Makkerskab. Et samarbejde mellem Flügger og J.F. Willumsens Museum skal være til gavn for begge. Flüggers farveteknikere inddrager en række af billedkunstnerens farver i deres sortiment - her en gul nuance fra maleriet 'Aftensuppen' (1918).
Foto: J.F. Willumsens Museum

Makkerskab. Et samarbejde mellem Flügger og J.F. Willumsens Museum skal være til gavn for begge. Flüggers farveteknikere inddrager en række af billedkunstnerens farver i deres sortiment - her en gul nuance fra maleriet 'Aftensuppen' (1918).

Det er svært at få erhvervslivet til at invitere kulturen indenfor

Partnerskaber mellem kultur og private firmaer kan tilføre nye pengestrømme til et presset kulturliv. Men det viser sig, at det er lettere sagt end gjort.

Kultur

Når J.F. Willumsens Museum i morgen åbner udstillingen ’Farvefeber’, er der en utraditionel partner med ved museets side.

Den store nye udstilling om den danske billedkunstner er blevet til i et samarbejde med malingproducenten Flügger, der har udviklet og leveret nye farver, som passer særligt til Willumsens skrappe farveunivers.

Til gengæld har en farvetekniker fra Flügger fået lov at nærstudere tre af Willumsens hovedværker og brugt flere ugers laboriatoriearbejde på at ramme i alt 15 nuancer i malerierne. Farver, som nu bliver solgt i Flüggers butikker, hvor almindelige stueejere kan vælge mellem 15 forskellige ’Willumsen-farver’.

Var det ikke for samarbejdet, havde det kommunalt støttede museum i Frederikssund ikke haft mulighed for at lave udstillingen, siger pr-medarbejder Maja Lykketoft.

»Med de midler, vi har, er der ikke råd til nye udstillinger flere gange om året. men det var oplagt at lave udstillingen, da Willumsen er en farvestærk kunstner, der har udviklet over 70 unikke farveblandinger, hvilket var interessant for Flügger«.

Partnerskabet er et eksempel på den slags alliancer mellem erhvervs- og kulturliv, der kan fungere som en økonomisk håndsrækning for såvel store kulturinstitutioner som individuelle kunstnere.

Det her med at få erhvervslivet til at invitere kulturen indenfor er nemmere sagt end gjort«

Men mens flere museer, teatre og kulturaktører har talt om et uudnyttet potentiale, er de fleste fællesprojekter stadig på et niveau, hvor det drejer sig om sporadiske enkeltprojekter og småbeløb.

Kulturlivet er som hovedregel klar, men det er sværere at få private erhvervsfolk med på ideen, siger organisationen KulturErhverv, der siden 2006 har arbejdet som en Kirsten Giftekniv for aktørerne.

»Vores erhvervsmedlemmer er ikke bare de sværeste at gøre interesserede i de her partnerskaber, men også at holde på, når de er blevet medlem«, siger sekretariatschef Jonathan Komang-Sønderbek fra KulturErhverv, der øjeblikket tæller 106 medlemmer fra begge brancher.

Det samme lyder fra eventarrangør Michael Christiansen, der er initiativtager til konferencen CulturConomy, der skulle være afviklet til maj med oplæg fra blandt andet Google, Tiger og Forlaget Gladiator:

»Det her med at få erhvervslivet til at invitere kulturen indenfor er nemmere sagt end gjort«, siger han. Han har været nødt til at udskyde konferencen til efteråret, fordi der var for få interesserede virksomheder, der tilmeldte sig.

Hvem er mest trængende?

De offentlige kulturbudgetter skrumper, og de private fonde, der i forvejen støtter landets museer og teatre med millioner hvert år, er ikke uudtømmelige. Det har fået kulturlivet til at kigge nye veje i jagten på penge. I efteråret talte blandt andet reklamemand og kulturdebattør Christian Have her i Politiken om behovet for at »markedsliggøre« kulturen gennem nye konstellationer, der rækker ud over klassiske donationer og sponsorater.

INTEVIEW MED CHRISTIAN HAVE

Der findes ikke nogen samlede tal for samarbejder mellem kultur- og erhvervsliv. Nye typer dukker op hist og her, men erhvervslivets manglende interesse er den største hurdle for at udnytte potentialet, siger Jonathan Komang-Sønderbek.

Det kan vel handle om, at kulturen behøver erhvervslivet mere end omvendt?

»Ja, det kunne man tro«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men pointen er jo netop, at begge parter skal få noget ud af det«, siger han og giver et eksempel på en plastfabrik i Ringkøbing-Skjern, der sidst år inviterede det lokale kommunebibliotek indenfor. Ved at organisere læseklub og levere lydbøger til de ansatte ved samlebåndene nåede biblioteket nye målgrupper, mens firmaet fik tilfredse og litteraturlystne ansatte.

FRA ARKIVET

Hos Flügger ser man samarbejdet med J.F. Willumsens Museum som et af flere nye tiltag, der skal vise, at virksomheden »ikke kun leverer hvid maling ud gennem Flügger-kæden«, siger pressechef Lone Bjørslev Kisbye. Projektet »handler ikke om bundlinjen her og nu«, siger hun. Og det kan være den tankegang, der skræmmer andre virksomheder, vurderer hun:

»Vi kommer ikke til at lave stor reklamer for det. Når vi alligevel er overbeviste om, at det virker i det lange lange løb, er det, fordi det er med til at fortælle historien om Flügger som et firma, der går op i malerhåndværket og farvenørderi«.

Partnerfordele

Flere kulturordførere har kaldt de nye alliancer for oplagte. Det samme lød i oktober fra kulturminister Bertel Haarder (V), som dog har afvist at skubbe til udviklingen med planer eller penge, da han mener, at det er de gode ideer, »der skal smitte«. Også Dansk Industri, der repræsenterer 10.000 virksomheder, ser udelukkende partnerskaberne som en fordel:

»Det er i sin vorden, men de få eksempler, der er, kan være god inspiration for andre. Virksomheder har nok at se til, så de tænker måske ikke som det første på de her muligheder«, siger Sara Krüger Falk, der er har ansvar for CSR i DI.

LÆS I MAGASINET

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere har dog mindet om, at kunsten kan ende i lommen på kapitalen, hvis ikke man træder varsomt. På Willumsens Museum hænger Flüggers farvepalet side om side med malerierne som en del af udstillingen, ikke som reklame, lyder det.

Skal I også til at forhandle Flügger?

»Nej, og vi er bestemt klar over, at der er faldgruber. Vi skal ikke sælge maling, men hvis vores besøgende er interesserede, henviser vi dem til Flügger-butikkerne«, siger Maja Lykketoft fra museet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce