København. Københavnerne har magten over sproget i hele landet. Hovedstaden er centrum for stort set al sprogudvikling i Danmark. Tegning: Per Marquard Otzen

København. Københavnerne har magten over sproget i hele landet. Hovedstaden er centrum for stort set al sprogudvikling i Danmark. Tegning: Per Marquard Otzen

Københavnerne har magten over det danske sprog

Det er københavnerne, der suverænt bestemmer, hvordan folk taler i resten af landet.

Kultur

Tilbage i 1970’erne syntes københavnerne tilsyneladende, at der skulle ske noget nyt. Så de begyndte at sige ’du’, når de egentlig mente ’man’. Den vane bredte sig relativt hurtigt til resten af landet, med lidt forsinkelse jo længere man kom vestpå.

For 20 år siden fortrød københavnerne så den nyskabelse, de havde forårsaget i sproget, og begyndte at sige ’man’ igen. Og det var de ret hurtigt med på hele vejen over til Vestkysten.

Københavnerne har nemlig magten over sproget i hele landet. Hovedstaden er centrum for stort set al sprogudvikling i Danmark. Det viser en ny stor landsdækkende undersøgelse fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet.

»Det er meget, meget entydigt sådan, at når der sker nye ting i dansk, så starter det i København og breder sig til resten af landet«, siger lektor Torben Juel Jensen fra centret. Sammen med tre kolleger offentliggør han i dag undersøgelsens resultater i tidsskriftet Journal of Sociolinguistics.

De flade a’er På Sprogforandringscentret har forskerne adgang til optagelser med tre generationer af borgere i henholdsvis København, Næstved, Odder og Vinderup, hvoraf de ældste generationer er blevet interviewet flere gange gennem de seneste 40 år. Det er første gang, at sprogforskerne over så kort tid har kunnet se både udviklingen og afviklingen af et sprogligt træk – fra ’man’ til ’du’ til ’man’ – i dansk, forklarer lektor Marie Maegaard, der har været med til at udfærdige undersøgelsen. »Blandt forskere har der været en forestilling om, at når en sprogforandring er gået i gang, så fortsætter udviklingen, indtil den nye form helt har taget over. Men det kan altså vende meget hurtigt, hvis københavnerne af en eller anden grund beslutter sig for det«, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at de forhadte flade a’er i københavnsk har foretaget samme geografiske returrejse som ’man’ og ’du’. Først begyndte københavnerne at gøre a’et i ’hat’ og ’kat’ fladt som i ’hane’.

Det samme skete med en vis forsinkelse først i Næstved, så i Odder og til sidst i Vinderup. Men så blev københavnerne trætte af de flade a’er og holdt op med at bruge dem. Og så smittede det relativt hurtigt hele vejen fra Øst- til Vestdanmark.

Selv om det måske virker relativt indlysende, at mange former for udvikling begynder i hovedstaden, så er det – når det gælder sprogforandringer – mere tydeligt i Danmark end i andre lande. Det er ifølge sprogforskerne, fordi Danmark kun har ét centrum, nemlig København.



»Det er altid sådan, tingene spreder sig fra storbyerne. Men i lande som Storbritannien og USA har man flere store byer, der konkurrerer med hinanden. I Danmark ser det ikke ud til, at hverken Aarhus eller Odense kan konkurrere med København. Vi har ikke fundet nogen sproglige træk, der spreder sig fra de byer, så rent sprogligt tæller de ikke som storbyer«, siger Torben Juel Jensen.

At det er folk i hovedstaden, der dikterer den sproglige udvikling, er også ideologisk betinget. Hvor man eksempelvis i Norge har et sprogsyn og en sprogpolitik, der stimulerer brugen af dialekter, er vi i Danmark mere optaget af, at alle helst skal tale på den samme måde, forklarer Torben Juel Jensen.

»Vi siger godt nok, at vi holder af dialekterne i Danmark, men i rigtig mange sammenhænge bliver folk opfordret til at tale standardnært af hensyn til forståeligheden og for ikke at lave støj i kommunikationen«, siger han.

Københavnere er mest troværdige
Spørger man folk i Næstved, Odder og Vinderup, hvilken måde de synes det lyder pænest at tale dansk på, er de alle mest begejstrede for deres egen lokale variant af dansk.

Til gengæld synes de generelt, at københavnsk lyder grimt – hvilket er lidt paradoksalt, når det er den sprogbrug der vinder frem over hele landet.

Samtidig med at København fik mere og mere politisk og kulturel magt, blev der også knyttet mere prestige til byen, de mennesker, der boede der, og deres sprog



Men afspiller man optagelser for dem af deres lokale variant af dansk og af københavnsk, uden at fortælle dem at det handler om at vurdere sproget, så er det lige omvendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sprogforandringscentret har ladet unge over hele landet lytte til optagelser af to forskellige slags københavnsk og så en optagelse, hvor der bliver sagt det samme på deres eget lokale sprog.



»Vi har bedt dem lytte til indholdet og bagefter vurdere, hvor intelligente, selvsikre, målrettede, søde, troværdige og cool de forskellige personer er. Og der viser sig et helt entydigt mønster i hele landet, at dem, der taler københavnsk, bliver vurderet højest på alle parametre. Vi mener, at det er de holdninger, der gør, at sprogudviklingen i København spreder sig til hele landet«, siger Torben Juel Jensen.

Og faktisk er det ikke splinternyt, at københavnsk er blevet betragtet som det ’rigtige’ sprog i Danmark. Den tendens kan sprogforskerne se helt tilbage til 1700-tallet, hvor man begyndte at knytte positive værdier til det at tale borgerskabets københavnsk.

»Samtidig med at København fik mere og mere politisk og kulturel magt, blev der også knyttet mere prestige til byen, de mennesker, der boede der, og deres sprog«, siger Marie Maegaard.

Mediernes indflydelse
De fire forskere bag undersøgelsen er enige om, at det spille en rolle for sprogudviklingen, at det primært er forskellige former for københavnsk, der udbredes via radio og tv. Men det er kontroversielt at sige i sprogkredse, for:

»Der er en gammel idé inden for sociolingvistik om, at sprogpåvirkning kun kan ske, hvis man mødes face to face og har en interaktion. Og det er jo også rigtigt, at tv og radio har eksisteret længe, og at folk stadig ikke taler ens«, siger Marie Maegaard.

Men det handler ikke kun om, hvordan de taler i Radioavisen. Det handler også om, hvordan man bruger medierne. Og eksempelvis taler unge mennesker over hele Danmark nu ofte sammen via Skype og computerspil over nettet.

»Der er stadig ikke videnskabeligt belæg for at sige, at medierne har indflydelse på sprogforandringen, men det er svært at forestille sig, hvordan københavnsk ellers skulle nå hele vejen til Vinderup så relativt hurtigt. Når der kommer så meget sprog ud af medierne, kan jeg ikke forestille mig, at det ikke har en betydning«, siger Marie Maegaard.

Om 50 år taler alle københavnsk

Alle er tilsyneladende enige om, at folk fra København lyder mere intelligente, målrettede og flinke. Hvis man altså ikke spørger dem direkte. Spørgsmålet er, hvorfor alle så ikke bare taler københavnsk.

Det er ifølge Torben Juel Jensen blandt andet, fordi der alligevel er grænser for, hvor københavnsk man kan tillade sig at tale i Vestjylland, hvis man ikke vil opfattes som »kunstig eller smart« i sit lokalsamfund. Men at dømme efter de undersøgelser, som Sprogforandringscentret har foretaget indtil videre, er det ifølge Torben Juel Jensen »meget svært at forestille sig andet«, end at folk i hele landet med tiden vil tale mere og mere københavnsk.

I Danmark ser det ikke ud til, at hverken Aarhus eller Odense kan konkurrere med København

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Vi vil nok aldrig komme til at tale 100 procent ens, for selv om udviklingen kommer fra København, når den frem i resten af landet med en vis forsinkelse«, siger han. Og det faktum, at der i København bor mange mennesker, som er flersprogede, vil også på længere sigt komme til at påvirke dansk i hele landet, mener han. »Sproghistorien viser, at mange større sprogforandringer kommer ved kontakt med andre sprog. Så det er muligt, at dansk vil være lige så forskelligt om 50 år, som det er i dag. Det vil bare ikke være de geografisk betingede træk, der slår igennem. Sproget vil i højere grad variere, alt efter hvilke socialgrupper og subkulturer man tilhører«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce