»Hvis man lukker øjnene for, hvad der står, så kan alt misforstås«, siger Søren Krarup, der mener, at der står autonome kræfter bag anklagerne mod ham.   Arkivfoto: Finn Frandsen

»Hvis man lukker øjnene for, hvad der står, så kan alt misforstås«, siger Søren Krarup, der mener, at der står autonome kræfter bag anklagerne mod ham. Arkivfoto: Finn Frandsen

Kultur

Søren Krarup afviser beskyldninger om antisemitisme

Min oldefar var jødisk, siger Dansk Folkeparti-politikeren til anklagen om, at han skulle have udtalt sig antisemitisk. Anklagen er led i en kampagne fra den autonome venstrefløj, mener Krarup.

Kultur

Præsten og folketingspolitikeren Søren Krarup reagerer kraftigt mod at blive tillagt antisemitiske holdninger, som det sker i historiker og ph.d. Sofie Lene Baks nyligt offentliggjorte afhandling 'Studier i dansk antisemitisme i 1930-45 - Brydninger i den nationale selvforståelse'.

Om beskyldningerne siger Krarup bl.a.:

»Jeg har selv en jødisk oldefar, og det er fuldstændig vanvittigt at udlægge dét, der står i den ungdomsbog, som racetænkning«.

Ungdomsbogen, Krarup taler om, er 'Harald Nielsen og hans tid', som han skrev og udgav i 1960. Det er indholdet i denne bog, Sofie Lene Bak bl.a. har undersøgt i sin afhandling.

Bifigur
Søren Krarup og hans Harald Nielsen-bog tages under behandling i afhandlingens kapitel syv, der har overskriften 'Antisemitisme i den offentlige debat'.

Her optræder Krarup blot i et underkapitel, der sammenlagt udgør 41 linjer (ud af afhandlingens i alt 396 sider), og i dette store billede af dansk antisemitisme er Seempræsten altså at betragte som en bifigur.

Således nævnes Søren Krarup f.eks. overhovedet ikke i Sofie Lene Baks »sammenfattende konklusion« i kapitel syv, otte og ni.

Men kan du ikke godt se, at når du i bogen skriver om Georg Brandes og hans »jødiske blod«, så bevæger du dig ud i et område, hvor strækmarch og nazisme florerer?

»Jeg skriver altså om det som 22-årig, og måske har jeg brugt ordet 'blod' på en misforståelig måde, hvis man læser det med vore dages fordomme. Men jeg var en 22-årig mand, der skrev en bog om en af de fire væsentligste forfattere i det 20. århundredes danske åndsliv, nemlig Jakob Knudsen, Martin A. Hansen, Kristoffer Olesen Larsen og Harald Nielsen«.

Men hvad er det, Harald Nielsen står for i sin kritik af Georg Brandes?

»Det er Harald Nielsens påstand, at når Brandes foretager et bevidst brud med dansk kultur - en kultur, som bygger på kristendom og danskhed - så er det, fordi han som jøde er fremmed for dansk kultur. Men Harald Nielsen ender som en forbitret og fortvivlet mand, der i sin forbitrelse lader sig drive ud i en position, som er hans egentlige forfatterskab fremmed. Men for øvrigt har jeg senere uddybet og præciseret, hvad der lå i hele det moderne gennembrud. Det gjorde jeg i bogen 'Det moderne sammenbrud' fra 1984, som blev genudgivet i 2001«.

Autonom kampagne
Det er dagbladet Information, der har bragt historien om din rolle i Sofie Baks afhandling, og du har et par gange i den sammenhæng talt om den autonome forbindelse og de autonomes rolle. Hvad er det for autonome, du taler om?

»Jamen, selve aktionen er et afmålt kampagneforløb, sat i værk af den autonome venstrefløj. I sagen om Henrik Gade (kirkeminister Tove Fergos tidligere spindoktor, red.) begyndte det også med, at et autonomt pressebureau på Nørrebro kastede skidt på ham, og det er samme system igen i denne omgang. Det gælder jo i den slags sager, at hvis man lukker øjnene for, hvad der står, så kan alt misforstås«, mener Søren Krarup.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra Sofie Lene Bak, da hun i øjeblikket er bortrejst.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce