Formand. Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har været formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur siden årsskiftet. Hun modtog selv det treårige arbejdslegat i 2004 og Statens Kunstfonds arbejdslegat i 2007.
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

Formand. Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har været formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur siden årsskiftet. Hun modtog selv det treårige arbejdslegat i 2004 og Statens Kunstfonds arbejdslegat i 2007.

Kultur

Marstrand-Jørgensen: »Øvig er ikke den eneste storsælgende forfatter, der søger Kunstfonden«

Formand for legatudvalg forklarer omdiskuteret arbejdslegat til Peter Øvig.

Kultur

Dokumentarforfatteren Peter Øvig Knudsen, der er blevet millionær på sit forfatterskab, er blevet tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat på i alt 855.000 kr. – uden at have søgt det.

Formanden for legatudvalget, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forklarer i dette interview, at det ikke giver mening at tage ansøgernes økonomi i betragtning, når der gives kunststøtte:

I ugens løb har du og Legatudvalget for Litteratur vendt lidt op og ned på, hvordan begrebet kunststøtte egentlig skal forstås. Det er altså ikke, som mange tror, noget staten giver som økonomisk støtte til for eksempel forfattere, der skriver gode bøger, men som har svært ved at klare sig kommercielt?

»Det er jo lidt af en misforståelse. Vi har jo aldrig hverken haft pligt eller ret til at undersøge folks privatøkonomi. Vi uddeler legater for at støtte frembringelsen af kvalitetslitteratur i Danmark«.

Og nu har I givet et treårigt arbejdslegat til Peter Øvig Knudsen, som notorisk er en af landets bedst sælgende forfattere?

»Det er der flere forskellige grunde til. Øvig har søgt et arbejdslegat hos os uden at angive et beløb. Det gør de fleste. Man kan angive, at man specifikt søger et treårigt arbejdslegat. Men selv om man ikke gør det, er man automatisk i puljen til alle legatstørrelser – også det treårige. Ud over beløbets størrelse har det legat nemlig ikke en speciel status ud over, at det naturligvis er eftertragtet. Legatudvalget skelner først og fremmest mellem størrelsen på legaterne. Legatudvalget fastsætter selv, hvor mange af de forskellige legattyper der uddeles. Det har Peter Øvig ikke været klar over. Heller ikke, at han kunne få et treårigt arbejdslegat som dokumentarist. Det har simpelthen ikke været tydeliggjort på Kunstfondens hjemmeside og i ansøgningspapirerne, at når man søger et legat, så søger man det legat, som legatudvalget finder bedst egnet til ansøgeren. Hvis man søger 50.000 kroner, fordi det er det, man har brug for til en researchrejse, så ville det jo være mærkeligt, hvis vi sagde: »Nej, du skal da have 150.000«. Men når man søger uden at angive beløbsstørrelse, så lader man beløbets størrelse være op til legatudvalget. Men det er jo også en ny struktur, så der er ikke noget at sige til, at der opstår den slags misforståelser«.

Men hvad har Peter Øvig Knudsen søgt? Støtte til et konkret projekt?

»Det findes et Projektstøtteudvalg og et Legatudvalg. Til Projektstøtteudvalget søger man støtte til et helt konkret formål, som eksempelvis en rejse. I Legatudvalget har vi valgt at støtte forfatterskaber. Vi støtter forfatterskaber på baggrund af deres kvalitet og på forventningen om en fremtidig kvalitet«.

Så han har bare skrevet til jer: »Hej, jeg hedder Peter Øvig Knudsen. Send nogle penge?«.

»Han har skrevet en ansøgning. Hvad der præcist står i den, er fortroligt«.

Men søgte han støtte til et konkret projekt?

»Ingen søger til et konkret projekt hos Legatudvalget. Ansøgerne beskriver deres virksomhed som forfattere. Nogle gør det meget konkret. Andre beskriver det mere i løse formuleringer. Men det er ikke den, der skriver den skarpeste ansøgning, der får legatet. Man får støtte af os på baggrund af sit forfatterskab«.

Direkte støtte til kunstnere er per definition et af de mere kontroversielle punkter på enhver finanslov. Har I ikke overvejet, at det kunne puste til den rindalistiske ild, når I giver penge til millionærer, der ikke engang selv ved, at de har søgt?

»Hverken du eller jeg ved jo noget om Peter Øvigs privatøkonomi. Fordi han på et tidspunkt har solgt mange bøger, kan jeg da ikke automatisk gå ud fra, at han vil være millionær resten af livet. Det ville være et mærkeligt politisk spil for Legatudvalget at gå ind i, hvis vi hver gang skulle overveje, om det nu er politisk korrekt eller ej at støtte den ene eller den anden. Vi har valgt at fokusere på en eneste ting: litterær kvalitet, og det vil vi kæmpe benhårdt for, at udvalget får lov til at blive ved med. Det krav mener vi, at Peter Øvig på alle måder lever op til. Vores område er ikke bare skønlitteratur. Vi vil gerne vise, at vi støtter bredt: Vi behandler ansøgninger fra faglitteratur, børnelitteratur, illustratorer, lydlige udtryksformer, radiomontage, oversættere, tegneserier og graphic novels. Så vi vil gerne signalere, at man godt kan få et treårigt arbejdslegat som fagbogsforfatter. Som dokumentarist er Peter Øvig Knudsen på enhver måde en af de fremmeste inden for sit felt. Han har vist, at han kan være til glæde og gavn for mange mennesker med sine fortællinger om vores samtid«.

UWE MAX JENSEN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så derfor valgte I at støtte den i forvejen bedst tjenende, mest læste og mest hædrede dokumentarforfatter?

»Nej, vi valgte at støtte en af de fremmeste danske dokumentarister, fordi han er en af de fremmeste danske dokumentarister. Derudover var det udvalgets vurdering, på baggrund af hans ansøgning og vores kendskab til hans forfatterskab, at han ville have glæde og gavn af at få den arbejdsro, som et treårigt arbejdslegat giver. Så siger folk: »Jamen han har jo masser af penge i forvejen«. Det ved vi ikke noget om, og det må vi ikke vide noget om. Alle dem, der gisner om det, ved det jo heller ikke. Øvig er jo heller ikke den eneste storsælgende danske forfatter, der søger Kunstfonden«.

Så Legatudvalget er ikke et forum for støtte? Det er et udvalg, der uddeler præmier?

»Nej, vi har givet ham et arbejdslegat. Vi præmierer enkelte bøger. Men det er noget andet«.

Og hvis Peter Øvig Knudsen vælger at købe tjald for pengene, blander I jer heller ikke?

»Det kontrollerer vi ikke. Hverken når det gælder Peter Øvig Knudsen eller de øvrige legatmodtagere. Men han har jo vist, hvad han kan, og det regner vi med, han vil leve op til også fremover«.

Når man ser på de øvrige modtagere af det treårige arbejdslegat, så passer de jo meget godt til den herskende forestilling om, hvem der får støtte: yngre folk på vej frem og forfattere, der ikke sælger særlig godt, men skriver gode bøger. Men det er så helt tilfældigt?

»Det ville være mere fordækt, hvis vi meldte ud, at vi ikke tager vores gisninger om folks privatøkonomi med i vores vurdering af deres støtteværdighed, og så alligevel lagde vægt på det i den sidste ende. Men jeg ved heller ikke, om alle passer til din forestilling: Der er et oversætterpar, der til daglig er gymnasielærere, Kasper Colling Nielsen, som jeg forestiller mig, har tjent godt på sin seneste bog, har også fået et arbejdslegat. Ansøgernes økonomi har vi ikke taget i betragtning. Vi kender ikke noget til deres indtægtsforhold, deres gæld eller deres økonomiske forpligtelser«.

Kulturordførerne for de politiske partier i Folketinget ser ud til at mene, at det vil være en god idé, hvis man i højere grad tog den enkeltes økonomiske forhold i betragtning, når man uddeler kunststøtte. Hvad siger du til det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det synes jeg ikke, vil være rimeligt. Det vil udvande kvalitetsbegrebet fuldstændigt. Det er jo ikke en social støtteordning. Det er en kunststøtteordning. Den skal gives til kunstnere på baggrund af deres produktion. Hvis man skulle have en administration, der skulle granske alle ansøgeres økonomiske forhold, ville det blive noget helt andet. Det er jo ikke en socialforvaltning. Hvad med folk, der har fuldtidsarbejde og søger støtte for at blive frikøbt et halvt år. Skal de så ikke have støtte, fordi de tjener for godt? Hvad hvis man har gæld? Eller, hvis man har et hus, skal vi så forlange, at forfatteren skal sælge det, før han søger støtte? Skal man have flere penge, hvis man bor i København, end hvis man bor i Vestjylland, fordi leveomkostningerne er højere i hovedstaden? Tæller det, hvor mange børn, man har?«

Hvad er den indlysende fordel ved, at man ikke skeler til ansøgernes økonomiske forhold?

»Fordelen ved, at man ikke skeler til noget som helst andet end ansøgernes kunstneriske produktion, er, at man holder fokus på essensen af det, vi skal støtte: kvaliteten af det, ansøgerne frembringer. Der er intet til at forstyrre det, vi skal fokusere på: kvaliteten. Det synes jeg, er essensen af et kunststøttesystem. Hvis det ikke er sådan, bør man kalde det noget andet. For eksempel bistandshjælp for kunstnere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce