Kulturarv. Hvis man vil opleve lyshavet på Nathan Road ved nattetid, skal man skynde sig til Hongkong.
Foto: Chad Ehlers (Arkiv)

Kulturarv. Hvis man vil opleve lyshavet på Nathan Road ved nattetid, skal man skynde sig til Hongkong.

Neonen går ud i verdens neonhovedstad

Neonskiltene har gjort Hongkong berømt som Orientens Perle. Men nu er neonlyset ved at dø ud og forsvinde fra gadebilledet.

Kultur

Lau Wan tager sine briller af og læner sig op ad det store arbejdsbord, hvor det flyder med lange gule glasrør på et stykke pap, så de ikke bliver ridsede. Lau, der er i 70’erne, peger ud i det mørke og lavloftede fabrikslokale og lader sin brede hånd hænge i luften.

Da han begyndte her i virksomheden i 1950’erne, stod der mænd ved alle 4 borde og knoklede med at bukke glasrør og lave neonskilte, fortæller han.

»Med alle de tændte gasbrændere var der som en ovn herinde«, siger Lau Wan og næsten råber:

»Vi var som grillkyllinger«.

Men i dag er der kun Mester Lau tilbage. Og så 45-årige Wu Chi-kai, der har arbejdet her siden 1970’erne, hvor han begyndte som lærling hos Mester Lau.

»Det her er enden for neonindustrien, medmindre der pludselig sker noget. Det er et håndværk, som regeringen bliver nødt til at støtte, hvis det skal overleve«, siger Lau Wan.

Led-konkurrence

Få steder i verden har neonlyset skinnet lige så kraftigt som i Hongkong. Lyset fra de titusinder af skilte har gjort den tidligere britiske koloni berømt som Orientens Perle siden 1950’erne, hvor neon har været en del af bylandskabet og kulturen. De store skilte klæber til facader og højhuse i den tætpakkede by og prøver at fange opmærksomheden fra de 7,2 millioner indbyggere.

Tag for eksempel bydelen Mongkok, der står opført i Guinness Rekordbog som det tættest befolkede område i verden. Mennesker vrimler mellem hinanden ind og ud af højhusene, de mange nedkørte bygninger, åbne butiksfacader og smalle trappeopgange. Over dem gløder neonskilte fra Greenland Hotel, Jinzhaojiao Karaoke og de klassiske grøn-røde skilte fra pantelånerne, hvor en flagermus bærer en mønt. Samt for utallige andre hoteller, restauranter, shoppingcentre, biografer, forsikringsselskaber og små og store butikker og virksomheder.

Men neonskiltene er hastigt ved at forsvinde i Hongkong.

Konkurrencen fra led-skilte, som er langt billigere at producere, er for hård. I dag er der ikke mere end et par håndfulde mestre som Lau Wan tilbage i byen, der kender til håndværket at bukke et budskab i neon.

Nam Wah Neonlight & Electrical Manufactory Ltd. går tilbage til 1940’erne. Lau Wans far arbejdede med at sætte skilte op, og det var ham, som skaffede Lau en læreplads i virksomheden, som Lau senere overtog. Især i 1950’erne blev neonskilte populære i Hongkong. Dengang begyndte Lau Wans virksomhed at få et godt omdømme, siger han, for de lavede flere større skilte. Højdepunktet kom i 1980’erne og 1990’erne, hvor op mod 30-40 virksomheder i byen lavede neon.

Men kulturarv er jo en flydende ting, der forandrer sig. Så for os i den lidt ældre generation er det en del af Hongkongs arv og identitet, og vi føler os forbundet til det

I dag er der måske 10 virksomheder tilbage, og der er ingen kunder, som længere køber de store og dyre neonskilte, der i dag ville koste flere millioner at lave.

Samtidig er lokalregeringen i de seneste år begyndt at stramme reglerne for sikkerheden omkring skiltene, der hænger ud over de stærkt befærdede veje. Mange bliver pillet ned. Som for eksempel sidste år, da den store neonko, der siden 1978 har hængt på Queens Road West og reklameret for Sammy’s Kitchen, blev fjernet.

I 1970’erne kostede skiltet 50.000 hongkongdollars, hvilket svarede til prisen på en lejlighed, fortalte restaurantens nuværende ejer, Lam, sidste år til avisen Pingguo Ribao.

»Nu er koen gået på pension, og vi har fundet et godt hjem til den«, sagde han til avisen.

For koen var et af de mest markante neonikoner i Hongkong. Og millionbyens nye museum for visuel kultur, M+, der åbner i 2017, er begyndt at indsamle eksempler på byens neonfarvede kulturarv. Museet har allerede lavet en udstilling på internettet, som kan ses på neonsigns.hk .

Arkitekturen spænder ben

På Lau Wans neonværksted er det ikke kun manglen på ordrer, som er et problem. Når skiltene forsvinder, tjener han heller ikke penge på at reparere dem. Led-skilte er den største årsag til, at neonlysene forsvinder, men der er også andre grunde.

»Byens arkitektur forandrer sig også. Før var der gamle murstensbygninger, hvor man kunne gå op på taget og installere neonskiltene. Nu er alle bygninger 80 etager høje og lavet af glas. Der er ingen steder at installere neonlysene længere, men man kan sagtens bruge led«, siger Lau.

Derfor forsøger Laus lærling, Wu Chi-kai, at gå andre veje for at redde virksomheden og holde faget i live.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den tjekkiske arkitekt og skulptør Zdenek Pesanek var den første til i 1930’erne at bruge neonrørene i sin kunst. Siden da har et utal af kunstnere som Bruce Nauman og Tracey Emin taget neon til sig. Et af de seneste danske eksempler er Søren Ulrik Thomsens digt ‘regn søvn blå kys’, der hænger på Herman Bangs Plads i Valby.

Så det er kunstnere, og ikke længere restauranter og pantelånere, Wu Chi-kai vil have fat i.

»Vi får stadig flere henvendelser fra kunstnere over hele verden. Det seneste stykke er fra en indisk kunstner, der har givet os en ordre på en skulptur. Da jeg begyndte i 1970’erne, havde vi ingen henvendelser fra kunstnere overhovedet«, siger Wu Chi-kai.

Neon er kulturarv

Leung Lap Kei er en anden af de få neonmestre, der er tilbage i Hongkong. Han er i begyndelsen af 70’erne og har arbejdet med neon i mere end 30 år. Da det gik godt indtil midten af 1990’erne, havde hans lille virksomhed China Neolight Adversitising Co., hvor hans søn i dag er den eneste ansatte, en omsætning på op mod 4 millioner kroner om året. I dag skal de være heldige, hvis de når op på 300.000, siger han.

Derfor er Leung og hans søn også begyndt at lave led-skilte og løser ligesom Lau Wan også opgaver for kunstnere. Men Leung er ikke bange for, at neonindustrien helt forsvinder.

Nej, neon kommer ikke til at dø ud. Men dets storhedstid er forbi.

»Nej, neon kommer ikke til at dø ud. Men dets storhedstid er forbi. Og en gang imellem kommer der stadig en ordre på større opgaver, men vi bliver nødt til at omstille os«, siger Leung Lap Kei.

Ud over museet M+, der forsker i neonets historie i Hongkong, er der andre organisationer, som forsøger at bevare den glødende lokalhistorie. For eksempel The Conservancy Association Centre for Heritage (Cache). Her arrangerer man blandt andet ture til nogle af de mestre og værksteder, der stadig arbejder med håndværkstraditioner – det kan være produktion af klassiske vimpler og flag, udskæring af træbrikker til mahjong eller syning af traditionelle kjoler – som er ved at forsvinde i Hongkong.

»Vi besøger mestrene, og de holder foredrag om deres håndværk. Og et af de mest populære foredrag handler om neon«, siger Hedy Wong, der er ansvarlig for kommunikation hos Cache.

»Det er især de yngre hongkongere, som er nysgerrige«, fortæller Hedy Wong.

Neon er på mange måder blevet en del af Hongkongs kulturarv, siger lederen af Afdeling for Bybevarelse på University of Hong Kong, Lee Ho Yin, der som ung og nyuddannet arkitekt i 1990’erne også selv sad og designede neonskilte.

»Men kulturarv er jo en flydende ting, der forandrer sig. Så for os i den lidt ældre generation er det en del af Hongkongs arv og identitet, og vi føler os forbundet til det«, siger Lee Ho Yin. Derfor mener han også, at det er både godt og nødvendigt, når museet M+ nu registrerer neonets historie i Hongkong.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men for de generationer, der er født i 1980’erne og 1990’erne, fylder neon ikke meget, og de er ikke knyttet til det på samme måde. Så om det på sigt er en bæredygtig del af Hongkongs kulturarv? Svaret er nej«, siger Lee Ho Yin.

Den gamle mester Lau håber selvfølgelig, at det lykkes for hans tidligere lærling Wu at redde forretningen.

»Men når det er væk, så er det væk, og der er ingen grund til at holde fast i det«, siger Lau Wan.

Feather Zhang har bidraget med research

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce