Moderne. Om man bifalder manden som det olieglinsende begærsobjekt fra 'Paradise Hotel' eller kræver veldefinerede klassiske roller i soveværelset, så er den seksualiserede mand iblandt os. Her er det Paradise-hunk'en Mathias.
Foto: TV3

Moderne. Om man bifalder manden som det olieglinsende begærsobjekt fra 'Paradise Hotel' eller kræver veldefinerede klassiske roller i soveværelset, så er den seksualiserede mand iblandt os. Her er det Paradise-hunk'en Mathias.

Er pikken klogere end sin ejermand?

Den moderne mands valgfrihed af roller – fra hård macho til blød far – afspejler sig i sexlivet.

Kultur

Player eller romantiker?

På vej ned ad den røde catwalk poserer den babyolieindsmurte mand, så vi kan se alle dele af hans veltrænede, solbrune og fuldkommen hårfri krop.

Klædt i stramme, sorte boxershorts og med en satinbutterfly om halsen kaster han sig ned på gulvet og tager en stribe armbøjninger til lyden af pigernes hvin.

Det er ikke en scene fra et Chippendales-stripshow, men derimod dysten om den eftertragtede titel som ’Mr. Paradise’ i TV3’s populære realityshow ’Paradise Hotel’. Her skal fyrene danse, vride sig og posere foran de kvindelige deltagere og til sidst svare på, om de er en player eller en romantiker.

Og netop i et realityshow som ’Paradise Hotel’, hvor deltagerne kæmper om 250.000 kroner ved at dele seng, svømmepøl og bagstræberiske alliancer med hinanden, bliver en ny type mand i høj grad luftet.

En rigtig mand
Han er ikke metroseksuel, og han er ikke bøsse. Men han er über-seksualiseret, kropsbevidst til fingerspidserne, sportstrænet og, måske frem for alt, på jagt. På jagt efter flirt, sex og bekræftelse.

Og i sin jagt på seernes og pigernes gunst skammer han sig ikke det mindste over at barbere nosser for åben skærm, lave uendelige mavebøjningsserier og føntørre håret til perfektion foran sit elskede spejl efter hvert af sine mange daglige bade.

Men hvem er han, denne nye mand, og hvorfor møder vi ham netop nu?

En af dem, der beskæftiger sig med mænds seksualitet, krop og køn, er Christian Graugaard, læge, formand i Sex & Samfund og snart forfatter til et opslagsværk til unge fyre om krop og sex.
Han mener, at køn og seksualitet kan opfattes som en slags »lakmustest« for, hvad der sker i resten af samfundet. Og at den nye eksponering af mandekroppen er en direkte følge af den senmoderne samfundsudvikling, hvor det ikke længere er givet, hvad ting rummer, og hvordan de ser ud.

»Hele den der forfængelighedsbølge er meget tydelig i den unge generation. Den har betydet, at alt det, som den homoseksuelle mand tidligere havde monopol på, nu er blevet hvermandseje: Pyntesygen, selviscenesættelsen, seksualiseringen og den drilske distance til de traditionelle kønsroller«, siger Graugaard.

Men er det så en rigtig mand? Sådan en feminiseret type med eyeliner og en drøm om permanent hårfjerning fra ankel til kraveben?

»Der sker det i disse år, at kønnet flyder. Der er ikke længere nogen absolutte sandheder, ja, selv biologien er til forhandling. Folk modificerer deres køn, tager hormoner og former kroppen på helt uventede måder. Kønnet har vokseværk«, siger Christian Graugaard.

Den nye mandeidentitet
Så spørgsmålet er, om den unge generation af forfængelige mænd bare er i gang med at bryde nogle kønsgrænser ned og skabe en ny seksuel mandeidentitet.

»Jamen, alt er i gang med at blive brudt ned, der er nyorientering på alle etager. Æstetiseringen af mandekroppen og den generelle mangfoldiggørelse af maskuliniteten gør, at det at stå ved en bardisk og score en lækker pige lørdag aften er blevet meget mere indviklet. Men også meget mere spændende, fordi det ikke er helt så selvfølgeligt længere, hvad der skal ske, og om manden skal ligge øverst, billedligt talt«.

Men i en tid, hvor aviser, magasiner og tv-programmer er fyldt med ’sådan er mænd-sådan er kvinder’-indslag i kønsdebatten, kan det være svært at finde ud af, hvilket ben man skal stå på. Blandt klienterne i mandeterapeut Tomas Friis’ konsultation kommer en del frustrerede mænd, der oplever forstyrrelser i sexlivet, manglende lyst og impotens.



»Seksualiteten er det sted, hvor de kraftigste udslag kommer af ændringerne i mande- og kvinderoller. De fleste kvinder kender til, at hvis ikke deres parforhold fungerer, og hvis ikke de bliver mødt, bliver der knastørt. Den mandlige variant af det er impotens eller præstationsangst. Der har aldrig været talt så meget om sex, og der har aldrig været så mange seksuelle problemer i de danske hjem, som der er nu«, siger Tomas Friis og forklarer det sådan:

»Man kan godt have sex og onanere og have det, jeg kalder skinkesex, som er ligesom to stykker kød, der klasker mod hinanden uden nogen synderlig følelsesmæssig involvering. Men den slags sex, vi især dyrker i vores parforhold, har en stor følelsesmæssig komponent. Vi knepper ikke kun, vi elsker også. Det forudsætter, at der er et følelsesmæssigt bånd.«

»På den feminine side er det for de fleste sådan, at du skal kunne hengive dig. Du skal have en, du stoler på, har tillid til, så der er noget at overgive sig til. Men aldrig har så mange kvinder været så kontrollerede, som de er i dag. Deres feminine evne til at overgive og hengive sig er blevet meget mindre eller meget mere problematisk, fordi rigtig mange kvinder er maskuline, fra de står op om morgenen, til de går i seng om aftenen, for det er det univers, de bevæger sig i på arbejdspladsen«.

Men det kan vel ikke udelukkende være kvindernes skyld, hvis mændene ikke gider eller ikke kan finde ud af at have sex?

»Carl-Mar har sådan et glimrende udtryk: Pikken er klogere end sin ejermand. Impotens eller rejsningsproblemer handler jo tit om, at der følelsesmæssigt er noget i vejen. Jeg bliver ikke set, mødt, anerkendt, respekteret. Hun ser ikke op til mig. Hun synes ikke, at jeg er en rigtig mand. Derfor hænger min pik nedad. Det er ikke en bevidst proces, der foregår inde i de her mænd. Men du kan se på pikken, at den ikke vil.«

»Og når de går til lægen, finder de ud af, at de ikke fejler noget, og de kan fint onanere til porno på nettet, som grundlæggende handler om kvinder, der hengiver sig. Der er en masse mænd, der bliver impotente på den konto og får seksuelle præstationsproblemer«.

Mener du dermed, at kvinder skal være bedre til at fralægge sig det, du kalder det maskuline, når de træder ind i soveværelset?

»Ja, lige når vi er i den intime relation med hinanden. Men omvendt kan jeg i virkeligheden godt være feminin, hvis hun er i det maskuline powerhjørne, og så kan hun knalde mig op ad væggen. Men det nytter ikke noget, hvis vi begge to vil tages. For så er der ingen til at tage. Og hvis begge to gerne vil tage, bliver det til en magtkamp, og det er heller ikke nødvendigvis nogen fest«, mener Tomas Friis.

Drømmesamfund
Tilbage hos Sex & Samfunds formand, Christian Graugaard, er man dog mere optimistisk i forhold til de udfordringer, som manden står med netop nu.

Og her er man da også mere varsom med at godtage diagnoser givet af mandeterapeuternes ukronede fader, Carl-Mar Møller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Opgør med kulturelle dogmer skaber altid panik. Så pludselig bliver der en niche for kønsfundamentalister som Carl-Mar Møller, som sælger tryghed til forvirrede mænd ved at genopfinde tåbelige budskaber fra det sene 1800-tal og sige, at der findes to urkøn, og at forholdet mellem dem er bestemt én gang for alle af Moder Natur. Samtidig møder vi en totalt perspektivløs bekymring. Parforholdet visner, seksualiteten dør, og de unge sælger deres krop for en burger. Vi er inde at røre ved den moderne epokes grundstoffer, så reaktionerne er stærke«, siger Christian Graugaard.

Parforholdet visner, seksualiteten dør, og de unge sælger deres krop for en burger. Vi er inde at røre ved den moderne epokes grundstoffer, så reaktionerne er stærke«



Seksualitetsforskeren mener netop ikke, at der er grund til panik, men at vi derimod står midt i en brydningstid, der kan sammenlignes med paradigmeskiftet ved modernitetens fødsel sent i 1800-tallet.

Dengang bekymrede man sig især om urbaniseringen, der ville medføre enorme mængder af fremmede, der cirkulerede rundt mellem hinanden med alle de erotiske møder og sociale konstellationer, det kunne afstedkomme.

»Folk bliver bange, når det, de troede var eviggyldigt, viser sig at være mellemstationer på en uendelig togbane uden endestation. Selvfølgelig ser man usikkerhed blandt mange unge mænd, fordi der ikke længere er nogen drejebog. Vi lever i en tid med stor frihed, men til gengæld ret lille tryghed – i modsætning til tidligere, hvor det var lige omvendt. Tryghedsnarkomanerne har det svært i rodebutikken; skal man gå i swingerklub eller blive queer? Leve sit liv ligesom morfar og mormor? Den senmoderne tilværelse kræver selvrefleksion, men behøver det være et problem?«, spørger Christian Graugaard og kommer selv med et bud:

»Vi er sgu da stjerneheldige at leve i en tid med så mange muligheder for at være menneske – og mand«, siger han om den igangværende overgang fra industri- til videns- eller drømmesamfund, der også giver efterdønninger i sexlivet.

Mænd erobrer ulysten
Hvor en del mandeterapeuter råber vagt i gevær over for en stigende andel af mænds manglende lyst eller potensproblemer, så mener Christian Graugaard tværtimod, at mændene har en unik mulighed for at erobre ulysten – og gøre mandeseksualiteten langt mindre forudsigelig.

»Ligesom kvinderne erobrede retten til at have lyst i 70’erne, så kan man nu se manden tilbageerobre retten til ikke at have lyst. Det er et opgør med den klassiske modernitets mandestereotypi, hvor mænds seksualitet var penetrerende og uudslukkelig. Men i dag kan vi godt vænne os til, at lyst ikke er et særligt maskulint træk, men et menneskeligt træk«, siger Christian Graugaard fra Sex & Samfund.

At manden ikke nødvendigvis længere er ham, der jager, mens kvinden er byttedyret, er professor i sociologi på Københavns Universitet, Henning Bech, der også forsker i køn og seksualitet, med på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Efter fjernsynsudsendelser som ’Paradise Hotel’ og ’Dagens Mand’, hvor mænd stiller sig op for at blive bedømt som værdige partnere, er det meget svært at se, at tonen ikke er lige så grov og seksualiserende, når kvinder taler om mænd«.

Også hans kollega Hans Bonde, der er mandeforsker og professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, ser en ny fordeling, hvor kvinder ser på mænd som seksuelle objekter.

»Lige pludselig bliver man som mand også efterspurgt for sin evne til at være seksuelt attraktiv, og fordi man er elsket. Hvor kvinder traditionelt i husmodersamfundet var nødt til at kigge på pengepung og status, når de valgte en mand, er det nu andre og større værdier, der er på spil«, siger han og fortsætter:

»Det er både intenst og vidunderligt, at kvinder hellere vil begære og elske deres mænd end have et skaffedyr. Det giver en meget større lykkefølelse for mænd og er en kæmpe befrielse, når sexlivet ikke kun går den ene vej. Men omvendt er det farligt med sådan en brug og smid væk-kultur, når det kommer til parforhold. Det kan skabe et stort forventningspres, og hvis man ikke kan skabe begær som mand, er det endnu et konkurrenceparameter, man kan tabe på«, siger Hans Bonde.

Seksualiseret iblandt os
Hvorvidt pikken er klogere end sin ejermand, og hvordan den har det sådan mere generelt, er altså et spørgsmål, der lægges arm om for tiden.

Men en ting er sikkert; uanset om man er optimist eller pessimist, om man bifalder manden som det olieglinsende begærsobjekt fra ’Paradise Hotel’ eller kræver veldefinerede klassiske roller i soveværelset, så er den seksualiserede mand iblandt os.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce