Med streaming får brugerne adgang til millioner af musiknumre uden at skulle downloade dem. De bliver  afspillet nærmest som i en radio, hvor man selv sammensætter musikken. Svenske Spotify har stor succes med konceptet. Foto: Jens Dresling

Med streaming får brugerne adgang til millioner af musiknumre uden at skulle downloade dem. De bliver afspillet nærmest som i en radio, hvor man selv sammensætter musikken. Svenske Spotify har stor succes med konceptet. Foto: Jens Dresling

Streaming Vi må vente på populær musiktjeneste

Danske musikbrugere kan stadig ikke streame fra Spotify. Til gengæld er en ny dansk streamingtjeneste klar næste år.

Kultur

Selv om musikbranchen anser streaming for at være fremtidens måde at købe musik på, må danskerne vente på den mulighed.

I lande som Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig og Spanien er det ellers blevet muligt at få adgang til millioner af musiknumre via tjenesten Spotify uden at skulle downloade dem.

Men i Danmark kan Spotify ikke blive enig med komponisternes rettighedsorganisation, Koda.

»Udviklingen af digital musik i Danmark går i stå, hvis der ikke kommer nye aktører på banen. Spotify er et godt produkt, som stimulerer nye målgrupper. Og jeg får mange daglige spørgsmål om, hvorfor tjenesten ikke er tilgængelig i Danmark«, siger Casper Bengtson, der er chef for Universal Danmark.

Spotify vil gerne ind på det danske marked og har allerede lavet en aftale med pladeselskaberne, men vil ikke skabe den sikkerhed for betaling til komponisterne, som Koda kræver.

Der har nu været holdt adskillige møder, uden at parterne kan blive enige.

Ifølge Politikens oplysninger er det spørgsmålet om, hvor meget komponisterne skal have for at stille deres musik til rådighed for Spotify, og efter hvilken model, der skiller parterne.

Reklamer er fremtiden
Spotify tilbyder kunderne to modeller: en betalingsmodel, hvor man betaler for en dags eller en måneds adgang til al musik, og en reklamemodel, hvor musikken er gratis, hvis man kan holde ud at høre en reklame hvert 20. minut.

Langt de fleste brugere vælger reklamemodellen. Den indebærer, at komponisterne bliver honoreret ved at få en andel af reklameindtægterne. Der er blot den hage, at komponisterne kun tjener noget, hvis Spotify får solgt reklamer. Sker det ikke, eller sælger de kun få reklamer, får komponisterne ikke noget eller meget lidt.

I Koda ønsker vicedirektør Martin Gormsen ikke at kommentere detaljer i sagen, fordi Koda fortsat forhandler med Spotify om en løsning.

»Det er centralt for os at sikre, at dem, der har skabt musikken, får en rimelig betaling. Og det er foreløbig ikke lykkedes os at finde et rimeligt niveau. Vi vil ikke ende i en situation, hvor komponisterne trækker deres musik ud, fordi de ikke føler, at de får betaling for den«, siger han.

Pladeselskaber komplicerer sagen
Martin Gormsen pointerer samtidig, at det er lykkedes at indgå en række andre aftaler om bred adgang til musik som eksempelvis aftalerne med TDC Play og Telia Music Player. Han fremhæver tillige, at Danmark er det land i Europa, hvor størstedelen af indtægterne til musik kommer fra lovlige onlinetjenester.

LÆS ARTIKEL Sagen kompliceres yderligere af, at de største multinationale pladeselskaber har fået option på at købe en procentandel af Spotify som en del af aftalen om at levere musik. Derfor mener Spotify, at Koda, at pladeselskaberne har en selvstændig interesse i tjenesten. Men det er noget vrøvl, siger Casper Bengtson fra Universal. »Der er tale om, at EMI, Warner, Sony og vi som en del af aftalen med Spotify har fået en option på at købe 5 procent af aktierne om 5-10 år. Det har ingen betydning for vores interesse i Spotify«, siger han. Effektivt våben mod piratkopiering Jesper Bay, marketingdirektør i pladeselskabernes brancheforening, IFPI, beklager, at de to parter ikke er blevet enige endnu. »Der er rigtig mange, der gerne vil have denne her tjeneste. Det er en tjeneste, alle snakker om. Det er rigtigt, at der er større usikkerhed om, hvad komponisterne får ud af det, når det afgøres af reklamesalget. Men får tjenesten samme popularitet som i Sverige, så er der penge i det. Og ud fra et forbrugersynspunkt er det mærkeligt, at tjenesten ikke findes i Danmark«, siger han. Og streaming kan være et ret effektivt våben mod ulovlig piratkopiering af musik over nettet, viser en undersøgelse fra Storbritannien. Her er antallet af teenagere, der ulovligt deler musikfiler med vennerne, faldet fra 42 procent i december 2007 til 26 procent i januar 2009.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den store udbredelse af streaming blandt teenagere anses for at være medvirkende til faldet. Streaming er i Storbritannien mest udbredt blandt 14-18-årige og foregår oftest via Spotify eller YouTube.

Dansk pioner har aftale med Koda

Mens Spotify og Koda ikke kan blive enige om, hvad det skal koste tjenesten at få adgang til dansk musik, har et andet selskab allerede indgået en aftale med Koda. Det er det danske Beat, tidligere Amuseic, der hører hjemme i Vanløse. Selskabet har i en årrække været pioner på det digitale musikområde og forsyner blandet andet barer og restauranter med jukebokse, der afspiller musik fra nettet. Nu vil det ind på markedet for streaming af musik. Beat vil lave en betalingsmodel, hvor man abonnerer på musikken eller på anden måde betaler for at bruge den. »Vi er temmelig langt, men mangler de sidste aftaler med pladeselskaber«, siger direktør Carsten Eriksson.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce