Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Amerikanerne ville date bedre under Bernie Sanders

Hvis USA i virkeligheden var lidt mere som Skandinavien, ville det også være et rarere land at date i, mener amerikansk forsker.

Kultur

Det var ikke et let liv at være servitrice eller diskenspringerinde i USA i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hårdt arbejde og en lav løn var vilkårene for arbejderklassens kvinder, som begyndte at flytte til de amerikanske storbyer og ud på arbejdsmarkedet. Ud af husene, som de enten boede eller tjente i, ud i offentligheden. En offentlighed fuld af mænd.

I denne offentlighed begynder historien om den amerikanske datingtradition. Som countergirl i et af New Yorks stormagasiner havde unge kvinder med arbejderbaggrund pludselig en anledning til at konversere byens pinger, når de var inde for at handle.

Som servitrice havde kvinderne særlig anledning til at plirre med øjnene, så kunderne følte sig godt behandlet og lagde drikkepenge. Måske kunden endda spørger, om man vil med ud at spise et sted. I 1910’ernes New York for eksempel var der ikke meget at rutte med på en servitriceløn. Slet ikke penge til pjat. Derfor har mange taget imod sådan en invitation.

Det fortæller den amerikanske sociolog Moira Weigel fra Yale-universitetet. Hun har studeret selvhjælpsbøger, blade og aviser fra de sidste 120 år for at finde ud af, hvordan samfundet forholder sig til dating, og hvordan dating og arbejdsliv hænger sammen. Og har netop udgivet i bogen ’Labor of Love’ – altså kærlighedens slid.

»Det hele begyndte med, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Siden da har folks dating fulgt den måde, arbejdsmarkedet har udviklet sig på«, siger Moira Weigel, der er ved at skrive ph.d. i komparativ litteratur på Yale-universitetet (og derfor har virkelig mange litterære eller popkulturelle referencer i sin bog). Hun har sine tidligere akademiske meritter fra Cambridge og Harvard.

På det her tidspunkt, i 1910’erne, hvor ordet dating slet ikke eksisterer endnu, er der mange sammenstød mellem arbejderklassekvinder på stævnemøde og politiet, som ikke kender til fænomenet som andet end prostitution. Sådan ser samfundet i det hele taget på konceptet med velbeslåede mænd, der inviterer mindre bemidlede kvinder på mad og lidt held i kærlighed.

Og, skriver Weigel i bogen, der er da også stadig lidt tvivl om, hvad der egentlig var hvad. Diskussionen kender vi i dag fra datinghjemmesider, hvor rige mænd kan søge smukke kvinder, og de hver især kan dele med hinanden, hvad de har at byde på. Såkaldt sugardating, der er med til at betale for nogle amerikanske kvinders universitetsuddannelse.

»Generelt har amerikanerne en ret bornert forestilling om sex, som gør, at vi er ret besatte af det«, siger Weigel.

Situationen kendes fra George Eliots ’Middlemarch’, hvor det skaber røre, at en ung doktor kommer til byen til caféflirt dagen lang. Et halvt århundrede senere er vi gået fra ’Middlemarch’ til F. Scott Fitzgeralds brusende 20’ere.

I 1920’erne og 1930’erne bliver det mere almindeligt for middelklassens kvinder at komme på universitetet, hvor de ikke er bundet af deres forældres så godt som victorianske moralprincipper. Pludselig står de alene i den fri luft og kan mærke kærlighedens vinde.

Sexuel revolution i 20’erne

I 1929 taler The New Yorker i en artikel om en seksuel revolution, og op gennem 1920’erne og 1930’erne blev der skrevet vidt og bredt om button shiners – unge og moralsk anløbne fyre, der på jazzklubber dansede så tæt med pigerne, at de kunne pudse deres jakkeknapper på pigernes kjoler.

»Ud over dansens tætte omfavnelse er der de vrikkende bevægelser og den sensuelle stimulering fra det afskyelige jazzorkester med dets voodoo-inspirerede toner i mol og dets direkte påvirkning af sanseapparatet. Hvis De så tror, at ungdommen efter denne oplevelse vil være den samme som før, må Gud se i nåde til Deres barn«, som det hed i en leder i magasinet Ladies’ Home Journal.

I 1990’erne sagde forældrene det samme om unge, som grindede op og ned ad hinanden til hiphop-musik, siger forskeren. På den måde er historien hele tiden den samme, selv om den samtidig udvikler sig.

Udviklingen sker især i takt med markedsudviklingen. Op gennem 1930’erne og 1940’erne blev det helt almindeligt at invitere hinanden ud på date. Man datede en række gange, holdt op igen, fandt måske sin sweetheart. I 1950’erne boomede den amerikanske økonomi.

Skal Bernie Sanders være præsident, for at dating bliver bedre? Ja, faktisk

Fastfood-restauranterne væltede op af jorden, det samme gjorde biograferne, som man endda kunne køre hen til i sin bil (det perfekte våben til at komme væk fra forældrene og uden for synsvidde). Men for rigtig at få adgang til friheden måtte man date.

Hele sproget, som findes omkring dating, kommer fra arbejdsmarkedet. Man afsætter tid i kalenderen. Når man ikke har en kæreste, skal man tilbage på markedet. I 1950’erne var arbejde typisk 9-17, så den naturlige datingrytme hed »jeg henter dig klokken seks«, hvilket igen passede perfekt med, at man gik ud at spise.

SE OGSÅ:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvilket igen betød, at en masse restauranter satsede på at få datere inde og spise i stearinlysets skær. 1960’erne og 1970’erne betød frigørelse. Den amerikanske økonomi voksede helt uhørt, penge og frihed blev normen, »og det er sådan, vi har set det siden, selv om de år i virkeligheden var en anomali«.

1980’erne betød segmentering og nicher. Der var penge i at ramme de rigtige mennesker. »Greed is good«-yuppierne fra Wall Street tog deres finansdarwinisme med sig ind i jagten på en samlever, der performede lige så godt som dem selv, og de ville ikke have det samme som resterne af flippertiden, og hvad der ellers var af kulturelle strømninger.

1950’ernes demokratiske og ensartede datingkultur døde her.

Arbejdsmarkedet kan stå i vejen

I dag er datingbilledet vendt sammenlignet med tidligere. Ifølge Weigel taler unge amerikanere om at lave cost-benefit-analyser af deres dates, og at der i et stresset samfund ikke er tid til dating som i gamle dage. I stedet kan man tale om hookups, korte og uforpligtende forhold, der passer til tidens freelanceliv.

Vi spørger som på markedet, hvad afkastet er, og om det kan betale sig at investere i et forhold.

»Vi har en frygtelig kultur i forhold til at ville optimere alting, som også rammer datingmarkedet. Samfundet er bygget op på en måde, der gør afslappet dating vanskelig. Studiegæld for eksempel gør, at folk ikke tager sig tid til at give sig hen til forhold, fordi der er et pres for, at de skal klare sig godt, så de kan få et job og betale deres lån tilbage«, siger forskeren.

I dag er det det digitale, der hovedsagelig styrer datingkulturen. Apps som Tinder, hvor man på sin mobiltelefon kan surfe efter kommende kærester, dates eller sexbekendtskaber er styrende for den måde, vi mødes på. Det er mindre forpligtende og passer til tiden, mener Weigel.

Ud over at dating følger arbejdsmarkedet, så undervurderer vi, hvor stort et arbejde dating egentlig er, siger forskeren. Det er ikke altid morsomt at opdatere sine datingprofiler, og det var måske heller ikke altid af ren kærlighed og nysgerrighed, at servitricerne gik med sheiken ud i gamle dage, men fordi dating også handler om penge og status.

SE OGSÅ:

Savner du fortidens kontaktannoncer i papiraviserne, hvor man skrev anonymt ud i verden, hvad man længtes efter? Dengang hvor kontaktannoncer var ledsaget af et billetmærke og ikke et foto? Så er du ikke alene. Mød Kirsten og Jan som netop har fundet en online udgave af konceptet.

Læs mere om seniordating og Billetmrk.dating her: http://politiken.dk/kultur/fomo/irl/ECE3002308/senior-dating-nu-genopstaar-kontaktannoncerne/

Kilde: Politiken.tv / Nima Hajarzadeh, Melissa Kühn Hjerrild

Og dagens arbejdsmarked kan risikere at stå i vejen for kærligheden, mener Weigel.

»Det er ikke apps eller internettet, der står i vejen for romantikken. Der er sket meget værre ting, end at folk spiller Tinder. Prøv at være sort og forelsket i en hvid i 1950’erne. Problemet er arbejdsmarkedet«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det, hun omtaler som »almindelige menneskerettigheder« i form af et socialt sikkerhedsnet, gør ifølge forskeren, at unge amerikanere ikke tør lade kærligheden råde frit. Hvis universitetet var gratis, hvis sygehusene var gratis, ja, hvis USA i virkeligheden var lidt mere som Skandinavien, ville det også være et rarere land at date i.

»Skal Bernie Sanders være præsident, for at dating bliver bedre? Ja, faktisk«, siger hun.

For et forhold er mere end bare et produkt, der skal passe ind i et arbejdsmarked. Det er en proces.

Kærlighed kan med fordel blive lidt mere verbum og lidt mindre substantiv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce