Dette billede fra 1966 viser Edward W. Brooke sammen med sin stab efter at have vundet nomineringen til senatet for republikanerne.
Foto: Frank C. Curtin/AP

Dette billede fra 1966 viser Edward W. Brooke sammen med sin stab efter at have vundet nomineringen til senatet for republikanerne.

Kultur

USA's første folkevalgte sorte senator er død

Edward Brooke blev valgt til Senatet i 1966 og døde i en alder af 95 år.

Kultur

Edward Brooke, den første sorte politiker, der blev demokratisk valgt til Senatet i USA, er død.

Han blev 95 år gammel.

Republikaneren Brooke blev valgt ind i Senatet fra Massachusetts i 1966. Dengang var USA hærget af raceuroligheder.

Før han blev valgt, havde der tidligere siddet to sorte senatorer kort efter den amerikanske borgerkrig, men de var blevet udpeget af delstatsforsamlinger og ikke valgt af folket.

Genvalgt i 1972

Brooke var den første sorte til at vinde et senatsvalg, og han blev også genvalgt i 1972.

Da han i 1978 forsøgte at sikre sig en tredje periode i Senatet, var han midt i en skilsmisse, som fik bred medieomtale. Der blev også stillet spørgsmål til et privat lån, han havde optaget, og valget endte han med at tabe til demokraten Paul Tsongas.

Brooke var kendt som en liberal republikaner i Senatet. Han bragte ofte sig selv på kant med daværende præsident Richard Nixon.

Blandede sig i Watergate-skandalen

Han var stor modstander af USA's troppeopbygning i Vietnam og samtidig den første republikanske senator, der krævede Nixons afgang under Watergate-skandalen.

Brooke blev født i Washington i 1919, kom på Howard University som 16-årig, kæmpede under Anden Verdenskrig og blev uddannet jurist på Boston College.

Da han forlod Senatet, vendte han tilbage til at arbejde med jura.

I 2002 fik amerikaneren konstateret brystkræft og satte sig i spidsen for at øge bevidstheden om sygdommen hos mænd, der meget sjældnere får denne kræfttype.

USA's nuværende præsident, Barack Obama, blev i 2009 den første sorte person til at indtage landets øverste embede.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce