Skift. Musikeren Anohni, der tidligere var kendt som den mandelige artist Antony Hegarty, har ikke blot udskiftet kønnet på hendes nye musik. Også lyden er en ganske anden.
Foto: PR-foto: Playground

Skift. Musikeren Anohni, der tidligere var kendt som den mandelige artist Antony Hegarty, har ikke blot udskiftet kønnet på hendes nye musik. Også lyden er en ganske anden.

Ugens fem sange: Droner, budding og nyt fra Baby in Vain

Simon Lund har håndplukket 5 sange, som man ikke bør snyde sig selv for at høre.

Kultur

1. Anohni: ’Drone bomb me’

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse. Ham, der engang hed Antony Hegarty og med sin androgyne vibrato fik Lou Reed til at græde, er nu en kvinde ved navn Anohni.

Og ligesom kønnet er skiftet, er svulstige strygerarrangementer erstattet af krystalinsk lydarkitektur fra de elektroniske troldmænd Hudson Mohawke og Oneothrix Pony Never. Men stemmen er lige så fængslende som altid.

2. Phlake: ’Angel Zoo’

Er du stadig ikke kommet på omgangshøjde, siden ungdommen forsvandt et sted hen, de kaldte Myspace, for at dyrke deres småhemmelige musik?

Myspace er fortid, men du kan spole frem til 2016 ved at lære danske Phlake at kende. Med kun et par udgivne sange tænder de allerede for de røde lamper på spillestederne. Den nye singles blanding af hiphopattitude og smidig soul lyder som om, at succesen først lige er begyndt.

3. Maja og de Sarte Sjæle: ’Lille turteldue’

Kan man synge om at »spise budding og se tegnefilm« i en dansk popvise og toppe det med en »turteldue« i omkvædet, som stadig er rørende trist?

Ja!

Maja og de Sarte Sjæle er en duo, der uden finere fornemmelser tager direkte fat i de danske gloser og med en længselsfuldt støjende guitar finder sin egen poetiske vej ud af kærlighedens bombekrater.

4. Baby In Vain: ’Martha’s View’

For 3 år siden dukkede de op som et lysende nødblus for dansk rockmusik. Og så forsvandt de tre kvinder i Baby In Vain igen.

Men nu er der nyt til alle slackers, der helst vil begraves under et vognlæs møgbeskidt grunge-larm og holde fast i fortvivlende melodier, der leder efter en vej væk fra det hele.

En ep fra Baby In Vain skulle være klar i april.

5. Kano: ’Fire in the Booth’

Brandalarm! Grimerapperen Kano var forbi dj Charlie Sloth på BBC Radio 1Xtra.

Her går rappere typisk ind i en vokalbås og leverer rim direkte i æteren. Og veteranen Kano sprængte rammerne med et legendarisk radioøjeblik.

I løbet af 8 minutters freestyle, hvor han knap trækker vejret, sætter Kano hele den fremstormende grime-scene på plads. Til at få ild i håret af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce