overvågning. Mere end 500 forfattere fra hele verden har underskrevet erklæringen i et forsøg på at stoppe den omfattende overvågning af deres borgere. Tegning: Per Marquad Otzen

overvågning. Mere end 500 forfattere fra hele verden har underskrevet erklæringen i et forsøg på at stoppe den omfattende overvågning af deres borgere. Tegning: Per Marquad Otzen

Kultur

Forfattere mod masseovervågning: Der må sættes grænser for USA

Appellen imod den masseovervågning, som Snowden afslørede, er nu igangsat.

Kultur

Med fem nobelpristagere i spidsen kræver mere end 500 forfattere fra 81 nationer, at masseovervågning af personlig datatrafik ophører.

Vestlige efterretningstjenesters systematiske indsamling og bearbejdelse af oplysninger, vi alle bruger via mobiltelefoner, e-mail og internet, truer demokratiet og de frie samfund, er synspunktet i en protestskrivelse, som i dag offentliggøres samtidig i 28 lande, i Danmark i Politiken.

»Overvågning er altid en form for hjernevask«, siger den tyske forfatter Juli Zeh, der sammen med landsmanden Ilija Trojanow og den danske forfatter Janne Teller har taget initiativet til Forfattere mod Masseovervågning.

LÆS OGSÅ

Trojanow henviser til en rundspørge, foretaget af den amerikanske afdeling af den internationale forfatterorganisation PEN.

Den viser, at 16 procent af foreningens medlemmer bevidst undgår bestemte temaer i samtaler og e-mail. Trojanow mener, at tallet er det samme i Europa. »Vi har kun kendt til det globale overvågningsmaskineri i et halvt år, og alligevel har det sat sig effektive spor i intellektuelles bevidsthed«, siger han.

Vi vil have sandheden
Appellen er en reaktion på den amerikanske whistleblower Edward Snowdens fortsatte række af kompromitterende afsløringer om, hvordan USA og andre vestlige lande tapper nationale og internationale kommunikationsforbindelser.

»Vi vil vide, i hvor høj grad den danske efterretningstjeneste er involveret i masseovervågning, og i hvor høj grad danskerne er masseovervåget af USA eller andre lande. Det kan jo ikke passe, at danskerne er lige det folkefærd, som NSA ikke overvåger«, siger Teller til Politiken.

»Det er ikke engang teknisk muligt af ekskludere danske brugere fra overvågningen via Yahoo, Facebook og Google eller at lægge de trådløse signaler fra mobilovervågningen uden om dansk luftrum«, siger hun.

»Vi vil høre sandheden. Individets private integritet må og skal respekteres«.

Efterretningstjenesterne vokser
Zeh og Trojanow forsøgte i sommer at få den tyske kansler, Angela Merkel, i tale med et åbent brev, der blev underskrevet af mere end 60.000 borgere. Desværre forgæves.

Zeh siger til Politiken, at hun ikke har store forhåbninger om, at en ny tysk regering vil gribe til handling.

»Det ser tværtimod ud til, at der vil ske det modsatte. Derfor er det vigtigt, at vores protest bliver stadig bredere og mere højlydt. Kun på den måde kan regeringerne efterhånden forstå, at det er deres opgave at forsvare demokratiet i den digitale tidsalder i stedet for at deltage i en international kaprustning om stadig mere overvågningsteknologi«, siger Juli Zeh.

»Dette ikke er en kampagne mod USA eller den siddende amerikanske regering. Det her handler ikke om Obama«, siger Teller.

»Jeg mener, vi gør Obama og enhver anden siddende regering i de demokratiske lande en tjeneste. Problemet er, at efterretningstjenesterne synes at være vokset politikerne over hovedet. Ingen kan gennemskue, hvad de laver, så de er blevet en magt i sig selv«.

Vi gør Obama og enhver anden siddende regering i de demokratiske lande en tjeneste.

Der må sættes grænser

»Selvfølgelig er det bedst, hvis vi kan få en international konvention på området, som også USA tilslutter sig. Men vi må starte et sted, og det er at vise, hvad vi selv synes er uacceptabelt via egen lovgivning og handling. Vi skal samtidig gøre alt for også at overtale, presse, tvinge – hvad der nu er nødvendigt – USA til at sætte grænser for den systematiske overvågning«, siger Teller.

Blandt de europæiske aviser, der i dag offentliggør appellen, er The Guardian i Storbritannien, El Pais i Spanien, Le Monde i Frankrig og Frankfurter Allgemeine Zeitung i Tyskland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce