Flytbart. Det Juridiske Fakultet på Vor Frue Plads i København er blot en af mange statslige institutioner, som kan risikere at rykke sin adresse ud af byen.
Foto: Line Ørnes Søndergaard

Flytbart. Det Juridiske Fakultet på Vor Frue Plads i København er blot en af mange statslige institutioner, som kan risikere at rykke sin adresse ud af byen.

Kultur

Råd: Mangfoldigheden forsvinder hvis institutioner flytter fra centrum

København bliver med udflytningen en 'hovedstad uden hoved', advarer råd.

Kultur

Akademiraadet, som er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, advarer nu mod at flytte institutioner og styrelser ud af indre København. Rådet mener, at det vil ødelægge mangfoldigheden og byens image som en metropol.

Bygningsstyrelsen har ellers længe ønsket at flytte statens dyreste institutioner og styrelser ud af København, fordi det ifølge beregninger vil spare skatteborgerne for omkring 700 millioner kroner i alt.

Det har indtil videre resulteret i, at blandt andre Ankestyrelsen, Søfartsstyrelsen, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, samt Bygningsstyrelsen selv er flyttet fra indre by til henholdsvis Sydhavnen og Valby.

I en ny rapport foreslår Bygningsstyrelsen at udbygge initiativet ved at opføre nye lokaler uden for byen med det formål at samle og huse de forskellige institutioner og styrelser. Planer, der nu møder kritik fra Akademiraadet.

Mangfoldigheden forsvinder

»Det er fornuftigt at økonomisere med de offentlige midler, men i Akademiraadet er vi nervøse for, at mangfoldigheden forsvinder i København, hvis institutioner og styrelser rykkes ud af byen. Man må tænke på mere end økonomi, for det forgrener sig i samfundet, hvem der gemmer sig inde i de forskellige bygninger. Det er et andet byliv, man får, hvis de offentlige embedsmænd ikke findes i gadebilledet. Samtidig har man for eksempel samlet en del af universitetets fakulteter i store campusser de seneste år, og hvis der er færre studerende i byen, så bliver der også færre cafeer. Flytter man styrelser og institutioner ud af byen, vil der i stedet komme langt flere boliger i København, og det genererer jo en anden form for liv«, siger rådets formand Johnny Svendborg og problematiserer Bygningsstyrelsens forslag om at samle institutioner og styrelser i store fælles bygninger.

»Bygningsstyrelsen er blandt andet ved at lave et stort hus ved Kalvebrod Brygge, som skal huse dem. Det er sikkert effektivt, men det er også lidt trist, at de ikke bliver en del af det daglige liv i København«, siger han.

København er mere end K

I Bygningsstyrelsen er direktør Carsten Jarlov efter eget udsagn glad og tilfreds med at være flyttet til Valby i et »arkitektonisk, spændende og trendsættende hus«, og han ser intet problem i at flytte statslige kontorarbejdspladser ud af København.

»For os er København mere og andet end København K, og jeg har svært ved at forstå, at vi skulle udvande byen og dens liv ved at flytte statslige kontorarbejdsplader fem-syv kilometer ud fra Kongens Nytorv«, siger han.

»For os er der også andre end akademikere, der kan bidrage til byens liv og byens puls, og desuden er der tale om en marginal del af Københavns akademikerstand, hvis nogle statslige kontorarbejdspladser rykker ud af centrum. Samtidig giver det plads til andre virksomheder, og ikke mindst boliger og hoteller, som bringer mere liv til byen end kontorarbejdspladser, som ofte ligger øde hen efter kl. 16-17«.

Boligmassen skal blandes

Direktør for Arkitektforeningen, Jane Sandberg, ser heller intet ondt i udviklingen.

»Man skal selvfølgelig ikke kun have Lidl og Netto alle steder og kontorer for resten. Det vigtigste er at blande boligmassen i form af billige boliger, lejeboliger, andels- og ejerlejligheder og ældreboliger, så hele samfundet bliver afspejlet«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg ville være bekymret, hvis man eksempelvis flyttede universitetet i Aalborg ud af byen, men København har masser af højere læreanstalter, og hvis Det juridiske fakultet eksempelvis bliver rykket ud, er København så attraktiv en by, at der uden tvivl vil komme noget andet i stedet for«.

Valfarten til hovedstaden

Tidligere stadsarkitekt for Københavns Kommune, Jan Christiansen, kalder diskussionen for »subtil«. På den ene side mener han, at statsadministrationen hører storbyen til, og at København er ved at udvikle sig til en global metropol, og at den udvikling skal støttes.

Men han ser også en fordel i at »sprede godbidderne«.

»Denne her idé om, at København skal have alt det gode, og så må resten af landet klare sig selv, er den værste. I øjeblikket sker der en vandring mod København. Unge mennesker kan jo næsten ikke bo andre steder end i København centrum, og det er en lidt uhyggelig tendens, som gælder for hele Europa. Der er masser af fest at tage af i København, så der er rigeligt til, at resten af landet også kan få noget af det«.

Kortene skal blandes

Heller ikke han er bekymret over, at der kommer flere boliger i København. Tværtimod kan København ifølge ham sagtens have glæde af flere boliger:

»Flere forskellige boliger vil fremme diversiteten, og så gør det ikke noget, at der er nogle andre, der rykker ud. Kortene skal blandes mere, og det gælder for hele landet«, siger Jan Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel holder Akademiraadets formand, Johnny Svendborg, fast i, at København uden styrelser og andre institutioner som eksempelvis Det Juridiske Fakultet på Vor Frue Plads vil blive »en hovedstad uden hoved«:

»Det er dette daglige ’sammenstød’ mellem samfundets forskellige instanser og aktører, der skaber byens dynamiske puls og danner grundlaget for oplevelsen af at være i en hovedstad, og hovedstaden risikerer at blive til en hovedløs stad«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce