I dag er de to kunstnere Lars Kræmmer og Flemming Vincent også bankdirektører. - Foto: Finn Frandsen

I dag er de to kunstnere Lars Kræmmer og Flemming Vincent også bankdirektører. - Foto: Finn Frandsen

Kultur

Kunstnere maler egne pengesedler

Lommesmerter fik i 1998 to kunstnere til at male deres egne penge, Art Money. I dag er ideen blevet en succes. Et koreansk eventfirma har investeret millioner. Og flere og flere danske virksomheder modtager sedlerne som betaling.

Kultur

Forestil dig en verden, hvor penge er noget, man laver, når man får brug for dem.

Helt uden at skulle arbejde over eller låne i banken. En verden, der flyder i mælk og honning. Ikke desto mindre er det den verden, som de to kunstnere Lars Kræmmer og Flemming Vincent har lanceret gennem projektet Art Money - en alternativ valuta, som er på vej til at indtage verden. Et projekt, der går ud på, at kunstnere selv maler deres egne pengesedler.

Eneste krav er, at sedlen er et originalt kunstværk på 12 gange 18 centimeter, og at kunstneren er registreret i BIAM (Bank of International Art Money), som Lars Kræmmer og Flemming Vincent driver.

»Vi har taget kunsten ned fra væggen og sat den i cirkulation blandt mennesker. Projektet er blevet så stort, at vi håber på snart at kunne ansætte nogle HK'ere til at tage sig af kontorarbejdet«, forklarer Flemming Vincent.

I et 400 kvadratmeter stort atelier i Sydhavnen i København sidder han sammen med Lars Kræmmer. Ud over at det er her, Flemming Vincent bor, er det også herfra, Art Money administreres.

Køb pengene på nettet
I rummet hænger gebisser fra dyr ned fra loftet. Tredimensionelle malerier rager ud fra væggene, og potteplanter, sære lamper, pensler og alverdens fund fra stranden fylder op i hjørnerne. Flemming Vincent er samler, som han siger. Og her er højt til træbjælkerne under loftet. En brændeovn er den eneste varmekilde i rummet, hvor en tung lugt af røgelse hænger mellem skulpturer, instrumenter og staffelier.

På et gammelt skrivebord i hjørnet står en bærbar pc. Computeren er hovedåren til Art Moneys succes: Her satte Flemming Vincent sig ned for seks år siden og lavede en hjemmeside, hvor kunstnere kunne tilmelde sig Art Money-systemet. En hjemmeside, der i dag er overtaget af et professionelt internetfirma, og hvor man kan købe Art Money direkte.

Kunst som salær
I starten solgte kunstnere Art Money som et værdipapir. Køberne kunne så vende tilbage efter nogle år, hvor sedlen steg i værdi, og købe kunst for de penge, som sedlen nu var værd. En Art Money stiger nemlig med 5 euro om året. Det skal gøre dem mere attraktive for sælgere.

Men Lars Kræmmer har bevist, at de små kunstværker også kan bruges som rigtige pengesedler. Flere etablerede virksomheder har tillid til sedlernes værdi.

Han har afbetalt hele sin studiegæld på 3.000 canadiske dollar (omkring 14.000 kroner), som han skyldte den canadiske provins British Columbia, med Art Money. Han har købt byggematerialer for 40.000-50.000 kroner i en tømmerhandel med Art Money. Han har på en rejse fra Alaska til Mexico udelukkende betalt med Art Money. Og så har DanBolig lige fået en tiendedel af salæret i Art Money for salget af hans lejlighed. Det svarer til 20.000 kroner.

28 danske virksomheder har forpligtet sig til at acceptere Art Money, og endnu flere har gjort det enkelte gange.

Fast del af salæret
Kim Holm - medindehaver af DanBolig i Valby - overvejer efter handlen med Lars Kræmmer fast at acceptere Art Money som en del af betalingen af salæret. Hvis ideen bliver til virkelighed, vil han foreslå at lade ti andre DanBolig-forhandlere i København gøre det samme, så man over hele byen får mulighed for at betale omkring 10 procent af salæret med Art Money.

»Om vi køber kunst gennem malerier eller malede pengesedler, kommer for os ud på et. Desuden håber vi, det kan skaffe os nogle flere handler«, siger Kim Holm.

Koreansk investering
Også internationalt er der interesse for Art Money. Det sydkoreanske firma E K Productions har investeret 2 millioner dollar i Art Money. Det svarer til omkring 11,5 millioner kroner. Pengene skal bruges til en verdenskonference om Art Money, som skal afholdes i Sydkorea i år. Planen er, at den fremover hvert år skal afholdes i en ny by hvert år.

I dag florerer papirsedlerne i både England, Canada, Korea, USA og Danmark. 1.500 kunstnere fabrikerer og sælger deres egne Art Money - herunder sangeren Lars H.U.G. og Gasolins guitarist Franz Beckerlee, kunstnerne Kirsten DuFour og Gordon Inc, tegneren Jakob Martin Strid samt amerikanske Stephen Lack, som er fætter til musikeren Leonard Cohen.

Beskidte penge
Det var Lars Kræmmer, der i sin tid fik ideen til Art Money. Dels fordi han i den grad manglede penge og var frustreret over at eje så store værdier i kunst, som ikke kunne omsættes hurtigt. Dels som en kritisk kommentar til det eksisterende værdisystem.

»Penge er blevet til noget beskidt, men de kan renses ved at tilføre menneskelig værdi. Når en kunstner har malet en Art Money, indeholder det tid og arbejde. Og det eneste, der har nogen værdi for et andet menneske, er et andet menneske«, forklarer Lars Kræmmer og kalder Art Money for en slags visitkort fra kunstnerne, fordi der på bagsiden af hver Art Money står navn og e-mail på kunstneren, der har lavet den.

»Det, som er så absurd ved penge, er, at vi selv definerer deres værdi. Vi beslutter os for, hvor meget de skal være værd. Det kan vi kun, så længe folk tror på, at pengene rent faktisk er det værd«, siger Lars Kræmmer.

Vil være international møntfod
Målet er, at Art Money skal blive en international møntfod over hele verden. Og konceptet stormer frem. Foreløbig er der på verdensplan solgt for omkring 75 millioner kroner Art Money. Tallet er et skøn, fordi hver enkelt kunstner selv står for salget.

De to maleres håb er, at nationer vil bruge Art Money som en parallel valuta til de nationale pengesystemer.

Selv tjener de ikke noget på BIAM, selv om banken tager en tredjedel af værdien for de Art Money, der bliver solgt via hjemmesiden. Men de omkring 10.000 kroner, som de har tjent på den måde, er sat ind på en lukket konto. De to kunstnere drømmer nemlig om at lave en rigtig bank, hvor kunstnere kan låne rigtige penge som en støtte til at købe materialer og pensler til gengæld for Art Money. Og det kræver startkapital.

Jammerligt byttemarked
En, som ikke tror på Art Money som en global valuta, er professor i økonomi fra Københavns Handelshøjskole Michael Møller. Han synes, at projektet er en gang værre symbolpjat.

»Pengene er vanskelige at sælge og få folk til at tage imod som betalingsmiddel. Det skal have en værdi, som folk kan bruge til noget - altså som guld og cigaretter - for at få interesse nok. Så fra et økonomisk synspunkt er det noget rent pjat. I praksis er det ikke andet end et jammerligt byttemarked«.

Så fattige som før
Professor i nationaløkonomi og finansiering Niels Chr. Nielsen peger på, at Art Money skaber en værdistigning uden nogen garanti for værdien bagved. Det ville kræve en regering med en økonomisk politik eller en guldmøntfod som i gamle dage at gøre det til en reel valuta, siger han.

Tilbage i Sydhavnen sidder Lars Kræmmer og Flemming Vincent og smiler. Selv om de stadig er lige så fattige, som da de startede Art Money. Til gengæld kan de i dag kalde sig bankdirektører.

»Det er muligt, at projektet er lidt af en utopi. Men det er sjovt. Og utopier er nødvendige«, siger Flemming Vincent og småler.

Lars Kræmmer supplerer:

»Verden har også brug for idioter som os, der siger: Det kan sikkert lade sig gøre ...«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce