L.A. Ring malede mellem ærlighed og kærlighed

Maleren L.A. Ring havde svært ved at forskønne det i naturen, der ikke var kønt eller smukt i sig selv. Men hvad der lignede en svaghed, blev hans særlige styrke.

FOR ABONNENTER

Var kunstnere for hundrede år siden mere forelskede i deres koner, end kunstnere er nu om dage? Når – eller hvis – de blev gift, blev de som regel først skilt igen, når grunden var den enes – eller den andens – død. Var det da en mere langtidsholdbar udgave af den store kærlighed, der bandt ægtefolk sammen dengang? Eller en større respekt for ægteskabet? Eller bare angsten for at falde uden for samlivets herskende normer? Var det også denne seje kærlighed, der var årsag til, at kunstnerne gjorde konerne til et af deres fortrukne og måske mest inspirerende motiv? Eller bundede det hele i periodens dominerende stilretning.

For med maleren L.A. Ring befinder vi os i slutningen af det nittende århundrede og starten på det næste. Det er tiden før modernismen, realismens årtier, og realismen dikterede nu engang de kunstnere, der dyrkede den, at skildre deres nærmeste omgivelser, det – og ikke mindst dem, de kendte bedst. Og hvem kender en kunstner – uanset sin stil – vel bedre end sin egen kone?

Når fyrste- og Skagensmaleren Laurits Tuxen ikke malede konger og dronninger, malede han blandt andet sin Frederikke. Og når Michael Ancher ikke malede stoute Skagensfiskere, malede han sin Anna (der i øvrigt også malede ham). P.S. Krøyer malede meget gerne sin Marie (såmænd også efter at hun havde forladt ham). Og Hammershøi malede sin Ida (om end sjældent forfra og vist aldrig for hendes egen skyld). Det blev ikke hende, der kom til at bryde stilheden i hans stille stuer.

Så det ville være mærkeligt, hvis Ring ikke også malede sin Sigrid, der i øvrigt hed Kähler, før hun fik ring på. De blev gift, da han var 42 år, og hun kun det halve. Sammen fik de tre børn. Det indebar, typisk for tidens syn på gifte kvinders moralske ret til at være udøvende, at hun kom til at opgive sit værk som keramiker. Hun førte til gengæld den ægteskabelige lykke ind i hans liv, men i den grad også i hans maleri. Hans motiver ændrede sig og fik i kraft af hendes tilstedeværelse en anden valør, en ny varme og intimitet. Pludselig fik vi lov til at komme med ind i Rings stuer. For med hustruen fik Ring også et sted, der var værd at vise frem gennem de billeder, han malede af det. En interiørmaler blev født.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce