Jørgen Leth går på opdagelse efter det erotiske på flere kontinenter under sit arbejde med filmen, 'Det erotiske menneske'. »Pornografi er det modsatte af erotik for mig«, siger han. Foto: Miriam Dalsgaard

Jørgen Leth går på opdagelse efter det erotiske på flere kontinenter under sit arbejde med filmen, 'Det erotiske menneske'. »Pornografi er det modsatte af erotik for mig«, siger han. Foto: Miriam Dalsgaard

Jørgen Leth: Det er min sværeste film

Det Danske Filminstitut har besluttet at støtte Jørgen Leths film ’Det erotiske menneske’ med 3,5 millioner kroner.

Kultur

»Jeg stødte til, jeg holdt igen, jeg gjorde det langsomt, og så hurtigere, det var en lang sej kærlighedsakt. På et tidspunkt afbryder Teit for at ændre indstillingen en smule og så fortsætter det. Flere gange når det højder af ophidselse, og rytmen stiger, lydene bliver højere, stønnen bliver til små skrig, og til sidst ender det med en udløsning, først for hende, så for mig. Med den ene afbrydelse er der 14 minutter ubrudt samleje på film.«

Jørgen Leth beskrev for tre år siden i selvbiografien ’Det uperfekte menneske’ en filmoptagelse i nærbilleder af hans haitiske kæreste, mens han selv tager hende bagfra.

Den skulle bruges i filmen ’Det erotiske menneske’.

Medieraseriet Men den og Jørgen Leths detaljerede fortælling om andre erotiske oplevelser med unge haitiske kvinder satte gang i et medieraseri af en dimension, der næppe tidligere er overgået nogen dansk forfatter, filminstruktør eller kunstner. »Liderbasse«, »gammel gris«, »liderlige Leth« og videre i den dur, lød overskrifterne.

Jørgen Leth blev frataget ære, position og arbejde.

Han blev fyret som Tour de France-kommentator, måtte trække sig som konsul på Haiti, gik i skjul og følte sig tvunget til at opgive sin film.

»Det var virkelig vildt«
Presset mod Jørgen Leth var så massivt, at manden, der gerne vil sætte sig selv på spil, gerne risikere noget, næsten bukkede under.

Han turde ikke vise sig offentligt, opgav at forsvare sig.

»Det var vildt. Det var virkelig vildt. Jeg var fortumlet og ulykkelig over det, og jeg måtte jo beskytte mig og gå under jorden. Mine børn tog sig meget af mig. Jeg blev rådet til, og jeg kunne også selv se, at jeg ikke skulle deltage i debatten, mens den stod på. At jeg ikke skulle nedlade mig til det niveau, den foregik på«, siger Jørgen Leth i dag, hvor raseriet er kommet på afstand.

Leth er kult
De tre år, der er gået, har langt fra holdt Jørgen Leth i den udstødelse, mediestormen lagde op til.

Tværtimod.

For med stormen fulgte også en massiv støtte og tillidserklæring fra forfattere, filminstruktører, kunstnere og forlagsfolk som Lars von Trier og Jens Christian Grøndahl.

Jørgen Leth blev en mand, man skulle forsvare.

Og hvis han ikke var det før, så er Jørgen Leth det i hvert fald nu. Kult.

Bøgerne sælger
Han har lavet plader med unge musikere som Mikael Simpson og Abdullah S.

Hans bøger sælger godt. Hans samlede filmværk er blevet udgivet i tematiske dvd-bokse under titlen ’Jørgen Leth Collection’.

De sælger også godt, og der kommer bestillinger på bokssættene fra hele verden.

Mere elsket end før
Jørgen Leth bliver inviteret til at holde såkaldte masterclasses overalt, og hans film bliver inviteret til at deltage i et hav af filmfestivaler.

Senest har der kørt en Jørgen Leth Retrospective i Teheran.

Hans oplæsninger og forelæsninger er tilløbsstykker. Jørgen Leth er i dag en mere elsket kunstner end før.

»Der er meget lidt sex i filmen«
Og nu bliver også hans omdiskuterede filmprojekt ’Det erotiske menneske’ endelig realiseret.

Det Danske Filminstitut besluttede i går at støtte den med 3,5 millioner kroner, og den samlede finansiering på omkring 8 millioner kroner er helt på plads.

Jørgen Leth selv vil meget gerne nedtone forventningerne om, at det bliver en film med vilde sexscener og pornografi.

»Folk, der venter det, de vil blive meget skuffede. Der er meget lidt sex i filmen. Det er en atmosfære af erotik, jeg søger. Jeg interesserer mig slet ikke for pornografi, og jeg bryder mig ikke om pornografi. Pornografi er det modsatte af erotik for mig. Men jeg har ikke noget imod at se nogle vidunderlige kvinder i filmen. Og det er jo en mands syn. Det vil jeg lige understrege. Der er ingen demokrati her. Ingen politisk korrekthed. Det er en mands oplevelse af erotikken, og denne her mand er fascineret af kvinder«, forklarer Jørgen Leth.

Den naive antropolog
Kort fortalt handler filmen om en antropolog, Jørgen Leth selv, som har sat sig for at undersøge, hvad erotik betyder for mennesker forskellige steder i verden.

Antropologen har en nysgerrig, naiv tilgang til sin undersøgelse.

Han ved ikke ret meget, men vil gerne vide mere. På sin rejse ender han med at skifte fra at være observatør til selv at blive draget ind i det erotiske univers.

»Den kan bedst sammenlignes med ’Det legende menneske’, hvor vi tog ud i verden for at finde eksempler på leg. Det var en meget poetisk undersøgelse. Det kunne være alt fra voksnes leg med nogle små figurer, de kastede med, til drengene på Amazonfloden, der skød med bue og pil efter fisk. Det er en meget rummelig poetisk måde, jeg arbejder på. Jeg vil gerne overraskes, jeg er nysgerrig, jeg vil gerne undersøge, og jeg vil gerne se eksempler på, hvad erotik kunne være. Jeg vil gerne se, hvad der viser sig undervejs. Jeg har skrevet meget mere til denne her film end til nogen anden tidligere film. Meget mere. I årevis har jeg skrevet noter til den her film«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erotikkens verdensbilleder
»Jeg er på en måde selv antropologen. Det er min undersøgelse. Men det er lige som om, jeg prøver at starte forfra her. Jeg ser det for mig som en underfundig poetisk film. Det er mit håb, at den ender sådan. Det er målet at afbalancere poetiske, sanselige opdagelser med humor. Det ligger i selve situationen. Antropologen, der naivt forsøger at kortlægge erotikkens verdensbilleder, om man så må sige«.

Det erotiske handler om blikket, måden at bevæge sig på, dans?

»Lige præcis. Det er nogle af de ting, jeg absolut regner med at få med. Jeg har selv beskrevet dans som et vigtigt element i erotik, og jeg regner helt bestemt med at filme dans af samme grund. Det er noget, jeg har et absolut sanseligt forhold til. Det er sanseligheden, der skal styre denne her film i meget højere grad end fornuften. Jeg orienterer mig efter mine egne sanser, og jeg er et menneske, der meget let bliver påvirket af erotisk udstråling og erotiske situationer. Så det er det spor, jeg følger.«

Er det også for at undersøge, om erotik er kulturelt eller lokalt bestemt?

»Ja, det er en af de ting, jeg gerne vil forsøge at besvare i filmen, men som jeg ikke kan besvare på forhånd. Lige fra starten har jeg vidst, at det var en rejsefilm, hvor jeg vil ud i verden og se på erotikken i forskellige kulturer, forskellige steder. Det er en meget svær opgave. Det gør mig tit nervøs, jeg aner ikke, hvordan jeg skal gribe det an flere steder«.

»Man må være ekstremt sensitiv for at indramme nogle eksempler på erotik. Men det er det, jeg prøver. Det kan være en flirt, det kan være nogle øjne, der ser, det kan være en servitrice på en restaurant, der flirter groft. Jeg har gjort mig mange tanker og har skrevet mange eksempler ned, der kunne fungere – for eksempel en danserinde i et bestemt band i Haiti, som jeg altid har set som en haitisk Marilyn Monroe. Hende håber jeg at komme til at filme. Jeg håber, at min sensitivitet og at ikke mindst min fremragende fotograf, Dan Holmbergs, fantastiske øje kan få øje noget, som ingen andre måske lægger mærke til, og ingen andre umiddelbart ser er et erotisk sprog«.

Genoplevelsen
’Det erotiske menneske’ kommer til at bestå af en blanding af Leths egne erindringer om erotiske oplevelser og rejser til steder, han ikke kender, men hvor han er nysgerrig og går på jagt efter det erotiske.

For 35 år siden var han i Laos og havde en stærk erotisk oplevelse på et hotelværelse, som han opsøger igen.

Han overvejer også at køre i tog langs Nilen, fordi han har en bestemt oplevelse der, han vil genskabe i sit hoved for at blive inspireret.

»Genoplevelsens kraft har en vis betydning i denne her film. I Senegal, hvor vi tager til i marts måned, har jeg også været før. Jeg tog dertil, fordi en senegalesisk filminstruktør fortalte mig, at det var det mest vildt erotiske sted i Afrika, og at kvinderne var ekstremt flirtende. Det er en culture d’erotisme, sagde han, på en meget overbevisende måde«.

»Jeg tænkte: Der må jeg sgu hen, jeg må se de der ting, han forklarer så fantastisk farverigt. Og der var en sand erotisk kultur, hvor de unge kvinder helt formaliseret lærte af deres mødre, hvordan de skulle forføre mænd. Det, synes jeg, kunne være et interessant element i denne her historie. I Brasilien har jeg stærke oplevelser, og det er for mig et sted, hvor erotikken spiller en stor rolle«.

Nypuritanismen
»Men det hele går ud på at gøre det her på en sensuel og poetisk måde. For eksempel at rejse på Amazonfloden på en båd og have en kvinde med på den båd for at prøve at indramme en erotisk stemning. Der bliver selve rejsen erotisk, selve bevægelsen, den tunge flod, den virkelig gamle flodbåd. Rejsen, bevægelsen i verden i denne her film, bliver en vigtig del af historien«.

Spiller krisen for tre år siden på nogen måde ind i filmen?

»Nej, den betyder ikke noget for filmen. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre, og jeg vil være dybt irriteret, hvis filmen giver anledning til polemik på forhånd«.

»Jeg bliver syg ved tanken om at skulle forklare mig i forhold til offentligheden over denne her film. Jeg har god samvittighed med den. Debatten er en erfaring, der er i min krop eller min bevidsthed. Debatten har jo også haft sine gode sider. Det var interessant at opdage, at der var så kraftig en nypuritanisme i Danmark. Det var en overraskelse. Men det er bare noget, man kan notere sig. Og i forhold til denne her film spiller det ikke ind. Det er kun irriterende for mig, hvis det bliver blandet sammen«.

Omstridt scene er »absolut konsekvent scene«
Betyder det noget for den scene, du beskriver i ’Det Uperfekte Menneske’, at der har været så meget diskussion om den? Mister den sin værdi?

»Det håber jeg ikke. Jeg håber stadig, at jeg kan bruge den i filmen. Og hvis jeg ikke kan bruge den, vil det have helt kunstneriske grunde. Det har ingen betydning for mig, at den er blevet kommenteret. Der ved jeg bare, at de har uret. De ved ikke, hvad de taler om. Det er en scene, jeg enormt godt kan lide stadig væk. Det står jeg ved. Og jeg overvejer bestemt at tage den med i filmen«.

»Men det kommer an på, om den passer i sammenhængen. Den er en absolut konsekvent scene om erotik. Den er simpelthen en kærlighedsscene. Og den er absolut ukrænkende i sin visuelle fremstilling. Den er autentisk, og det er dens styrke«.

Forventningspres

Jørgen Leth er godt klar over, at ’Det erotiske menneske’ er en særlig film, der er omgærdet af store forventninger.

Erotik vækker en langt større nysgerrighed end det meste andet, han har beskæftiget sig med.

Han ved også godt, at nysgerrigheden ikke er blevet mindre af mediestormen for tre år siden. »Jeg ville også være sindssygt nysgerrig efter den her film. Det er alle. Også mine kolleger og mine bedste venner. Lars von Trier har sagt hele vejen igennem: Vi vil se den film, det er Jørgen Leths vigtigste film. Men det er farligt at sige, det siger jeg ikke selv. Det gør mig meget nervøs, jeg kan ikke lide forventningspresset. Det er jeg nødt til at glemme«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Filmen er svær nok at lave i sig selv. Mit eget forventningspres er jo også stort. Jeg vil gerne lave en god film. Men jeg vil lave den på mine betingelser. Jeg er ikke ude på at lave en sensationel film, der tiltrækker af andre grunde end dem, jeg selv synes er seriøse. Derfor har jeg også kæmpet for at lave den som en low budget-film. Jeg vil gerne fastholde, også udadtil, at det er en eksperimentel film. Jeg laver en Jørgen Leth-film, og jeg er tilfreds med det publikum, jeg har«.

Bader i sympatien Det virker, som om du er kommet stærkere tilbage efter krisen for tre år siden. At der overalt er en større veneration for dig i dag?»Det er jeg glad for. Jeg kan jo godt lide at bade mig i den sympati, jeg oplever i de her år. Det kan jeg sgu. Jeg skulle være et skarn, hvis ikke jeg ville indrømme det. Og jeg er også ekstra glad for, at jeg internationalt har nået zenit her i de sidste par år og bruger meget af året på at rejse og holde masterclasses rundt omkring i verden. Det glæder mig enormt. Det er jo en anerkendelse«. Det virker også, som om krisen betød, at der var en række mennesker herhjemme, der rakte ud efter dig og sagde: Denne her mand, han er vores, ham beskytter vi?»Ja, det har jeg har mærket. Først fra det unge publikum, siden også fra alle andre. At jeg ikke skulle tage mig af det, der skete. Det har jeg absolut taget til mig. Jeg er glad for sympatien, og den rehabilitering, der har været. Man kan godt sige, at den slags sympati styrker en«.






»Offentlighedens mening eksisterer ikke«
»Men jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg var, og jeg har ikke ændret kurs. Der er heller ikke taktiske overvejelser i, hvordan jeg har opført mig siden. Jeg laver de ting, jeg synes er vigtige, og de må tale for sig selv«.

»Offentlighedens mening eksisterer ikke for mig, når jeg laver filmen. Jeg glæder mig til at komme i gang, jeg er samtidig også nervøs, fordi filmen er svær at lave. Det er den sværeste film, jeg nogensinde har lavet. Det er der ingen tvivl om. Kærlighed og erotik er jo meget ukonkret, det er ikke lige som at filme et cykelløb eller en mand, der gør et stykke arbejde. Det her er meget sværere at konkretisere på film. Men det er det problem, filmen har valgt at tage på sig. Det, synes jeg jo selv, er modigt, men nu må vi se«.

Jørgen Leth forventer at være færdig med de sidste optagelser til oktober næste år, så ’Det erotiske menneske’ kan få premiere i 2010.

Filmen er en koproduktion mellem Zentropa og Nordisk Film med Lars von Trier som kreativ producer og Marianne Christensen som producer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce