Det kongelige kapel  spiller Verdis requiem i Operaen. Måske bliver det fremover med vikarer på nogle af pladserne.
Foto: JACOB EHRBAHN

Det kongelige kapel spiller Verdis requiem i Operaen. Måske bliver det fremover med vikarer på nogle af pladserne.

Kultur

Musikere: Det Kongelige Teater kan ende som et hus uden faste skuespillere, musikere og sangere

Det Kongelige Kapel skal af med en række musikere og risikerer ifølge tillidsmanden at komme til kun at stå tilbage som et navn og nogle mursten, mens musikken må købes ude i byen.

Kultur

Skal Det Kongelige Teater ende som tre flotte huse og et fornemt navn, men med musikere, skuespillere og sangere, der hyres ind udefra til lejligheden?

Det spørgsmål stiller tillidsmanden for Det Kongelige Kapel, Alexander Øllgaard, nu den store sparerunde på teatret rammer kapellet og ser ud til at kunne koste et tocifret antal musikere deres job.

I april 2016 sagde chefdirigenten på Det Kongelige Teaters opera op på grund af fyringer i den faste stab af musikere. I sidste uge indgav operachef Sven Müller sin afskedsbegæring ligeledes begrundet med den stramme økonomi. Og ifølge tillidsmanden for musikerne er kapellet særlig hårdt ramt af teatrets besparelser.

Flere huse, mindre kunst

For en lille uge siden blev musikerne orienteret om, at et tocifret antal musikere ville blive berørt af tidligere besluttede stramninger.

»Vi har tre fantastiske scenekunsthuse, men færre penge at drive dem for, end da vi kun havde et hus. Og vi kunstnere på Det Kongelige Teater kan dårligt lade være med at tænke: Åh, var vi dog bare tilbage på Gamle Scene«. For så ville der være flere penge at lave kunst for«, siger musikernes tillidsmand Alexander Øllgaard.

For nylig kom det frem, at det ikke bliver Det Kongelige Kapel, men Copenhagen Phil der skal spille til Den Kongelige ballets forestilling ’Nøddeknækkeren’ i 2017 og 2019. Og musikerne frygter, at det bliver begyndelsen til enden for kapellet.

Ifølge tillidsmand Alexander Øllgaard kunne Det Kongelige Kapel selv have spillet til ’Nøddeknækkeren’ for ekstra 400.000 kr. Langt billigere end at hyre Copenhagen Phil. Nu skæres kapellet så ned til en størrelse, hvor det i følge Øllgaard ikke er fleksibelt nok til at både at varetage et minimumsrepertoire i Operaen og samtidig klare andre opgaver på Det Kongelige Teater som for eksempel ’Nødeknækkeren’.

»Hvis ikke Det Kongelige Teater kan præstere kunst skabt af egne stærk ensembler på højt niveau, er det eneste, der bliver tilbage, nogle bygninger, som man så kan fylde med gæste-enmsembler, hvilket man så kalder Det Kongelige Teater«.

Yngre må vige for ældre

I disse dage forhandler musikerne og Det Kongelige Teaters ledelse på højtryk, fordi musikerne kun kan opsiges i januar måned. Baggrunden er tidligere besluttede sparemål samt følgerne af, at en musiker i Ligebehandlingsnævnet har fået medhold i, at det er udtryk for aldersdiskrimination, at man i følge en gammel aftale skal gå på pension som 63-årig.

»Vores spareplan hvilede på den forudsætning, at vi i stedet for at opsige musikere kunne afvente, at en række af dem gik på pension som 63-årige. Det betød, at selv hvis folk tabte lidt niveau, har vi sørget for, at de kom frem til 63 år. Nu er vi nødt til at finde de besparelser et andet sted og til udelukkende at se på en kunstnerisk vurdering, når vi afskediger«, siger direktøren for Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl, der i øvrigt undrer sig over, at Dansk Musikerforbund ligefrem har støttet klagen over den aftale om en pensionsalder på 63 år, som forbundet selv var part i.

Morten Hesseldahl afviser i øvrigt, at kapellet er særlig hårdt ramt af nedskæringer. Hidtil har andre afdelinger måttet holde for. Nu er det så kapellets tur, siger han. Og afviser i øvrigt at det skulle være ledelsens plan at skrumpe kapellet for i stedet at hyre musikere og ensembler udefra. Kapellet er stort nok til at klare det repertoire, der er lagt for det næste par år, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I øvrigt har Det Kongelige Teater altid arbejdet med eksterne orkestre. Der er også en vis forventning om, at vi rækker ud, inkluderer det øvrige musikmiljø«.

Fuldt blus i december

Under forrige sparerunde blev man enige om at drosle ned på brugen af eksterne orkestre for at holde stillingerne i kapellet. Men i de seneste fire-fem år har det ikke været muligt at planlægge, så der både var forestillinger på Gamle Scene og Operaen i december, forklarer Hesseldahl.

»Og jeg synes simpelt hen ikke, at vi kan tillade os overfor publikum ikke at have fuldt blus i de to store huse i en måned, hvor folk søger os. Derfor trækker vi Copenhagen Phil ind, så vi både kan give ’la Boheme’ og ’Nøddeknækkeren’ eller ’Alice i Eventyrland’ og Nytårskoncert«.

Lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet, Stig Jarl, tvivler på, at Det Kongelige Teater vil afvikle kapellet for og hyre musikere udefra. Det ville også være helt usædvanligt, siger han.

»For selvfølgelig går det ud over kvaliteten. Det betyder noget kunstnerisk, at musikerne kender hinanden og har spillet ’Aida’ og ’Madame Butterfly’ og ’Faust’ sammen. Men hvis der virkelig er noget om det her, er der al mulig grund til at tage det alvorligt. For operakoret er jo blevet reduceret, og man forstærker så med freelancere. Og der er altså folk, der siger, at det kan de godt høre«,. siger Stig Jarl og tilføjer, at den slags forringelser let bliver selvforstærkende, fordi det så kan blive svært at tiltrække internationalt anerkendte dirigenter.

Hvad er to procents mindre kunst?

En ting er tillidsmanden for musikerne og teaterdirektøren enige om: De årlige to procents besparelser egner sig dårligt til et sted, hvor man producerer kunst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fra politikernes side forventer man, at man kan spare og alligevel levere det samme til borgerne. »Det kan man også på en række områder, men mest på grund af effektiviseringer og ny teknologi«, siger Morten Hesseldahl og tilføjer, at der ligefrem findes en økonomisk teori for det.

»Det er Baumoleffekten, som siger, at lige når det handler om kunst, kan du altså ikke«, siger teaterdirektøren, som derfor mener sig i samme båd som en læge fra Rigshospitalet, der gjorde opmærksom på, at han ikke kan sige til en fødende, at hun skal føde to procent hurtigere.

»Og vi kan altså heller ikke spille et værk med færre musikere eller opføre et skuespil med færre skuespillere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce