af, hvad der skal bevares, og hvor der skal være nyt. Den afvejning står jeg ved«.

LÆS

Ikke mundret
PFA Ejendomme, der er en af områdets store investorer, har meget svært ved at se sig selv eller andre virksomheder bosat på 'Kleipedagade' eller 'Gdanskgade'.

»Det er ikke mundrette navne«, lyder det i høringsvaret.

Dersuden slås der ned på, at 6 ud af de 26 nye navne indeholder bogstaverne x, q, z, ü og w, hvilket kan gøre navnene svære at stave/udtale for nogle.

Det er noget pjat, mener Morten Kabell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kig rundt i byen! Vi har masser af gader og veje med z og x - alt afhængigigt af, hvad folk har heddet gennem tiden. Det er et argument opfundet til lejligheden«.

Fattigdom og nød

Tetris A/S, der er et ejendomsudviklingsselskab, bryder sig ikke om, at mange af de foreslåede navne minder om det tidligere Sovjetunionen.

»Navne som Sassnitz og Murmansk leder fortsat tankerne hen på menneskets undertrykkelse, fattigdom, nød og folkeflugt«, lyder det.

Denne kritik har tidligere været fremført af Jakob Næsager, som sidder i Teknik- og Miljøudvalget for fra Det Konservative Folkeparti.

LÆS ARTIKEL

Men sådanne argumenter bider ikke på Bent Christensen.

»Det er jo vigtige havnebyer. Skulle man også udelukke Rom, fordi de kristne engang blev forfulgt her? Jeg vil advare mod en sådan overpolitisering af geografiske områder«.

Til gengæld er han villig til at genoverveje, om det er nødvendigt at navngive hver eneste lille stræde. Det er nemlig en fordel at begrænse antallet af adressater, der skiftet adresse, fordi der er mange omkostninger forbundet med, at den vej, man har adresse på, skifter navn.

Bent Christensen er også åben over for at diskutere om, det - som det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn foreslår - er bedre at kalde den store plads ved indgangen til kvarteret for Nordhavn Plads og ikke Liverpool Plads.

»Det er jeg villig til at høre på. Jeg vil gerne have så bred enighed som muligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men om der bliver ændret et komma i Vejnavnenævnets udspil på det næste møde 4. december er ikke givet.

»Jeg har ikke tænkt mig at ændre holdning«, siger Morten Kabell.

»Jeg mener, at det er sagligt og fagligt, det vi har fundet frem til«.

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Isak Glückstadt, som Glückstadtvej er opkaldt efter, var ansvarlig for, at Landmandsbanken krakkede. Det var i stedet hans søn og efterfølger Emil, der blev beskyldt for dette.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce