Ifølge ny undersøgelse halter kvindelige skuespillere voldsomt bag mændene, når det kommer til løn.
Foto: Jens Dresling

Ifølge ny undersøgelse halter kvindelige skuespillere voldsomt bag mændene, når det kommer til løn.

Kultur

Undersøgelse: Kvindelige skuespillere underbetales

Når en skuespiller stiller op som 'Medea' på en dansk scene, får hun typisk mindre i løn end kollegaen, der stiller op som 'Kong Ødipus' eller 'King Lear'. Lligelønnen har det skidt i skuespilkunsten.

Kultur

Intet under, at Medea græder og raser på de danske scener i disse måneder: Kvindelige skuespillere i Danmark tjener gennemsnitligt 41 procent mindre end deres mandlige kolleger på samme alder og i sammenlignelige roller.

Det viser en ny undersøgelse af lønforholdene for godt 800 mandlige og 800 kvindelige skuespillere. Undersøgelsen er lavet af Dansk Skuespillerforbund, der jævnligt ’tager temperaturen’ på skuespillernes vilkår. Formanden for forbundet, Katja Holm, siger, at hun havde ventet en vis skævhed, fordi der også i samfundet generelt er ubalance:

Kvinder på det danske arbejdsmarked får gennemsnitligt 13 procent mindre i løn end mænd, og Katja Holm ventede derfor heller ikke at se ligeløn på de danske scener. Men at forskellen ’var så grotesk’, overrasker hende:

»41 procent! Det kom bag på mig. Vi skriver altså 2017«, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Hun erkender, at hun som formand for Skuespillerforbundet bærer en del af ansvaret for medlemmernes løn.

»Vi laver også blandt andet kurser i lønforhandling for både kvinder og mænd, og det er klart, at vi skal ruste kvinderne til skarpere forhandlinger. Men der er grænser for, hvad jeg kan udrette. Arbejdsgiverne er nødt til at træffe et valg og sige: Det her vil vi bare ikke have mere. Det hører fortiden til«.

Er det ikke meget vanskeligt at måle kunstneriske præstationer på scenen op mod hinanden?

»En arbejdsgiver, der står med en mandlig og en kvindelig skuespiller med samme anciennitet og samme rollestørrelse, kan godt beslutte sig for at lægge et snit, hvor begge har samme udgangspunkt«, siger Katja Holm.

»Vi overvejer også at opfordre arbejdsgiverne til at lave en anonym lønstatistik, så de kunne få syn for sagn, når de skal forhandle løn. Så kunne de se, at de rent faktisk har med en forskelsbehandling at gøre«.

Flest roller til mænd

Når kvinder får 41 procent mindre end mænd, hænger det sammen med, at der er flest manderoller, siger Skuespillerforbundets formand. En undersøgelse fra sidste år, ’Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film’ fra Filminstituttet, viste, at omkring 2 ud af 3 roller er manderoller.

Når udbuddet af skuespillere er ligeligt fordelt, men efterspørgsel på kvinderoller er mindre, vil det i sig selv skabe ulighed, påpeger Katja Holm.

»Det handler for det første om udbud og efterspørgsel: Der er brug for flest mænd, og det sætter kvinderne i en situation, hvor de måske er mere tilbøjelige til at gå på kompromis med lønnen for overhovedet at få en rolle«, siger hun.

»For det andet er kvinder måske opdraget til at tænke: Hvis jeg presser, tager de nok bare en anden. Og for det tredje er der en vis tradition blandt arbejdsgivere for at spille ud med lidt lavere løn til kvinderne«.

En af de arbejdsgivere, der skal forhandle løn, er Trine Holm Thomsen på Aarhus Teater. Som kvinde bryder hun sig ikke om den markante ulighed, og hun er overrasket over den.

»Det kommer bag på mig, at forskellen er så stor. Når vi forhandler løn, synes jeg, at mænd og kvinder er lige stærke til at forhandle«, siger teaterchefen.

»Det har givet betydning, at der er flere manderoller: I forhold til graden af anciennitet og synlighed er kvinder skuespiller mere ledige end mandlige«.

Hvad der kan gøres for at rette op, er Trine Holm Thomsen mere i tvivl om. Hun foreslår skuespillerne kurser i lønforhandling, og arbejdsgivere bør have det i bevidstheden, når de forhandler, mener hun. Men hun er ikke enig med Skuespillerforbundets formand i, at man bør arbejde med faste regler og satser.

Hun har tidligere arbejdet i Sverige som dramaturg, og her var kvoter og systemer, når hun castede:

»Men den vej vil jeg ikke anbefale«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har det i min bevidsthed, når jeg forhandler med en skuespiller, men ikke så jeg sidder og laver kvoter og beregninger. Hvis man maler med så bred en pensel, at alt skal udlignes, er jeg bange for, at man mister en kunstnerisk dimension«.

Dramachef i DR, Piv Bernth, kalder det 'helt utilstedeligt' med så store forskelle for mænds og kvinders scenekunst.

I sit arbejde med DR-serier oplever hun ikke forskellen, siger hun.

»Det ville være utilstedeligt og fuldstændig utænkeligt. Vi har typisk store og også rigtig mange kvinderoller, og jeg tror derfor ikke, vi statistisk har den store forskel, som man oplever på film og teater, hvor der er langt færre kvinderoller«.

Piv Bernth husker godt rollehæfter, der begyndte: En mand kommer ind ...«, og det er der, man skal begynde, hvis situationen skal ændres, mener hun: Med rollerne.

»Tilbage i historien har der været flest manderoller, men vi må have de unge dramatikere til at skrive flere kvinderoller. Jo flere kvinderoller, jo bedre forhold for de kvindelige skuespillere«..

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce