Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Vi bliver mere og mere forelskede. I os selv

Det er moderne at forske i narcissisme, og i USA oplever man en nærmest massiv interesse for emnet. Interessen skyldes en udbredt antagelse af, at unge bliver mere og mere narcissistiske og udlever det for fuld styrke på sociale medier. Men passer det?

Den muskelsvulmende Narcissos, tegnet i Disney-stilen, læner sig ind over søens vand og betragter sit eget spejlbillede.

» Per-fec-tion«, siger han henført ved synet af symmetriske ansigtstræk og et bredt kæbeparti.

Der bliver grinet ad hans forfængelighed i klasselokalet på Gefion Gymnasium i København, hvor 3. h. har filosofi og i dag skal tale om narcissisme. Ud over at vise en tegnefilm på skærmen beder underviser Paul Bridgwater dem om at betragte sig selv i mobiltelefonens spejl i et minut.

Bagefter skal de gøre det igen, mens vi – Paul Bridgwater, fotografen og jeg – betragter dem. Også selv om det kan føles ubehageligt, siger underviseren.

»Må man gerne bruge hundefilteret på Snapchat?«, lyder det fra rækken af langlemmede fyre nede bagved, mens Paul Bridgwater gør klar til at sætte tiden i gang og venligt minder om de to spørgsmål, han har skrevet på tavlen, som man skal tænke på, mens man spejler sig:

Hvad ser du? Og hvordan føles det?

Da tiden er gået, ryger flere fingre i vejret. Når andre kigger med, lægger man mere mærke til de dårlige ting, siger en.

En anden nævner noget om indtryk over for udtryk, hvilket får Paul Bridgwaters hoved til at vippe op og ned i begejstring, det er helt rigtigt. Den første øvelse handlede om det indtryk, man har af sig selv. Den anden om det udtryk, man giver andre, opsummerer han.

19-årige Emily Raburns hjørne af piger i hættetrøjer siger ikke så meget, men øvelsen med mobilen får hende til levere et selvsikkert: »Det der du sagde med, at det var ubehageligt ... Vi lever også i en tid, hvor man har meget fokus på sig selv og sit spejlbillede. Så for os – vi oplever det ikke særligt ubehageligt«.

En revival til narcissismen

Dermed peger Emily direkte ind i årsagen til vores besøg. Den generelle opfattelse af, at der kommer stadig mere narcissisme, selviscenesættelse og selvforelskelse i vores samfund, har nemlig ført til en regulær bølge af forskning i emnet narcissisme.

For kan det passe, at vi bliver mere og mere narcissistiske og således også oplever forskelle på tværs af generationerne? Er de unge ved at dykke ned i deres eget spejlbillede og forsvinde?

I USA er der siden 2010 gennemsnitligt trykt 357 videnskabelige artikler om året om narcissisme. I 2000 var samme tal 173. I 1990 var det lidt højere, 219, mens det i 1980 var blot 85.

Der er gradvis kommet mere fokus på individet. Det ser man ved, at berømmelse er blevet en demokratisk institution: Alle kan blive berømte.

Det er Joshua Miller, forsker i psykologi ved University of Georgia, der har trukket tallene fra diverse databaser, og han konkluderer, at der er sket en »ret substantiel stigning i de seneste ti år, mindst«. I forbindelse med sit spritnye forskningsprojekt om forskellige måder at definere narcissisme på kalder han det endda en »voldsom stigning«.

Danske Lars Lundmann, rekrutteringsrådgiver og forfatter til bl.a. ’Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund', bakker ham op:

»I forbindelse med de sociale medier har narcissisme-begrebet nærmest fået en revival. Ungdommen kaldes ofte mere narcissistiske på grund af brugen af sociale medier. Når den diskurs vinder frem i befolkningen, ser man også en større forskningsmæssig indsats«, siger han.

Ifølge Joshua Miller fra Georgia er narcissismeforskningens popularitet ganske rigtigt relateret til sociale mediers fremkomst, men også til eksempelvis realitykulturen samt en stigende interesse for at undersøge narcissistiske personlighedstræk blandt ledere i erhvervslivet.

Det helt store spørgsmål er dog, om iveren efter at forske i narcissisme flugter med, at vi har fået mere af det. Om de yngre generationer er blevet – og stadig bliver – mere og mere narcissistiske.

Selv ønsker han ikke at give et svar, det har han ikke de fornødne data til. Men han understreger, at videnskaben bredt set peger i begge retninger. Nogle forskere siger nej, andre vil svare med et rungende ja.

En af de forskere, der tilhører sidstnævnte kategori, er professor Keith Campbell, der tilbage i 2008 udgav bogen ’The Narcissism Epidemic’. Ja, yngre generationer er blevet mere narcissistiske, siger han. Og ja, en del af dette skyldes sociale medier. Men ikke kun. Tendensen begyndte nemlig tilbage i 1980’erne før Facebook, Instagram og Snapchat.

»Der er gradvis kommet mere fokus på individet. Det ser man ved, at berømmelse er blevet en demokratisk institution: Alle kan blive berømte. Og så ser man det finansielt, i adgangen til at optage lån, få kredit. For kredit giver dig mulighed for at leve en meget mere ekspansiv livsstil, end du ville gøre, hvis du ikke kunne få kredit. Det giver dig mulighed for at fake i lang tid«.

Fordi økonomien spiller en rolle, har Keith Campbell visse forbehold. Hans data stammer nemlig fra 2008, altså fra før finanskrisen. Og finansmarkedernes kollaps kan meget vel have tilføjet mere realisme til vores selvbilleder. Uanset hvad tegner han et dystert billede af konsekvenserne ved, at narcissismen i hans øjne fylder mere og mere blandt unge.

» Jeg vil ikke give unge mennesker skylden for det, men jeg er bekymret for, om vi har kreeret en verden, der ikke er gunstig for yngre generationers succes, og jeg håber, de kan finde en bedre løsning«.

Og med succes mener du ...?

»... arbejde. Have en familie. Have mening med livet. Meget handler om at finde en vej til at engagere sig på en konstruktiv måde, socialt«.

Efter sådan en omgang trænger man til at komme i godt humør igen. Danske Lars Lundmann er heldigvis mere positiv på unge og fremtidige generationers vegne.

Altså, elsker vi os selv mere og mere? Det tror jeg. Vi har en kærlighed til vores image, som vi lever enormt meget på. Det gør nok noget ved os.

»Ja, ungdommen nu til dags er narcissistiske – men det er alle andre mennesker også. Der er bare kommet nogle platforme via især sociale medier, hvor narcissismen bliver mere synlig. Det er ikke, fordi ungdommen som sådan har ændret sig«.

Kommer der en modbølge, hvor man skal være så lidt narcissistisk som muligt?

»Nej, det tror jeg ikke, for alle har behov for anerkendelse. Det forsvinder ikke bare. Det er også en del af det at være social. Så jo, hvis mennesket holdt op med at være et socialt væsen, men det kommer nok ikke til at ske«.

På Gefion Gymnasium er filosofitimen ovre, og eleverne skal ud til Østerbro Stadion for at foretage en Coopertest – den har de talt en del om i løbet af dagen. Nogle af dem udskyder det i sidste øjeblik med et undskyldende smil til ugen efter.

Emily Raburn er allerede halvvejs nede ad gangen for at komme videre og få løbetesten overstået. Men hun har tid til at komme med sit bud på spørgsmål: Er ungdommen blevet mere narcissistisk?

»Altså, elsker vi os selv mere og mere? Det tror jeg. Vi har en kærlighed til vores image, som vi lever enormt meget på. Det gør nok noget ved os. Jeg tror, vi vil se tilbage på vores ungdom som en tid, hvor vi gik meget op i det ydre, og så når vi bliver ældre, selv om det er lidt en kliche, så går det op for os, at det ville have været sundt for os som unge at dyrke det, vi tror på, lidt mere«.

Videnskaben bredt set leverer dog ingen entydige svar på, om narcissisme-tendensen er reel, og heller ikke på, hvad sociale medier gør ved vores selvbillede. Vi har simpelthen ikke de nødvendige data. Professor Miller opridser det således:

»Det ville kræve et eksperimentelt design, hvor man lader 500 mennesker bruge sociale medier over fem år, og så får man sideløbende 500 mennesker til ikke at bruge sociale medier. Men det ville være et meget svært studie at gennemføre. Det ville helt ærligt være meget svært at finde folk, der ville være klar til at opgive de sociale medier«.

»Jeg ville selv synes, det var svært ikke at læse Twitter og bruge Facebook. Og jeg er ikke vokset op med det på samme måde, som de collegestuderende og 20-årige er det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce