Retsmøde i Se og Hør-sagen ved retten i Glostrup. Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup og tidligere chefredaktør Kim Henningsen.
Foto: JENS DRESLING

Retsmøde i Se og Hør-sagen ved retten i Glostrup. Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup og tidligere chefredaktør Kim Henningsen.

Kultur

Se og Hør-skandalecheferne anker ikke domme

De journalistiske hovedpersoner i Se og Hør-sagen, Henrik Qvortrup og Kim Henningsen, accepterer deres domme, mens den såkaldte tys-tys-kilde anker.

Kultur

Ingen af de to tidligere chefredaktører på Se og Hør, der i november blev idømt henholdsvis 12 og 15 måneders fængsel i Se og Hør-sagen, Kim Henningsen og Henrik Qvortrup, anker deres dom til landsretten.

Kim Henningsens advokat, Kåre Pihlmann, havde ellers ud fra en faglig betragtning »meget gerne taget sagen videre til landsretten«.

»Kim Henningsen har en stærk sag, men jeg forstår godt, at hensynet til hans børn vejer tungere. Så jeg støtter hans beslutning, selv om jeg gerne havde set landsretten vurdere både jura, beviser og ikke mindst betydningen af en åbenmundet domsmands udtalelser«, siger han.

Det sidste er med henvisning til den domsmand, der var med til at dømme i Se og Hør-sagen, og som dagen efter i Radio24syv sagde, at hun mente, at »sladderblade skal uddø«. Sahar Aslani mente ikke selv, at den holdning har præget hende under retssagen. Hun mente også, at de dømte slap for billigt, og sagde, at Danmarks strafferamme er »latterlig lav«.

Selv skriver Kim Henningsen på Facebook om sin beslutning.

»Nogle vil måske hævde, at det runger hult at hævde sin fortsatte uskyld i stedet for at anke. Men efter knap tre år i kværnen er jeg som far til to hjemmeboende drenge nødt til at inddrage flere hensyn end blot mit eget ønske om at blive helt renset«.

300.000 kroner plus moms

Tys-tys-kilden fik sagens hårdeste dom på 18 måneders ubetinget fængsel, og hans advokat meddelte allerede, da dommen faldt 24. november, at den bliver anket.

Det var tirsdag ikke muligt at få kontakt til tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen eller hans advokat, mens den anden dømte tidligere Se og Hør-journalist, Kasper Kopping, heller ikke har tænkt sig at anke, oplyser han på sin blog.

Kommunikationschef hos Rigsadvokaten Mikkel Thastum oplyser, at man først onsdag eller torsdag vil orientere om, hvorvidt anklagemyndigheden vælger at anke dommene.

Nogle vil måske hævde, at det runger hult at hævde sin fortsatte uskyld i stedet for at anke

Henrik Qvortrup fik som den eneste af de dømte en såkaldt kombinationsdom. Han skal afsone 3 af de 15 måneders fængsel, mens de sidste 12 måneder er betingede. Hvis anklagemyndigheden ikke anker dommene, kan han ansøge om at afsone de 3 måneder med fodlænke.

Han skriver på Facebook, at han er uenig i domsmandsrettens vurdering, og at han finder strafsanktionen uhørt hård. Ligesom han finder det »højst betænkeligt retssikkerhedsmæssigt, at en af de tre dommere synes at have været forudindtaget«. Men:

»Hensynet til min familie og overvejelser om tids- og ressourceforbrug gør, at jeg ikke ønsker at udløse en anke med deraf følgende yderligere forhaling af en sag, der har belastet mig i nu knap tre år«, skriver han.

De fem dømte skal selv betale deres advokatomkostninger, mens Allers tidligere udgiverdirektør, Per Ingdal, som blev frikendt, får sine sagsomkostninger betalt af staten.

Kim Henningsens advokat, Kåre Pihlmann, anslår, at hans regning allerede løber op i omegnen af 300.000 kroner plus moms, og at det ville have kostet Kim Henningsen yderligere 150.000-200.000 at tage sagen videre til landsretten.

Men der er muligvis kun sat et midlertidigt punktum i sagen for de dømte, der har valgt ikke at anke deres domme. Brian Werner Larsen er nemlig advokat for mere end 20 kendte danskere, der har ønsket at undersøge mulighederne for erstatning, fordi de har fået deres kreditkort overvåget.

Efter dommen sagde Brian Werner Larsen til Politiken, at han ud fra »materialet og de domme, der er afsagt« anbefaler sine klienter at fortsætte med sagerne.

»Det er min opfattelse, at der er sket »betydelige krænkelser«, som retten selv angav i præmisserne i dommen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce