Vartegn. I dag, på H.C. Andersens fødselsdag, kunne Odenses borgmester Anker Boye afsløre vinderne af en stor idekonkurrence om et nyt eventyrhus i forbindelse med digterens fødehjem.
Foto: Pressefoto

Vartegn. I dag, på H.C. Andersens fødselsdag, kunne Odenses borgmester Anker Boye afsløre vinderne af en stor idekonkurrence om et nyt eventyrhus i forbindelse med digterens fødehjem.

Rekordmange har ideer til ny H. C. Andersen-attraktion

I dag offentliggjorde Odense de tre vindere i idekonkurrencen om eventyrhus.

Kultur

475 forslag fra 57 forskellige lande.

Så mange ideer har været i spil i den indledende idékonkurrence, der går forud for opførelsen af Odenses nye eventyrhus 'House of Fairytales'. Det er den største interesse for et arkitektonisk projekt på dansk jord nogensinde.

Projektet er da også prominent. Der er nemlig tale om en udbygning af den fynske bys hovedattraktion, H.C. Andersens fødehjem, så turister fra hele verden ikke må nøjes med fortællingen om forfatterens person og liv, men også få et kig ind i hans berømte eventyrverden. Forventningerne er, at 'House of Fairytales' vil blive et vartegn for Odense.

LÆS ARTIKEL

Papirklipshus og gårdhave

For at sætte gang i den kreative proces forud for sådan et nybyggeri, har Odense Bys Museer og Odense Kommune afholdt en åben, international idékonkurrence om et nyt eventyrhus og en tilhørende have. Og i dag, onsdag 2. april, blev tre vindere ud af de 475 indsendte forslag offentliggjort.

Russisk-schweiziske Rodion Kitaev fra Basel vandt for sine tanker om hvordan rum, arkitektur, lys og mørke, materialer, akustik, kulde og varme kan give en samlet oplevelse af eventyret som fænomen.

Britiske Leith Kerr fra London vandt for forslaget 'Paper Cutting House', hvor den ny bygning er en fortolkning af et simpelt papirklip af et lille hus med saddeltag, vinduer og døre, næsten som et barn ville tegne det.

Og endelig vandt Norske Transborder Studios forslag 'Hortus Conclusus' om en lukket gårdhave omgivet af bygninger og en søjlegang.

Alle tre forslag vil fungere som inspiration i det videre arbejde med at formulere programmet for den kommende projektkonkurrence, som forventes udskrevet i løbet af året. Selve bygningen og haven forventes at stå klar til indvielse i 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce