Humaniora. Der bliver optaget næsten dobbelt så mange nye kvindelige studerende som mandlige på de humanistiske fag.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Humaniora. Der bliver optaget næsten dobbelt så mange nye kvindelige studerende som mandlige på de humanistiske fag.

Humanister er vilde med hvide mænd

Der er kun én kvinde i top-15 over de mest anvendte teoretikere på humaniora på landets universiteter. Det går ud over forskningen, siger humanistiske forskere.

Kultur

En ting er sikker på universiteternes humanistiske afdelinger, hvor forskere fordyber sig i kunsthistorie, litteratur og andre videnskaber med mennesket i centrum: Mændene hitter.

Man skal et godt stykke ned ad listen over de vigtigste teoretikere i dansk forskning inden for humaniora for at finde den første kvinde. Hun hedder Judith Butler og kommer som nummer 11.

Kvinderne glimrer nærmest ved deres fravær i toppen af listen, der bygger på en undersøgelse, som forskningscentret Humanomics på Københavns Universitet har lavet ved at spørge de humanistiske forskere på landets universiteter.

Den amerikanske filosof Judith Butler forsker i køn og er samtidig den eneste kvinde i top-15 over de vigtigste teoretikere i dansk humaniora. Og det er ikke godt nok, mener flere forskere.

Dekan: Problematisk

Lederen af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, dekan Ulf Hedetoft, kalder det selv »problematisk«, at der er så få kvinder i toppen af den humanistiske forskning. For det går ud over forskningen, siger han.

»Erfaringsmæssigt ved vi, at kvinder bidrager med perspektiver, som mænd ikke ville være kommet på. Der kan derfor være blinde vinkler eller hele emner, som ikke bliver taget op, fordi mænd ikke anser dem for relevante «, siger han.

Ifølge Ulf Hedetoft skal forklaringen på, at kvinder bliver overset i forskningen på humaniora, blandt andet findes i historiens traditionelle kønsroller.

Der er brug for, at vi i universitetsverdenen diskuterer og sætter spørgsmålstegn ved den kanon, som dominerer

»Kvinder har historisk set været splittet mellem hensyn til familien i hjemmet og den akademiske karriere, hvorimod mange af de i dag store mandlige forskere har viet hele deres liv, med hud og hår, til akademiet«, siger han.

Elisabeth Friis, lektor og litteraturforsker ved Lunds universitet i Sverige, kritiserer sine danske kollegaer for at overse de mange kvindelige teoretikere, som er slået igennem de seneste 20 år.

»Hele det nye område, der hedder det posthumanistiske, består især af kvinder. Det er påfaldende, at man ikke kan se det på listen over de mest anvendte teoretikere«, siger hun.

Pædagogisk set idiotisk

Tal for 2015 fra Københavns Universitet viser, at der bliver optaget næsten dobbelt så mange nye kvindelige studerende som mandlige på de humanistiske fag.

Derfor er det også pædagogisk set »idiotisk«, at kvinderne fylder så lidt i toppen af dansk forskning inden for humaniora, mener Elisabeth Friis.

»Hvis man ikke tilbyder de studerende en mangfoldighed af mulige tilgange til de problemer, vi arbejder med, herunder kønsperspektiver, bliver det sværere at lave forskning af original karakter«, siger hun.

For at ændre på kønsfordelingen stiller Københavns Universitet krav om, at der skal være mindst en kvindelig ansøger til alle akademiske stillinger på universitet, fortæller dekan Ulf Hedetoft.

»Kvinder skal også have bedre muligheder for at udvikle sig til forskningsledere, så hele universitetsverdenen får en bedre balance mellem kønnene«, siger han og fortsætter: »Det er en lang proces, men vi skal have flere kvindelige talenter frem i lyset«, siger Ulf Hedetoft.

Forskningsleder: Forandringer tager tid

Lektor David Budtz Pedersen, der er en af forskningslederne bag undersøgelsen, peger også på de historiske kønsroller som en af grundene til de få kvinder i toppen af listen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge David Budtz Pedersen er det store problem, at man stort set ikke ved noget om, hvad den skæve kønsfordeling betyder for forskningen.

»Vi har forsøgt at ændre betingelserne på universiteterne for at få flere kvinder ansat, men hvad med de teoretiske forbilleder. Selv mange af de hårdeste feminister citerer fra hvide gamle mænd som Michel Foucault (fransk filosof, red.). Der er brug for, at vi i universitetsverdenen diskuterer og sætter spørgsmålstegn ved den kanon, som dominerer«, siger David Budtz Pedersen.

Han peger på, at der trods alt er kvindelige humanistiske forskere længere ned i feltet, som også bliver anvendt meget. Den tyske filosof Hannah Arendt er et eksempel.

David Budtz Pedersen hæfter sig ikke bare ved kvindernes manglende tilstedeværelse. Listen med de mest anvendte teoretikere er nemlig præget af én bestemt type mænd: De er tyske og franske og født i mellemkrigsårene. Men sådan bliver det efter lektorens vurdering ikke ved med at se ud.

»Min formodning er, at det vil ændre sig i løbet af nogle årtier, hvis vi bliver bedre til at idealisere kvinder, der har gjort et ekstra stykke arbejde. Man skal huske, at meget humanistisk forskning baserer sig på meget gamle værker, der ofte går 50 år tilbage. Så forandringer tager tid«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce