Succes. EU har netop kåret København til Europas grønne hovedstad 2014. Og det skal fejres, for miljøet er en folkesag, mener Morten Kabell.
Foto: Peter Klint

Succes. EU har netop kåret København til Europas grønne hovedstad 2014. Og det skal fejres, for miljøet er en folkesag, mener Morten Kabell.

Kultur

Miljøborgmester til Københavneriet: Det er københavnerne selv, der viser vejen

Ærkekøbenhavneren Morten Kabell er ikke bange for at træde i sine forgængeres fodspor.

Kultur

Jeg har altid troet, du hed Kapel ... men du hedder altså Kabell. Hvordan udtaler man det?

»Ka-bell«.

Altså, ligesom et kabel? Sådan et man graver ned i jorden?

»Lige præcis«.

O.k., men du har måske et problem med at slå dit navn fast. Rådhusbetjenten vidste for eksempel ikke, hvem du var.

»Det kunne jo også være, at han ikke havde nogen idé om, hvem du talte om, fordi du udtalte mit navn forkert«

SE OGSÅ .

Træder på andres sten
Men det lyder jo som noget fra et Anders And-blad: Teknikborgmesteren hedder Morten Kabell! ... Men du begynder så din borgmestertid med at føre dig frem på en virkelig billig baggrund. Hvor du fejrer, hvad andre har skabt før dig. Nu tænker jeg især på den forestående jubelfest Sharing Copenhagen, hvor den grønne by fejrer sig selv. Så du, at København forleden også blev udnævnt til ’the smartest city in the EU’?

»Ja, det ved jeg. Alle de der titler og udnævnelser, vi får i internationale medier. Det er den måde, hvorpå resten af verden viser, at de godt ved, der foregår noget særligt her i byen. Vi er en af de mest grønne byer i Europa. Og jeg har da også lagt vægt på, i de syv år jeg har siddet i teknik- og miljøudvalget, at vi viser det, vi kan, for omverdenen. Mit arbejde som teknik- og miljøborgmester bliver jo også nemmere, fordi jeg kan træde på de sten, andre har lagt før mig«.

Det er de færreste, der begynder deres embedsperiode med at holde en fest for, hvor fedt det hele går?

»Det kan du sige. Jeg var også selv med til at søge om prisen i sin tid. Jeg har jo arbejdet med Københavns miljø her fra rådhuset i mange år, så jeg er da også glad for, at vi har fået en pris som European Green Capital«.

Drop bilen, tag cyklen
Vi almindelige borgere kan jo godt blive lidt forpustede over alle de der begreber: ’CO2-neutralitet’, ’resurseeffektivisering’, ’grøn omstilling’. Det er meget tekniske discipliner, som det forekommer svært for den enkelte at deltage i.

»Det handler om, at vi, både som by og som enkeltpersoner, bliver bedre til at leve på en måde, så vi ikke bruger så mange resurser. Sådan at vi på den måde er med til at sikre, at der også er en klode fremover, og at vi mere håndgribeligt får en mere grøn by at leve i. Det er da meget håndgribeligt, at vi alle sammen arbejder videre på, at halvdelen af os cykler på arbejde, frem mod at endnu flere dropper bilen, og at vi allerede nu udligner CO2-forbruget med 24 procent og nu kun mangler 76 procent i at være CO2-neutral«.



Ja, jeg kan føle, jeg deltager i det, når jeg tager min cykel. Men når jeg cykler, føler jeg mig jo ikke som miljøaktivist. Jeg cykler, fordi det er den hurtigste og nemmeste måde at komme frem på, når man bor i byen.

»Det gør jeg heller ikke. Det skal vi arbejde videre med: Endnu flere skal føle, at det nemmeste er at cykle. Derfor skal vi blive ved med at skabe bedre cykelforhold. Jeg bor selv i Torvegade. Det er mildest talt som en jungle at komme frem der i morgentrafikken«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pizzabakker og byggerod


Men man kan alligevel blive noget chokeret over, at København trods alle de fine ord roder rundt i gadeaffald og et helt vildt logistisk rod i de her år, hvor så meget skal bygges på en og samme gang.

»Det er jo mange byggepladser, mens vi er i gang med danmarkshistoriens største byggeprojekt, Metro-Cityringen. Men byen står jo ikke stille, mens det foregår. Men det er jo også et udtryk for, at vi er på vej mod noget bedre. Det drejer sig også om at nedsætte generne for borgerne, mens det foregår«.



Helhedsindtrykket lige nu er ikke, at København er en renere og nemmere fremkommelig by nu end for 10 år siden.

»Det kommer an på, hvor du færdes i byen. Fælledparken er lige blevet færdig efter en stor istandsættelse, Havnegade er netop også blevet færdig. Bydel for bydel er der flere og flere grønne områder. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan blive bedre til at rydde op, den enkelte kan lære sig selv ikke at smide affald fra sig på gaden, vi kan sortere affaldet bedre og mere miljøvenligt ...«.

Københavnerne viser vejen
Bortset fra det med ikke at smide pizzabakken på fortovet kan miljøarbejdet være svært at deltage i for den enkelte. Alligevel er det, som om I lader, som om det er en folkesag, der får jublende opbakning?

»Det, vi laver med Sharing Copenhagen, er jo netop at opfordre københavnerne til at dele deres by med andre og prøve at gå med ind og lave nogle partnerskaber med kommunen, private og organisationer. Langt de fleste aktiviteter er jo noget, de enkelte ude i byen laver, det er ikke paradenumre fra kommunens side. Jeg er ikke enig med dig: Det er københavnerne selv, der er aktive og viser vejen. Det er hovedtanken bag Sharing Copenhagen«.



Miljø behøver ikke altid at være noget, man skaber. Det kan også opstå, hvis man lader nogle ting være i fred. Med havnen er det, som om den er ved at forsvinde i gangbroer, pontoner, kunstige øer og byggerier ud til kajkanten.

»Det er klart, vi skal passe på, at havnen ikke bliver mere bebygget end områderne uden for havnen. Men broer er for eksempel også med til at sikre, at folk kommer ned til havnen. Jeg er også bange for, at sejlermiljøet forsvinder på Christianshavn. Men nu har vi haft to valg, der har placeret et flertal for de broer derude i Borgerrepræsentationen. Det er jo demokratiets spilleregler. Nu gælder det så om at få skabt andre initiativer, der kan skabe liv i og omkring havnen. Det handler også om at bevare Nokken og bevare Fælleden på Amager. Der er områder i byen, der er grønne, uden at de er blevet velfriserede«. Socialist og københavner


En af dine forgængere, Søren Pind, sagde forleden, at nu er Banjobanden kommet tilbage på rådhuset.

»Nu er Søren Pind også ret kendt for at have flere fordomme om sine politiske modstandere end konkret viden«.

På hvilke områder vil forvaltningen komme til at mærke den dialektisk-materialistiske filosofiske baggrund, du har fra de revolutionære bevægelser, hvor du har fået din politiske opdragelse?

»Jeg er jo født og opvokset i København. Jeg er socialist og københavner. Jeg elsker min by og kunne ikke drømme om at bo noget andet sted. Det er grundlaget for alt, hvad jeg laver herinde på Rådhuset«.



Men du er jo ikke en eller anden socialdemokratisk præmieperker. Du er først og fremmest københavnsk revolutionær.

»Du kan kalde det, hvad du vil. Jeg har min baggrund i Enhedslisten, og jeg vil selvfølgelig bygge videre på det bedste, der er lavet før mig. Jeg synes da for eksempel, Klaus Bondam gjorde en stor trafikpolitisk indsats, uanset hvor han så var henne rent ideologisk«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Han er en større kammerat, end han selv ved?

»Jamen, jeg ville da være dum, hvis jeg ikke byggede videre på, hvad andre har lavet her på kontoret. Jeg er sikker på, at også Søren Pind skabte nogle gode ting i sin tid. Selv om det nok kræver noget research at finde frem til det. Ritt Bjerregaards idé om de 5.000 nye boliger til 5.000 kr. om måneden var da også god venstreorienteret politik. Hun var bare ikke så god til at gennemføre den. Men det vil jeg da bygge videre på. Jeg har ikke lyst til at se København blive til en by som London eller Paris, hvor mennesker med almindelige indkomster ikke har råd til at bo inde i byen, men må 50 kilometer ud på landet for at finde noget, de har råd til at bo i. Det er en meget gammel solidaritetsopfattelse, jeg er barn af. Ligesom jeg er barn af miljøbevægelserne i 1970’erne, ligesom jeg er et barn af alle mulige venstreorienterede bevægelser, der har været i København. Alt det bringer jeg jo med ind i kontoret her, som jeg nu har til låns i nogle år«. Tør øjnene, bilister

Nu du siger bevægelser: bilisterne. For dem er kommunen bare nogle røvhuller – per definition. Jeg har ikke set magen til automathad. Det er, ligesom når man nævnte navnet Weidekamp over for bz’erne. Bilister, de hader bare kommunen. De kan ikke se andet, end at de er en uskyldig gruppe, der bliver forfulgt af et stort, ondt magtdyr. Hvad kan du sige til dem, der kan trøste dem og få dem til at se det hele lidt fra oven?»Tør øjnene, vil jeg sige. Mit arbejde er at skabe bedre forhold i byen, bedre mobilitet og bedre trafikforhold. Trængslen er enorm, og den er stigende, på trods af de restriktioner vi har. Prognosen er, at byen vokser, der kommer flere biler, og vores gader sander til. Det er ikke noget mål, at vores gader skal sande til; målet er, at vi alle sammen skal komme hurtigere og nemmere rundt, især fordi vi får bedre kollektiv trafik. En grøn trafikudvikling betyder også en mere effektiv by«. Keep Copenhagen weird



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce