Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster

Amatørarkæolog finder sjælden amulet på Lolland

En lille tronstolsamulet fra 900-tallet er hentet op af den lollandske muld. Den kan have været båret af en vølve.

Kultur

Det er blot antydningen af to fugle på den lille metalstols ryglæn, der siger det hele: Det her er formentlig Odins trone. Som i Odin med de to ravne, den øverste i de nordiske guders hierarki.

Mens der er fundet omkring tusind både sindrigt udsmykkede og helt simple jern-amuletter i form af Thors hammer, er der i Danmark kun fundet tre Odin-tronstole. En i Lejre, en i Hedeby og nu altså også en ved Nybølle på Lolland. Derfor finder museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet fundet interessant – det kan være endnu en brik i puslespillet om vikingernes kultur og mere konkret om forholdet mellem Thor og Odin.

»Thor var mest populær. Selv i dag har vi masser af stednavne med Thor – som Torsted og Torslev. Han er en enkel gud. Stærk. Maskulin. God til at beskytte. Lige ud af landevejen. Der er en saga, hvor han er nødt til at tage dametøj på for at få sin hammer tilbage, og det har han det meget, meget svært ved. Han er enkel og traditionel. Odin er en mere sofistikeret gud. Han er kompleks, transseksuel, og så er han både visdommens gud og krigsgud. Han gør mærkelige ting: hænger sig selv, ofrer sit ene øje og prostituerer sig med en jættekvinde for at få en mjød, hun har lavet – i øvrigt af et lig«.

Odin er en mere sofistikeret gud. Han er kompleks, transseksuel, og så er han både visdommens gud og krigsgud. Han gør mærkelige ting: hænger sig selv, ofrer sit ene øje og prostituerer sig med en jættekvinde for at få en mjød, hun har lavet - i øvrigt af et lig

Odin kategoriseres som overklassens gud, mens Thor er mere for de brede masser, forklarer Peter Pentz. Det stemmer da også overens med, at der kun er fundet ganske få tronstolsamuletter, mens det vrimler med Thors hammere.

LÆS ARTIKEL

Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster

Arkæologien skelner mellem et såkaldt løsfund, gjort med metaldetektor, og fund gjort i sammenhæng med en større udgravning af for eksempel en gravplads. De fleste amuletter, der er fundet ved udgravninger i Danmark, kommer fra kvindegrave. Det kan være amuletter formgivet som våben, vognhjul og redskaber, det kan være forsteninger og perler eller rovfuglefigurer som krigssymboler ud fra en logik om, at ørne- og ravnefugle hakker i de faldnes lig efter slag.

Museumsinspektør Peter Pentz forestiller sig, at den lille forgyldte sølv-tronstol fra Nybølle kan have været båret af en vølve, der kunne gøre brug af den altseende guds kraft i forbindelse med sine spådomme. Det ville stemme godt overens med, at man i Den Yngre Edda kan læse om Lidskjalv, Odins højsæde, hvorfra guden kunne se skue ud over hele verden og se alt, hvad der foregik.

»Vi har skrifter, der siger, at man lavede en trone af en slags, når vølven skulle fremsige spådomme. Så hvis man finder en tronstolsamulet, kan den have tilhørt en vølve. Odin udøvede også ind imellem de samme kunster som vølverne og bliver kritiseret for det i nogle af de skriftlige kilder«.

Kilder, der levende skildrer vikingernes grove, sarkastiske humor og viser, at Odin og Thor ikke stod tilbage for nutidens gangsterrappere, når det kommer til at svine hinanden til verbalt.

LÆS ARTIKEL

Hvem sidder i stolen?

To ud af de tre danske tronstolsamuletter er – tilsyneladende – tomme, mens Odin sidder i den tredje (fundet ved Lejre). Men hvorfor har guden rømmet sin plads?

»Nogle mener, at tronen skal være tom, fordi det var for stærkt at afbilde Odin«, forklarer Peter Pentz, der selv funderer over amulettens midterstykke.

»Men hvad er den store klump i midten? Den undrer mig meget. Den glæder jeg mig til at undersøge. Hvis vi finder ud af hvad midterstykket er, så er vi kommet et godt stykke videre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster fra haft den lille amulet i hænderne og mener, at midterstykket faktisk godt kan ligne en figur, der knæler eller bøjer sig ned.

»Men det er virkeligt svært at se. Der skal skarpe øjne til at kigge på den, nogle der er skrappe til vikingetidens mytologiske verden. Men jeg tror, det er en skikkelse, og det er spændende, hvem det er, der har sneget sig op på Odins tronstol«.

En nier på skalaen

At der er tale om et helt særligt fund, der nu står til at blive kategoriseret som danefæ, var ikke til at se ved første øjekast. Det var den flittige amatørarkæolog Torben Christiansen, der fandt det lille smykke, og egentlig troede han først, at den lerede metalklump på marken var en del af et bæltespænde eller noget i den dur.

»Jeg har gået på det stykke flere gange. Det vælter ikke op ad jorden, men det er spændende fund, når der så dukker noget op. Men jeg kunne overhovedet ikke se, hvad det her var. Den er jo ikke ret stor, og den var rigtig beskidt, så det var først efter jeg kom hjem og fik den skyllet af, at jeg kunne se, det var noget særligt«.

LÆS ARTIKEL

Foto: Henrik Rasmussen

Han lagde et billede af fundet op på et Facebook-forum for arkæologi, og her var en, der kunne identificere det som den tredje danske tronstolsamulet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den hører nok til en af de mere sjældne blandt mine fund. På en skala fra 1-10 ligger den nok på en niendeplads for mit vedkommende«.

Fundet indleverede han sammen med 485 (sic!) andre fund til Museum Lolland-Falster, hvor museumsinspektøren til gengæld gav kaffe og wienerbasser. Torben Christiansen planlægger at vende tilbage til jordstykket med sin metaldetektor igen, for der kan sagtens gemme sig mere i mulden. Siden han begyndte som amatørarkæolog i 2012 har han i snit brugt 10-15 timer om ugen på at søge efter fortidsminder.

»Nogle pumper jern i fitnesscentre, jeg går ture med metaldetektoren«, forklarer lollikken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce