Ungt. Martin Nørgaard fortæller lidt nørdet, mens Elias Ehlers, som her er afbilledet, har fundet sin sikre form.
Foto: Andreas Martin

Ungt. Martin Nørgaard fortæller lidt nørdet, mens Elias Ehlers, som her er afbilledet, har fundet sin sikre form.

Comedy: Elias Ehlers er i top - Martin Nørgaard er på vej

Komikernes fælles show tager både National Geographic og andelsforeninger under kærlig behandling.

Kultur

Det dystre skæg, som er showets titel, stammer fra en podcast, som de to komikere Martin Nørgaard og Elias Ehlers har kørt sammen fra 2012. Det er sådan en brokkende brosome, hvor de to sjove mænd taler om deres mere følsomme sider og i øvrigt langer ud til højre og venstre.

Men hvor de i podcasten sludrer med hinanden, er de i den aktuelle forestilling hver for sig på scenen – de laver et sæt hver, og det er lige så integreret, som hvis man lagde et stykke lakridskonfekt og et stemmejern i en skotøjsæske og hævdede, at nu var det et selvstændigt varenummer i isenkrambranchen. Sjove er begge sæt imidlertid.

Den unge

Martin Nørgaard hører til den helt unge generation af standuppere, men sin unge alder til trods er han ganske rutineret. Linda P. brugte ham som opvarmer i 2011, og på TV 2 Zulu har han programmet ’Nørgaards netfix’, hvor han øser af sin viden om diverse nørdede emner.

Og det lidt nørdede er også grundstammen i hans komik, blandt andet taler han langt og bredt om sin forkærlighed for at ryge tjald og se fjernsyn fra National Geographic Channel – og om sin modvilje mod at bevæge sig alt for langt væk fra sofaen.

Men også parforhold og romantik indgår i emneporteføljen. En joke handler om, at den bedste måde at holde liv i kærlighed på er ved ingen forventninger at have: Sådan er han, mens kæresten stadig – for at bevare mystikken i relationen – lader, som om hun ikke slår prutter, hvilket han fortolker i retning af, at hvis hun indrømmede lidt fjærteri, ville hun dermed også åbne en mulighed for analsex.

Det er imidlertid historier fra hans åbenbart frygtelige jyske opvækst, der tager prisen

Denne ret så drengerøvede tone er gennemgående, og der er et vist fokus på det rektale, men danske politikeres afvisning af stoffer får også et par ord med på vejen: at lade Socialdemokraternes Trine Bramsen udtale sig om stoffer svarer til at ansætte en stiknarkoman som investeringsrådgiver, lyder det. Ingen af dem ved, hvad de taler om ...

Stærkest i sættet står imidlertid den afsluttende beretning om en backpackertur til Indonesien, hvor maveondet først kom som afslutning – »når man ved om en prut, at den har taget vennerne med«, som Martin Nørgaard så poetisk formulerede det.

Hverdagens urimeligheder

Elias Ehlers går efterhånden ind i sit tiende år som professionel komiker, og han har udviklet sig meget, siden han blev danmarksmester i komik i 2006. Stilen er stadig den samme tilværelsesnedgørende deadpan comedy, men der er kommet indsigt og eksistentielt sus over hans observationsbaserede humor.

Foto: Andreas Martin

Og han har fået blik for de små lysglimt, der blinker i vintermørket: glæden ved at have en kæreste, selv om hun er vild med 'The Walking Dead’, som giver ham mareridt.

Blikket er ret fast rettet mod hverdagens urimeligheder: Som ikke at kunne få altan i andelsforeningen, men kun en fransk af slagsen – den omtales som en selvmordsdør til katten.

Det er imidlertid historier fra hans åbenbart frygtelige jyske opvækst, der tager prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En 10.-klasse-tur til Paris, hvor han og kammeraterne blev efterladt i bussen af lærerne med bemærkningen: »Eiffeltårnet ligger der, og franskbrød hedder baguette – vi ses om 12 timer«, udvikler sig til en rejse tilbage til blandt andet tiden som ansat i slagteriafdelingen i den lokale Bilka, hvor han blev passet op af en mandhaftig kvindelig kollega, som fortalte, hvorfor alle var så bange for hende: »Jeg har så mange kræfter i fingrene, forstår du«, og en konfrontation med en kollega, som tidligere havde været udsendt til Afghanistan, endte med mavepuster og isolation på et kontor, indtil en anden kollega kom og stak en fastelavnsbolle helt op i ansigtet på Ehlers.

Eftertanken giver pote

Han er en fremragende fortæller, der ikke så meget opererer i fængende oneliners som i lidt længere narrative forløb, der forløses i en fuldstændig absurd situation.

Selvfølgelig er der punchlines, men ofte er det i eftertanken på dem, at det store komiske potentiale ligger. Som når andelsforeningens bestyrelse beskrives som nogle, der måske ikke engang går hjem mellem møderne, men bare venter på at kunne sige nej til endnu et projekt. »Du må ikke få nogen altan, gå så op på dit værelse«, føler Elias Ehlers, at de siger til ham.

Nørgaard skal lige modne lidt endnu, men Elias Ehlers er klar til det helt store format.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce