Filmby. Novellefilmen 'En skønne dag' om homomiljøet i København blev i 2011 optaget i Pisserenden, Samtlige butikker og cafeer støttede filmen, der havde et budget på godt 300.000 kr. Her optages slutscenen med Peter Plaugborg i hovedrollen.
Foto: Mathias Christensen (arkiv)

Filmby. Novellefilmen 'En skønne dag' om homomiljøet i København blev i 2011 optaget i Pisserenden, Samtlige butikker og cafeer støttede filmen, der havde et budget på godt 300.000 kr. Her optages slutscenen med Peter Plaugborg i hovedrollen.

Kultur

København skal have sit eget filmhus

Danmark har lige nu internationalt momentum og får massiv opmærksomhed. Derfor skal København have et nyt filmhus, der skal kunne tiltrække store udenlandske film- og tv-produktioner.

Kultur

Der er penge og arbejdspladser i den kreative branche. Derfor lancerer Københavns Kommune nu en ny strategi for vækst i de kreative brancher i kommunen, der skal sætte ydeligere turbo på væksten.

I dag udgør kreative erhverv 12 procent af den private beskæftigelse i København, men det er den hurtigst voksende branche, der står for 25 procent af alle nye arbejdspladser i byen.

Derfor vil kommunen blandt andet etablere et særligt filmhus, der skal være et laboratorium for filmtalenter og billedbårne fortællinger. Samtidig vil kommunen arbejde for bedre muligheder for at tiltrække store udenlandske film- og tv-produktioner.

»Det er helt vildt så mange nye arbejdspladser den kreative branche skaber. Og vi vil være en by, der er så spændende, at det er her, ideerne bliver født og talenterne flytter til«, siger kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

»De, der har ideerne, de krøllede hjerner, der skaber fremtidens arbejdspladser, men ikke har røven fuld af penge, skal tilbydes nogle miljøer og værksteder, hvor de kan prøve tingene af«.

Ambitionen er, at København i løbet af 5 år bliver centrum for den tredjemest søgte medieregion i Europa efter Berlin og London. I dag er København end ikke blandt de 10 vigtigste.

Samtidig satser kommunen også på mad, så Danmark fastholder og udvikler den position, som Noma og det nye nordiske køkken har været med til at skabe. Der er allerede ved at blive etableret et kreativt madhus i Kødbyen, Copenhagen Food Space, og der er planer om en stor international gastrofestival i byen.

København har ikke tænkt sig at smide en masse nye penge efter den kreative branche.

Ambitionen er derimod at hjælpe den med at finde sammen og realisere de ideer, den selv går med. Ligesom kommunen vil forsøge at rydde administrative barrierer af vejen.

Det skal være et hus for de ufærdige filmskabere

»Det her er erhvervspolitik. Det handler om at få brugt de penge, vi i forvejen bruger, bedre end i dag«, siger Carl Christian Ebbesen.

Så der følger ingen penge med?

»Det kan da godt være, at vi skal bruge en million på at skubbe noget i gang, så vi finder et egnet sted til det nye filmhus, sætter det istand og betaler huslejen det første år. Men så er det ellers meningen, at aktørerne skal leje sig ind, så det er selvkørende«, siger Carl Christian Ebbesen.

For ufærdige filmskabere

Meningen er, at Filmværkstedet, der i dag ligger hos Det Danske Filminstitut, men skal flytte, sammen med Copenhagen Film Fund og Copenhagen Film Festivals skal flytte ind i det nye hus, der skal emme mere af produktion og talent end Filminstituttets Filmhus gør i dag.

»Det skal være et hus for de ufærdige filmskabere«, som Filmværkstedets leder, Prami Larsen, udtrykker det.

Og selv om der ikke er fundet et egnet hus endnu, håber han, at det nye centrum for film i København kan slå dørene op i oktober 2017.

Prami Larsen tror dog ikke, at det bliver helt så billigt for København, som Carl Christian Ebbesen håber. For eksempel mener han, at Filmværkstedet bør sidde huslejefrit og stedet fungere for unge som undervisnings- og praktiksted, som Københavns Kommune betaler for.

Ifølge formanden for Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft, er der brug for mindst 1.600 kvadratmeter til at huse de ambitioner, branchen og kommunen har med filmhuset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ambitionen, at huset kan rumme de tre organisationer og samtidig være med til at sikre, at de rigtige bliver uddannet til branchen – som gribbere, belysere og den slags mere tekniske uddannelser. Ligesom vi gerne vil være kontor for nogle af de mennesker, der rejser til København i forbindelse med film- eller tv-projekter, der bliver produceret i byen«, siger han.

Hidtil er ’The Danish Girl’ den største internationale filmproduktion, det er lykkedes at få til København, og den støvsugede stort set byen for filmarbejdskraft.

Meningen er også, at der skal være en biograf, hvor det er muligt at vise film, der ikke kommer op i de danske biografer, som eksempelvis den norske ’Bølgen’, der er støttet med danske penge, men som kun kan ses på Netflix i Danmark.

National filmstrategi

Samtidig appellerer Københavns Kommune, filmbranchen og Copenhagen Film Fund til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) om at lave en samlet vækststrategi, så det bliver lettere at tiltrække udenlandske film- og tv-produktioner. Den indsats vil kunne få København op i den europæiske elite.

»I dag er vi ikke blandt de 10 vigtigste i Europa, men vi tror, at vi kan komme op på tredjepladsen i løbet af 5 år«, siger Thomas Gammeltoft.

Konkurrencen mellem de forskellige regioner i Europa er benhård, og i mange af de konkurrerende regioner er de kreative erhverv sikret bedre forhold end i Danmark.

Derfor bliver der i øjeblikket arbejdet på et oplæg til erhvervs- og vækstministeren med inspiration fra England, der giver en produktionsrabat på 25 procent, oplyser Thomas Gammeltoft. Det betyder, at hvis et filmselskab kan dokumentere, at det køber arbejdskraft, studietid og lejer udstyr for 10 millioner kroner, så får selskabet 2,5 millioner kroner retur.

Udspillet har opbakning fra hele filmbranchen og de øvrige danske filmfonde som Film Fyn og Den Vestdanske Filmpulje.

»I alle de lande, hvor man har indført den slags rabatter, skaber det så meget vækst, at det kan måles på landenes bruttonationalprodukt. Og hvis vi ikke gør noget i Danmark, vil vi komme til at stå bagerst i den globale konkurrence«, siger Thomas Gammeltoft.

Og det vil være ærgerligt, fordi Danmark lige nu har internationalt momentum og får massiv opmærksomhed. Danske filminstruktører og skuespillere arbejder på store udenlandske produktioner, og Danmark bliver sammen med Israel anset for de mest markante skabere af tv-serier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og så har vi lært at tænke kreativt på meget små budgetter, og det er en kæmpe fordel i en verden, hvor der efterspørges flere og flere produktioner, men ikke er flere penge«, siger Thomas Gammeltoft.

Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen er helt enig.

»1 million er jo ikke meget i støtte til en film, der måske har et budget på 100 millioner kroner. Men hvis vi kan slå alle kræfterne sammen og samle erhvervsstøtte og midler fra de forskellige fonde, har vi pludselig muskler, der for alvor kan hive produktioner til«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce