Lort. En dendro- kronologisk analyse af det træ, som latrintønderne er lavet af, viser, at det kommer fra Kolobrzeg i Polen, og at det henholdsvis er fældet i årene 1348-1352 og 1346-1358. Lorten er fra omkring 1360’erne. Foto: Odense Bys Museer

Lort. En dendro- kronologisk analyse af det træ, som latrintønderne er lavet af, viser, at det kommer fra Kolobrzeg i Polen, og at det henholdsvis er fældet i årene 1348-1352 og 1346-1358. Lorten er fra omkring 1360’erne. Foto: Odense Bys Museer

Kultur

Lortefund bringer os tæt på vores forfædre

Arkæologer har fundet tønder med lort fra middelalderen i Odense.

Kultur

Dengang i middelalderen kaldte man det hemmeligheden, og det var slet ikke meningen, at vi skulle finde det.

Lokummet med de to latrintønder blev brugt dagligt af husets beboere i en lang periode – det lå praktisk mellem stalden og forhuset – og da tønderne i 1360’erne blev sløjfet, kastede nogen kalk på for at forsegle dem.

Fra det øjeblik gik lorten i glemmebogen, og da byens guldsmed og siden rådmanden flyttede ind på matriklen i Overgade, lå hemmeligheden i svovllugtende dvale under jordens overflade. Det blev den ved med, også da den firsporede Thomas B. Thriges Gade i 1970’erne ganske tæt på skar sig vej gennem det gammel Odense, og en legeplads blev bygget på stedet.

Men i forbindelse med Odenses nye forvandling og anlæggelsen af en ny parkeringskælder på stedet er arkæologer fra Odense Bys Museer stødt på rester af huse fra middelalderen og er ramt lige ned i de godt fyldte lokumstønder.

En forundersøgelse førte til en udgravning og siden til en undersøgelse af lokummet. Lorten, som passerede gennem odenseaneres tarmsystem, dengang kong Valdemar Atterdag lige havde sluttet fred med de jyske herremænd, er en arkæologisk guldmine af viden.

»Det er en virkelig vigtig kilde til at komme de mennesker nærmere, som har boet i huset i Overgade. Og vi kommer meget tæt på. Latrintønderne giver et indblik i de almindelige mennesker dagligdag, som vi ikke ved noget om fra de skriftlige kilder«, siger arkæolog Kirstine Haase, der er ansvarlig på Thomas B. Thriges Gade-gravningen.

Rammer man en gammel lortetønde, er man ikke i tvivl. Selv efter ca. 650 år giver indholdet sig straks til kende.

»Det lugter af svovl og rådne æg«, siger Kirstine Haase.

Desuden kunne arkæologerne se velbevarede tønder med en kompakt masse.

»Farven er grønlig … ja, bæfarvet, og den ændrer sig meget hurtigt, når den bliver iltet. Efter et kvarter har den fået en kedelig mørkebrun farve«, siger hun.

Fund af ’toiletpapir’

De første prøver af afføringen er nu begyndt at sladre om livet i det odenseanske hus. De viser, at beboerne spiste en del bær, både skovjordbær og hindbær, og klid via brød.

Der er også mere overraskende fundet mos – altså den grønne plante, som for tiden pryder juledekorationerne. Særlige mosser er også fundet i middelalderlatriner i England, fortæller professor i palæoøkologi, dr.scient. Bent Odgaard fra Aarhus Universitet. Man mener, at det er brugt som toiletpapir.

»Flere af de almindelige skovmosser som Almindelig Fedtmos og Trind Fyrremos er skam gode som toiletpapir«, fortæller Bent Odgaard.

Nogle mosser kan ligefrem have haft en ekstra hygiejnisk funktion.

»Særligt velegnet er de såkaldte tørvemosser. De har bløde stængler, som er tæt besat med ditto blade. I bladene er der to slags celler. De store tomme celler kan rumme meget vand ligesom en svamp, og bruger man fugtigt eller vådt tørvemos som toiletpapir, får man altså både tørre- og skylleeffekt«, siger professoren.

Sunde københavnere

Forskning i lort og latriner er muligvis ikke nyt, men det er ikke tidligere foregået systematisk, forklarer Kirstine Haase. I Odense har man i forbindelse med Thomas B. Thriges Gade-udgravningen fundet ti latriner fra forskellige perioder, og i København har man også gjort vigtige fund de senere år, som man nu forsker i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tidligere har man været mere optaget af konstruktionen af latrinerne, mens vi nu i højere grad benytter os af naturvidenskabelige analyser, som kan sige noget om kosten i dagligdagen, sygdomme, særlige krydderier og handelsforbindelser«, siger arkæologen.

For tre år siden fandt arkæologer fra Københavns Museum offentlige lokummer fra 1700-tallet under en udgravning på Kultorvet i København. Latrintønderne havde øjensynligt været brugt sidste gang den dag, København brændte i oktober 1728.

Latrinen, der stadig undersøges, har vist sig at indeholde masser af fiskeben og småknogler, formentlig fra sild, og peger på, at kosten for den almindelige københavner var overraskende sund og varieret i perioden.

»Jeg har fundet spor efter æbler, figner, hyld, hindbær, brombær. Og så har jeg fundet sennepsfrø, som er blevet brugt som smagsgiver, og en del ukrudtsfrø fra kornblomster og klinte«, siger arkæobotaniker fra Nationalmuseet Mette Marie Hald. Klintefrøene er giftige, men de har været svære at fjerne fra kornet, og et par frø er røget i grøden eller brødet.

»Klinte foretrækker at vokse i rugmarker, så det peger på rugbrød eller ruggrød«, sige arkæobotanikeren.

Afføringen befinder sig i plastikposer i museets køleskabe. En teskefuld ad gangen er blevet renset i en sigte og mikroskoperet. Efter nytår skal arkæobotanikeren undersøge »en masse snask«, som er hinder fra korn.

»Cellemønstrene kan forhåbentlig afsløre, hvilke kornsorter de har foretrukket i deres brød«.

Blufærdige og renlige forfædre

Tønderne fra Odense har oprindeligt været brugt til at fragte salt til konservering fra Polen til Danmark, men latrintønderne er et stykke designhistorie i sig selv. Når en tønde var brugt, blev stavene løse, og mellemrummene mellem stavene havde den funktion, at væden kunne sive ud i jorden og efterlade den kompakte masse i tønden.

Moderne forsøg har vist, at en tønde på to rummeter kan holde i 20 år, hvis den benyttes af én person og er bygget, så væden siver. Tønderne i Overgaden kan derfor have været brugt længe, forklarer Kirstine Haase.

»Ligesom os har mennesket i middelalderen været optaget af at ændre på ubehagelige livsbetingelser. Vi kan se, at der har været et overdække over latrintønderne – de har ønsket at sidde i tørvejr og i fred, og de har været meget praktiske. At vi er endt med et vandkloset, bunder i samme ønske om at gøre vores livsvilkår optimale«, siger arkæologen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, at latrintønderne fortæller os temmelig meget: om blufærdighed, urenlighed og renlighed«.

Analyserne af de to tønder er endnu ikke færdige. I det nyeste nummer af tidsskriftet Skalk har Kirstine Haase og to kolleger fra Odense Bys Museet skrevet artiklen ’Duftarkæologi’. Her fortæller de blandt andet om et besøg af den japanske professor, dr. Kohki Fujioka. Han tog lugtprøver fra lortetønderne for blandt andet at måle syrer og alkoholer, der giver en indikator på fordærvelse. Lugtforskning vil med tiden også kunne ændre museumsoplevelsen, mener Kirstine Haase.

»Hvis vi fremover kan genskabe fortidens dufte, vil det jo give en helt ny dimension«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce