Foto: Rolf Svendsen / Miljøpunkt Nørrebro
Kultur

Frank Jensen: Åprojekt på Nørrebro forener mange formål

11.500 støtter ideen om at genetablere Ladegårdsåen, der lige nu løber i et betonrør.

Kultur

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fik i dag overrakt en stak papirer med i omegnen af 11.500 underskrifter fra borgere i hele landet, der støtter projeket om at genåbne Ladegårdsåen på Nørrebro.

For den ceremonielle overrækkelse - der også indebar en magnumøl - stod Anders Jørn Jensen og Erik Jørgensen fra Miljøpunkt Nørrebro.

De to ildsjæle og deres fæller modtog tidligere på året Ibyen-Prisen for Årets Vision for planerne om at bytte rundt på vand og trafik langs den travle Åboulevard.

LÆS MERE

Og Frank Jensen tog da også positivt imod herrerne og deres drøm om at føre trafikken ned i en tre kilometer lang tunnel, mens gadeplanet får en miljømæssig overhaling.

»Vi har sat en million af på budgettet for 2014 til at få lavet en ordentlig unersøgelse. Og i mit eget parti har vi faktisk også skrevet i vores partiprogram for de næste fire år, at vi skal have lavet en undersøgelse af muligheden for at få trafikken ned under Åboulevarden og få Ladegårdsåen op, så vi kan få et dejligt attraktivt kvarter«, sagde overborgmesteren blandt andet.

Efter mødet med Miljøpunkt Nørrebro uddybede Frank Jensen sin holdning over for Politiken.

»Jeg tænker rigtig meget, i at vi kan få øget livskvaliteten i København og få skabt nogle gode miljøer i byen, for det er her vi bor, og det er her folk skal leve deres liv«.

Folket lever med i København

Ladegårdså-projektet kommer til at koste i omegnen af fire milliarder kroner, hvis det realiseres.

Frank Jensen, kan man retfærdiggøre at bruge så mange penge på byforskønnelse?

»Ja, for det her er et projekt, der forener mange forskellige formål. Det forener det at skabe et dejligt bymiljø med, at vi skal løse de udfordringer, vi har med klimaforandringeren. Og det at vi kan tænke i, hvordan vi kan opbevare vand, hvor vi gerne vil have det - ikke nede i folks kældre, men der hvor man kan lege med vandet og nyde vandet«.

»Det er noget, der skal investeres i under alle omstændigheder. Og så kan man lige så godt gøre det spændende og gøre det attraktivt at bo i byen også«.

LÆS OGSÅ

Hvilket indtryk gør de 11.500 underskrifter på dig?

»Det siger, at der er en folkelig medleven i de forandringer, der skal ske i København. Det er jo helt fantastisk. Hver gang der skal ske noget i København, lever alle folk med og kommer med ideer og forslag, og det her forslag har jo også allerede fået mange partiers opbakning i forhold til en undersøgelse af, om det er realistisk«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce