I 2016 blev Aarhus kun overgået af den græske by Peloponnes i Lonely Planets liste over de hotteste destinationer. Billedet stammer fra Spot Festival i Aarhus.

I 2016 blev Aarhus kun overgået af den græske by Peloponnes i Lonely Planets liste over de hotteste destinationer. Billedet stammer fra Spot Festival i Aarhus.

Kultur

Udlandet har opdaget Aarhus som »nordisk stjerne«

50 millioner kroner har Aarhus investeret i pr, og internationale medier kaster nu deres kærlighed på byen. Aarhus har et brand, som København ikke kan skygge for.

Kultur

Ejerne af Stegen & Dellen havde næppe ventet at finde deres forretning omtalt i den hæderkronede amerikanske avis The New York Times.

Under overskriften ’At a Danish Street Market, Flaeskesteg and Tacos’ kunne indehaverne af madboden med adresse i Aarhus og avisens mange tusinde læsere ikke desto mindre i november læse om flæskestegssandwichen, der serveres i en »brioche bun slathered in mayonnaise and topped with bracing red kraut«.

Det var rejsejournalisten Adam Graham, som havde besøgt Aarhus og fået øje på byens madmarked. Han er langtfra den eneste udenlandske journalist, der har besøgt eller omtalt Danmarks næststørste by i rosende vendinger op til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Magasinet Vogue har rost Aarhus som et af fem »sofistikerede« steder i verden, der især er et besøg værd om foråret. Den amerikanske nyhedsstation CNN har fremhævet Aarhus som et af de 17 bedste steder at tage på ferie i 2017. Og britiske The Guardian har ligefrem udråbt Aarhus som en »nordisk stjerne«.

»Aarhus er ikke længere bare nummer to i Danmark efter København«, siger lektor og ekspert i branding Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School.

»Man har formået at skabe et billede af Aarhus som en selvstændig europæisk by«.

Omtalen er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af en langsigtet indsats i Visit Danmark, Visit Aarhus og arrangørerne af kulturhovedstaden, siger brandingekspert Nikolaj Stagis. Aarhus 2017 har for eksempel afsat mere end 50 millioner til at gøre omverdenen opmærksom på byens titel af kulturhovedstad, mens yderligere 6 millioner har været direkte målrettet udlandet gennem Visit Danmark.

I sig selv er det dog ikke nok at sende bud og penge efter udenlandske rejsejournalister. Hvis en by vil sikre sig omtale og et godt brand i udlandet, er der nødt til først at være et fundament af kunst, gastronomi eller andre oplevelser, som byen kan bygge sit renommé op omkring.

»Aarhus har ramt et højt kvalitetsniveau med attraktive museer som ARoS og flere restauranter med michelinstjerner. Den kvalitet kunne man ikke finde for 10 år siden«, siger Nikolaj Stagis.

»Først når det grundlag er på plads, kan man skabe omtalen. For man kan ikke sminke et lig«, siger han.

Fiaskoen ’Danish for progress'

Interessen mærker de også ude i Region Midtjylland, hvor en lang række kommuner forventer at få deres investeringer i 2017-fonden igen flere gange.

»Det her vil være med til at generere noget opmærksomhed. Især målt på mængden af besøgende, vi vil få til Holstebro«, siger borgmesteren i Holstebro Kommune, Hans Christian Østerby (S).

Aarhus er ikke længere bare nummer to i Danmark efter København

I al begejstringen, påpeger brandingeksperterne Nikolaj Stagis og Mads Mordhorst, må man ikke glemme, at Aarhus for få år siden oplevede en større fiasko med sloganet ’Danish for progress’, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) i sidste ende skrottede. Formuleringen vred sig ubehageligt i både danske og udenlandske ører, og kampagnen var for erhvervsfokuseret, siger Nikolaj Stagis.

Men de sidste fem år har arrangørerne af Aarhus 2017 samarbejdet med danske ambassader i udlandet, europæiske institutioner og med turistorganisationerne herhjemme for at styrke billedet af Aarhus i udlandet, siger Rebecca Matthews, direktør for Aarhus 2017.

»Kombinationen af målrettet information, et fantastisk program og en spændende by har fået mange internationale journalister til at komme og se, hvad vi har«, siger hun.

I har brugt 50 millioner kroner på kommunikation og branding, skulle I ikke hellere have brugt dem på kultur?

»Vi har et af de mindste budgetter til kommunikationsstrategi i en kulturhovedstad nogensinde. 70 procent af vores budget går til kultur«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce