Cirkel. Ofte danner man en cirkel med hænderne, når man taler om en idé eller et begreb. Tegning: Claus Nørregaard

Cirkel. Ofte danner man en cirkel med hænderne, når man taler om en idé eller et begreb. Tegning: Claus Nørregaard

Gestik: Tak for hjælpen? Okay? Eller numsehul?

Danskere og svenskere nikker dobbelt så meget som finner, når de kommunikerer, men svenskerne nikker mest opad, viser ny forskning. For ikke kun sproget, men også vores gestik med eksempelvis hænder og hoved er nemlig kulturelt betinget.

Kultur

Tilbage i begyndelsen af 1980’erne forsøgte Rådet for Større Færdselssikkerhed ihærdigt – og cirka uden held – at få danskerne til at kaste håndtegn og sige ’tak for hjælp i trafikken’ ved at danne en cirkel med pege- og tommelfinger. På nordamerikansk betyder den samme gestus ’okay’. Ligesom den amerikanske præsident, Barack Obama, i en tale har brugt tegnet som en understregning af ordet zero. Men andre steder i verden betyder tegnet ganske enkelt ’numsehul’.

Det er ikke bare sproget, der er forskelligt, alt efter hvilket land vi er født i. Vi gestikulerer også forskelligt fra kultur til kultur, når vi bruger hænder, ansigtsudtryk, hovedbevægelser, øjne og indimellem hele kroppen for at hjælpe vores ord på vej.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at finnerne bruger hovedet halvt så meget til at gestikulere, når de snakker, som svenskerne og danskerne, der laver cirka én hovedbevægelse i sekundet, når de taler.

Både danskere og finner nikker nedad og gerne flere gange i træk, når de vil vise, at de lytter eller er enige. Mens svenskerne nikker mest opad – og som regel kun en enkelt gang, et såkaldt up-nod, for at understrege et ’ja’.

Kilde: Politiken

Andre steder i verden er forskellene mere udtalte. Befolkningen i Laos peger eksempelvis ved at spidse munden. Og i Bulgarien nikker de for nej og ryster på hovedet for ja.

Undersøgelser viser også, at skandinaver gestikulerer mindre end eksempelvis italienere. Blandt andet fordi italiensk har en grammatik, der betyder, at der er brug for mere gestik. Forskerne har også fundet en rigdom af håndbevægelser på markedet i Napoli, hvor der givet vis bliver brugt mere fysik end i Torvehallerne, når de handlende skal sælge deres varer.

Når man lige præcis i Napoli gestikulerer så meget, mener nogle historikere, at det er, fordi de er blevet invaderet så mange gange og ikke forstod hverken de indtrængende spaniere eller franskmænd og derfor måtte ty til kropssprog.

Fysisk kommunikation er moderne igen

I dag og fredag mødes forskere i gestik fra flere europæiske lande til et symposium på Københavns Universitet for blandt andet at diskutere, hvordan latter, hovedbevægelser, kropsholdning og emotikoner, der nærmest er en slags nedfældet kropssprog, bruges, når vi kommunikerer med hinanden.

På Københavns Universitet beskæftiger fire forskere sig med gestik, som er et af de nyeste områder inden for sprogvidenskaben. Moderne sprogvidenskab er i sig selv en relativt ung disciplin fra slutningen af 1800-tallet. Og i meget lang tid interesserede lingvistikken sig kun for skriftsproget og siden også for talesproget. Først i de senere årtier er forskerne blevet optaget af, hvordan vi gestikulerer, når vi taler.

Tilbage i antikken var man ellers meget opmærksom på gestik og undersøgte, eksempelvis hvordan man bedst brugte håndbevægelser i taler. Nu er den fysiske del af kommunikationen mellem mennesker blevet moderne igen. Blandt andet fordi det er blevet lettere at iagttage, hvordan vi bevæger os, når vi taler, fordi video og optageudstyr er blevet lettilgængeligt.

»I moderne sprogvidenskab handler det om at forstå, hvordan bevægelser og ansigtsudtryk understøtter den sproglige kommunikation. Mange undersøgelser har nemlig vist, at gestus og sprog er tæt forbundet med hinanden. Faktisk tænker vi det sproglige og det kropslige udtryk samtidig«, siger seniorforsker Patrizia Paggio fra Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet.

Det er eksempelvis interessant at vide, hvordan vi kommunikerer med kroppen, når man udvikler robotter og såkaldte virtuelle agenter – altså små figurer på computeren, der hjælper folk, når de skal bestille flybilletter, eller i undervisningsprogrammer til børn.

»Hvis de her små figurer eller ansigter på computeren bevæger hovedet eller øjnene på en måde, der ligner det, mennesker gør en lille smule, tror folk mere på figuren og føler sig mere trygge. Men det må ikke blive alt for realistisk, for så begynder vi at synes, at det er uhyggeligt«, siger Patrizia Paggio.

Det forstår enhver italiener ...

Forskning viser også, at man hurtigere lærer fremmedsprog, hvis læreren bruger mimik og gestus i sin undervisning.

»I businessverdenen er man også interesseret i det her. Hvis en dansker skal holde møde med en japaner, er det godt at kende de kulturelt betingede forskelle i gestus for at kunne etablere en god stemning. Og forskellen på folks gestik kan også forklare, hvorfor nogle politikere går rent i gennem hos folk og andre ikke gør«, siger Patrizia Paggio.

Eksempelvis er den knyttede næve, hvor tommelfingeren hviler på pegefingeren, et kendetegn ved Obamas gestik. Han bruger nærmest den knyttede hånd som en slags dirigentstok til at sætte rytmen, understrege og pointere, når han taler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kilde: Politiken

Ansigtsudtryk er en vigtig del af kropssproget. Og det er velkendt, at folk, der får sprøjtet meget botox ind i ansigtet, mister en del af deres mimik. Men udenlandske undersøgelser viser faktisk, at børn af mødre, der bruger meget botox, har svært ved at aflæse andres mimik. Mens andre undersøgelser har vist, at folk, der bruger meget botox, også selv får svært ved at forstå andres mimik.

»Det tyder på, at man kun forstår den mimik, man selv er i stand til at lave«, siger Patrizia Paggio.

Hovedbevægelser, ansigtsudtryk og hænder har forskellige opgaver, når vi kommunikerer. Hovedbevægelserne bruges til at give feedback på det, den anden siger.

Ansigtsudtryk bruges til at vise, hvordan vi har det – om vi er irriterede eller engagerede – mens hænderne bruges til at understøtte rytmen i talen. En håndbevægelse kommer nemlig ikke flagrende løsrevet fra det, der bliver sagt.

De to ting er timet så præcist, at trykket i ordet og bevægelsens højdepunkt falder samtidig.

Forskning viser, at hvis man viser folk en video, hvor lyden er foran, eller en gestus falder lidt for sent, reagerer vi straks og synes, der er noget galt.

Hænderne kan også bruges til at lave former i luften, der understreger det, man siger. Eksempelvis danner vi ofte en cirkelmed hænderne, når vi skal skal beskrive en idé eller et begreb.

Kilde: Politiken

Det er også hænderne, der udfører såkaldte symbolske gestus: udtryk, der har en fast betydning, og som man faktisk kan lave uden at sige noget samtidig. Men de er også ofte forskellige fra kultur til kultur. I de senere år har vi eksempelvis adopteret de amerikanske opadvendte eller nedadvendte tommelfingre fra USA.

Patrizia Paggio er født og opvokset i Italien. Og da hun for nogle år siden skulle passe et lille barn her i Danmark, som endnu ikke kunne tale, ville hun sige, at nu var der snart mad, og at maden var god.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og så gjorde jeg sådan her«, siger hun og drejer en strakt pegefinger rundt i kinden og siger »mmmmm«.

»Enhver italiener forstår, at det betyder, at maden smager godt. Men den lille danske dreng kiggede bare på mig og anede ikke, hvad jeg mente«.

Romanske sprog som italiensk og spansk er rige på symbolske gestus, men indtil videre er forskerne kun stødt på en enkelt særligt dansk symbolsk gestus. Eller i hvert fald en fordanskning af den internationale fornærmelse fuckfingeren: den brødrene Bisp alias Wikke og Rasmussen opfandt i tv-programmet ’Sonny Souffle Chok Show’ i 80’erne, da de bruger lillefingeren som fuckfinger – og udtaler u’et i ’fuck’ på dansk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce