Kunst? Jacob Jessen affyrer en hundeproppistol ned på en af 5.000 kunstaviser, Marie Kølbæk Iversen (th.) er redaktør på. »Selve eksplosionsøjeblikket frigør energi, lys, tryk og lyd på 140 decibel. Det gør hver avis unik«, siger Jacob Jessen.
Foto: Martin Lehmann

Kunst? Jacob Jessen affyrer en hundeproppistol ned på en af 5.000 kunstaviser, Marie Kølbæk Iversen (th.) er redaktør på. »Selve eksplosionsøjeblikket frigør energi, lys, tryk og lyd på 140 decibel. Det gør hver avis unik«, siger Jacob Jessen.

Kultur

Statens Kunstråd: Vi kan ikke støtte den nye kunst

Kunststøtten er forældet og favoriserer teater, klassisk musik og traditionel kunst.

Kultur

Gammeldags, konservativ og ude af trit med kunsten.

Det er dommen over den offentlige kunststøtte, der skal gennem en omfattende modernisering og nytænkning, mener Statens Kunstråd, der deler støtten ud.

»Kunstlivet er løbet fra kunstpolitikken. Jeg ser meget gerne, at Kunstrådet havde styrke til og mulighed for at forholde sig langt friere til fordelingen mellem kunstarterne«, siger formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen.

Computere og internet giver nye kunsteriske udtryk
Konklusionen kommer på baggrund af en uafhængig rapport, som Kunstrådet har bestilt hos Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet.

Den viser, at masser af moderne kunst ikke længere passer ind i de kasser, pengene fordeles efter.

Kunstlivet er løbet fra kunstpolitikken.

Det er ikke mindst computere og internet, der har fået flere og flere kunstnere til at sprænge rammerne og opfinde nye kunstneriske udtryk.

Hvordan forholder man sig til Poetry Slam, sms-romaner eller til kunst, der skabes og kun findes på nettet?

De klassiske kunstarter får mest støtte
Alligevel vælger politikerne at give det meste af kunststøtten direkte til de klassiske kunstarter, når de bestemmer, hvor mange penge hver kunstart skal have.

»Den danske kunststøtte er velegnet til traditionel kunst. Men skal man have føling med de nye tendenser, der nedbryder genrer og forskelle mellem kunstarterne, så dur det ikke«, siger professor Jørn Langsted, der har stået i spidsen for den forskergruppe, der har lavet udredningen om kunststøtten.

Bør fritages for partipolitisk indflydelse
Rapporten fastslår, at den klassiske kulturforbruger, der typisk fulgte bestemte genrer som klassisk musik, i dag favner bredere.

De går også efter det nye, skæve, spændende og mærkelige. Og så ser de også ’X Factor’.

Den danske kunststøtte er velegnet til traditionel kunst.



Forskerne påpeger, at politikerne i Norge, Sverige og England har overladt det til en instans som Kunstrådet at afgøre, hvilke former for kunst der skal støttes.

»Ønsker man at bevare kunsten som det lidt skæve, spørgsmålsstillende og betydningsåbnende, skal støtten i videst muligt omfang fritages for partipolitisk indflydelse«, siger Jørn Langsted.
Fireårige aftaler efterlyses

Mads Øvlisen er overbevist om, at Danmark ville få mere ud af kunststøtten, hvis politikerne indgår fireårige aftaler om de overordnede rammer og så lader Kunstrådet selv afgøre, hvordan de årlige små 400 millioner kroner skal fordeles.

Både Venstre og Socialdemokraterne er klar til at støtte ny, grænseoverskridende kunst. Men hverken kulturordfører Troels Christensen (V) eller kulturordfører Mogens Jensen (S) er parate til at slippe kontrollen med pengene.

»Det er os, der skal stå til regnskab over for befolkningen«, siger Mogens Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce