Nettet er fuldt af 'haters', der - ligesom denne Ku Klux Klan-person - gemmer identiteten, når aggressionerne skal ud.
Foto: MATT HOUSTON/AP

Nettet er fuldt af 'haters', der - ligesom denne Ku Klux Klan-person - gemmer identiteten, når aggressionerne skal ud.

Kultur

Nettet er fuldt af verbal terror

Vi hader de kendte. Vi hader politikerne. Vi hader fodboldspillerne. Vi hader anmelderne. Men mest af alle hader vi hinanden.

Kultur

Det skulle være så godt.

Endelig var teknologien så fantastisk, at vi ud over den ganske globus kunne spænde et forfinet net, der forbandt os alle. På tværs af afstande kunne vi kommunikere, udveksle erfaringer og dele informationer ganske gratis.

Blive klogere på vores verden og alle dens underverdener ved at færdes frit på det herlige internet, i hvis tråde et helt nyt fællesskab og gensidig respekt kunne spire frem.

Men ak og ve. Inde i nettets centrum var der lige en stor, sort skikkelse, den virtuelle verdens idealister havde glemt at tage i ed.

Verbal terror Den giftige edderkop, der nu er fyldt over med alt det had, som driver ned gennem alle internettets forgreninger.

Hvor vi møder det i form af de voldsomme overfald på gud og hvermand, en psykolog kalder »verbal terror og vold«, anonyme ordgydere står bag.

»Utroligt ofte skal man kun tre-fire led ind i en nok så velkvalificeret debat på nettet, før en af deltagerne spiller ’Hitler-kortet’ og beskylder sine modstandere for at være nazister, tilhængere af holocaust eller noget, der ligner. Og så er debatten lagt død«, som den interaktive redaktør på politiken.dk, Anders Emil Møller, siger.

Sidste år begik en 13-årig pige i USA selvmord efter at være blevet chikaneret i månedsvis på nettet af anonyme ’personer’. Hvoraf mange vidste sig at være identiske med en tidligere venindes mor, som havde set sig sur på pigen.

Hadesider Alene i 2007 voksede antallet af deciderede ’hadesider’ til fremme for racisme og intolerance med 30 procent, og der er nu langt over 8.000 af den slags sider på nettet, viser en undersøgelse fra den jødiske menneskerettighedsgruppe Simon Wiesenthal Centeret.

Vreden og hadet på nettet er så omfattende, at det har affødt sine egne engelske udtryk som ’haters’ og ’trolls’, mennesker, hvis største fornøjelse det er chikanere andre og afspore debatter.

Under dække bag pseudonymer eller identiteter som ’Anders Andersen, Andeby’ kan man på langt de fleste danske hjemmesider, blogs og fora få lov at ytre sig om alt.

I læ af den beskyttende anonymitet kan man eksempelvis som en vis ’rygesven’ i TV 2’s blogs om de kendte tillade sig at blæse på injurielovgivning og andre bestemmelser ved eksempelvis om den fra tv kendte, forhenværende nøgenmodel Anni Fønsby at skrive:

»Hun er så grim. Hendes fjams er vel lavet af botox«.

Regler nemme at overtræde
Siden den svada har TV 2 i lighed med Ekstra Bladets debatforum, Nationen, valgt at lukke for muligheden for at kommentere sladder og nyheder om danske kendtes gøren og laden.

Risikoen for injuriesager er for stor, og som redaktør på ekstrabladet.dk, Rune Melchior Sjøvad, siger, »gider de kendte jo heller ikke at udtale sig til os, hvis de risikerer at blive svinet til samme sted«.

Navne fra den internationale stjernevrimmel og alle andre danskere må man til gengæld fortsat gerne skælde ud, hvis man ikke overtræder reglerne.

Det gør mellem 25 og 100 hver dag i Ekstra Bladets virtuelle debatunivers, mens 20 skribenter får deres indlæg fjernet hver dag i de tilsvarende fora på politiken.dk.

Begge steder gælder regler, der findes mange steder på nettet – at man ikke må være anonym, optræde under falsk navn, skrive indlæg med injurier, racistiske eller groft nedsættende angreb på personer eller firmaer.

Hvilket mange dog vælger at blæse på, og i mange tilfælde får de få ’haters’ og de skingre udfald lov at blive hængende og blafre på den virtuelle talerstol, fordi man ikke fanger dem.

»Vi har en fire-fem ’legender’, som skriver ind under falsk navn og bliver ved med det, selv om de bliver pillet ud af debatten gang på gang. De skriver aldrig om det emne, der diskuteres, men prøver at sætte deres egen dagsorden. Som ofte er vendt mod det, nogen kalder »systemet Politiken«. Det er helt tydeligt folk, som gerne vil afspore debatten, og de findes alle steder«, mener Anders Emil Møller, som har en håndfuld studerende til at holde øje med diskussionerne på netversionen af Politiken.

De tavse brøl
Både hadet, raseriet og sladderen har altid været her.

Men mens vi for få år siden måtte nøjes med at råbe ad kendte, politikere og journalister på tv-skærmen hjemme i stuen, slipper vi i dag vore tavse brøl ud i offentligheden ved at skrive på nettet, har professor Niels Ole Finnemann, Center for Internetforskning på Aarhus Universitet, observeret.

»Nettet åbner mulighederne for at overskride en grænse mellem den offentlighed, vi kender fra medierne, og de almindelige mennesker. Nu kan alle komme i tæt kontakt med dem, der før var fjerne i medierne eller i samfundets top. Det bliver syrligt, og følelserne kommer længere frem i den her form for diskussion«, siger professoren, der dog mener, at nettets brugere bliver bedre og bedre til at moderere sig selv og hinanden.

I Danmark har ingen forsket i eller kortlagt vores ’samtaleform’ på nettet.

Internettet er en skraldespand
Men Niels Ole Finnemann afviser, at tonen er mere skinger eller harsk i de danske fora end andre steder i verden, hvor hadet også florerer.

Herhjemme har flere dog adgang til nettet, hvilket kan gøre tonen hårdere end i lande, hvor det primært er overklassen og de intellektuelle, der mødes og debatterer på nettet.

Når nogen laver en fejl i trafikken, råber vi ad dem. Når kystbanetoget endnu en gang er forsinket, risikerer personalet at få tæsk. Når ens fodboldhold taber, vil man tæske modstandernes fans.

Når man bliver sur på sine venner, sender man anonyme sms’er med billeder og oplysninger om dem videre. Når finanserne falder og verden vakler, bliver vi feje og hadefulde?

»Det er der noget om. I et samfund, der er præget af så meget forandring og nervøsitet som det danske, opstår der uvægerligt frustration og vrede. I politik, i erhvervslivet og i vores personlige liv skal vi konstant forny og forbedre os. Det giver en frustration, fordi man måske i virkeligheden ikke helt kan nå med. Så er det nærliggende at få luft, når man sidder alene ved sin computer i sine underbukser. Internettet er blevet skraldespand for en masse privat lort, som før højst blev skrevet i folks dagbøger. Det er lidt, ligesom man sagde om porno engang: Det er godt, at det blev frit. Men det, der blev frit, er godt nok noget skidt«, mener filosof og professor Ole Thyssen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SKRIV: Hvorfor kan du ikke opføre dig ordentligt på nettet?

Håndtering af aggressionerne
Også den privatpraktiserende psykolog Yvonne Krogh fra København har fået anonyme kommentarer som denne, når hun har ytret sig i det offentlige rum:

»Det bærer tydeligt præg af, at du er en ’akademisk’ landmine, som kun gør slemt værre. Du har åbenbart aldrig prøvet at være udsat for noget, der kan ryste din sørgelige eksistens. Du burde skamme dig. Tag dit akademiske pis og arbejd med dig selv«.

Under det tvangsudskrevne arbejde med sig selv (og klienterne i sin praksis i København) har Yvonne Krogh erfaret, at vi er blevet dårligere til at håndtere vores aggressioner.

Med et psykologisk udtryk mener hun, at vi har fået lettere ved det, man på engelsk kalder ’acting out’. Altså at overreagere voldsomt og aggressivt.

Den sunde vrede undertrykkes
»Hvorfor det er sådan, kan man kun gætte på. Men et kvalificeret bud er faktisk, at man i mange hjem er så konfliktsky, at den sunde vrede undertrykkes og kun kommer ud som sådanne eksplosioner af psykisk og verbal terror eller vold. Takket være de nye medier er der kolossalt mange steder at rase ud offentligt. De her rasende, verbale overfald svarer lidt til, at mennesker med lavere social status går med kniv og er klar til at bruge den, sådan som vi også oplever det i nattelivet«, mener Yvonne Krogh

På Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet hidser professor i person- og socialpsykologi Henrik Høgh-Olesen sig først op, da jeg ringede ham op som journalist nummer fire på en dag for at få verden forklaret med psykologiske termer.

»Man bliver kort for hovedet«, snerrer han.

Men efter at være faldet ned igen pointerer professoren, at raseriet på nettet er et eksempel på, at et kendt hierarki vakler.

»Vi mennesker er ikke bare sociale, men også hierarkiske væsener. Ved at ytre sig på den her måde kan man skubbe til hierarkiet opad. Gør man det mand til mand, skal man forsvare og underbygge sit synspunkt. Kan man ikke det, ryger man nedad i hierarkiet som en nar, et fjols eller en tøsedreng, der løber, når det brænder på. Men her har jeg iført mig en slags brynje af anonymitet, så jeg slet ikke behøver at forsvare eller bakke mit synspunkt op. Anonymiteten åbner for alle former for uhyrligheder, benspænd og grovheder. Vi er ansvarsfri og kan få afløb for de frustrationer, vi har samlet sammen andre steder«, siger Henrik Høgh-Olesen.

Idéen med det ucensurerede
Men hvis man kan vende sin frustration opad i hierarkiet, er det vel meget sundt?

»Jeg ser helt nøgternt på det og konstaterer, at det finder sted. Ligesom de lige så anonyme ’fuckfingre’ i trafikken. Men om det er sundt, ved jeg nu ikke. Der er selvfølgelig nogen, der får luft, men det er en meget primitiv ting fra nogle, som er forsmåede, jaloux eller på anden måde føler sig fornedrede. Her kan man så få hævn, hvis ens kæreste synes, at en eller anden er lækker. Så kan man påstå, at vedkommende er enormt promiskuøs eller har kunstige det ene eller andet. Det er nogle forskrækkelige ting, men det er også en særlig type mennesker, som har lyst til at gøre sådan noget. Jeg har aldrig nogensinde gjort det, og du har formentlig heller ikke. Det vil ligge mig fjernt at gøre det«.

Nuvel. Der findes fornuftige og velargumenterede mennesker, som bruger internettet til at fremme debat og forståelse. De udgør oven i købet et flertal.

Og hvis man fjernede al giften i Paradisets have ved at ophæve anonymiteten, ville man ifølge professor Niels Ole Finnemann, Aarhus Universitet, ødelægge hele ideen med det uredigerede, ucensurerede net.

»Penisonsalderen«

Han har sikkert heller aldrig fået at vide, at han er faldet for »penisonsalderen«, sådan som en vis »Alex Nielsen 2200« i et indlæg på www.ibyen.dk for nylig belærte undertegnede om, at jeg er for længst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til trods for stavefejlen – et træk, som går igen hos forbløffende mange af nettets anonyme, men vildt skydende sheriffer og irettesættere.

Så jeg trækker mig tilbage og giver ordet frit. Og glæder mig over, at der trods alt er en ting, som fylder mere på internettet end had, nemlig ... sex. Hvilket vel nærmest er en form for kærlighed.

LOL, som de siger på nettet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce