2. august 1958 gik piratradioen Radio Mercur i luften og brød monopolet med en sendeflade, der indeholdt pop, rock og en friskere tone end hos Statsradiofonien.

2. august 1958 gik piratradioen Radio Mercur i luften og brød monopolet med en sendeflade, der indeholdt pop, rock og en friskere tone end hos Statsradiofonien.

Kultur

Radiohistorie: I gamle dage var der pirater i radioen

TV 2 har premiere på tv-serien 'Radio Mercur' i aften. I den anledning kigger vi nærmere på piratradioens historie i Danmark.

Kultur

Danmarks Radio blev oprettet i 1925. Statsradiofonien, som det dengang hed, skulle på forsøgsbasis sende diverse former for indhold ud i æteren. Og det gav man sig selv monopol på at gøre.

Da radioen blev permanent et lille års tid efter, blev også monopolet stadfæstet i lov om radiospredning. Loven indeholder også grundskitsen til det, der senere blev licensopkrævning. Det var ganske enkelt forbudt for alle andre end Statsradiofonien at transmittere noget som helst  i æteren, undtaget radioamatører, der havde tilladelse til at udveksle teknikaliteter via kortbølge.

Forbilledet var Storbritanniens tre år ældre BBC, verdens første public service-medie. Fjendebilledet var lovløse tilstande som i USA, hvor alskens galaner, godtfolk og galgenfugle havde lavet et værre klondike af den ny tids medie.

Radio med reklamer og populærmusik

Men i 1958 fik den unge Peer Jansen ideen til at lave en radiostation, der blev finansieret af reklamer, og som skulle sende tidens populære musik. Han allierede sig med en rigmand, sølvgrosserer Ib Fogh, og sammen etablerede de to Radio Mercur, der sendte fra skibet ’Cheetah’ i den internationale del af Øresund.

Radio Mercur sendte fra skibet ’Cheetah’ i den internationale del af Øresund for at omgå statens monopol.
Foto: Jacob Maarbjerg

Radio Mercur sendte fra skibet ’Cheetah’ i den internationale del af Øresund for at omgå statens monopol.

Forskellige lovgivningsmæssige lakuner gjorde det muligt, og 2. august 1958 gik Radio Mercur i luften med en sendeflade, der indeholdt musik i stride strømme og udsendelser, hvor tonen var lidt friskere end hos det statslige monopol. Der var en top-10-liste efter amerikansk forbillede, så ungdommen kunne lytte til de mest populære plader, der var programmer om tøjmode og satire, lytterne kunne høre Bjarne Rostvold causere om moderne jazz eller lytte til Pedro Bikers blide baryton, når han spillede de nyeste hits.

Og det gik rigtig godt. Den danske befolkning tog den ny radio til sig, hvilket vakte stor bekymring i Danmarks Radio. Ikke mindst, da en undersøgelse afslørede, at piraten i Øresund havde flere lyttere end det nu brudte monopol.

Også engelske radiopirater

Fænomenet greb om sig, og der opstod også piratradio i andre europæiske lande. Sverige, Holland og ikke mindst England fik deres egne radiopirater, som sendte fra skibe uden for landegrænserne.

Det engelske piratradiovæsen er skildret humoristisk i Richard Curtis’ film ’The Boat That Rocked’, der i fiktionaliseret form fortæller om den kamp, den britiske regering kæmpede for at få lukket de opvigleriske piratstationer og deres transmission af subversiv beatmusik.

Kulturelt var det imidlertid lykkedes Radio Mercur at give DR nogle gevaldige ridser i lakken, så man var nødt til at give efter for tidens og ungdommens krav om anden musik end den klassiske.

Politistyrke på vandet

I Danmark blev det til fire år med Radio Mercur.

Det hele fik en relativt brat ende, da Folketinget i 1962 vedtog den såkaldte lex Mercur, der simpelthen forbød medvirken til udsendelser i Radio Mercur. Lukningen blev en realitet få måneder senere. Man forsøgte sig nogen tid efter på ny, men de danske myndigheder sendte så en politistyrke på vandet for at tage kontrol over skibet og konfiskere sendeudstyret. Efterfølgende forsøgte man også at få dømt folkene bag, herunder spekulanten Alex Brask Thomsen, der via sin nyoprettede Finansbanken var med til at finansiere entreprisen fra begyndelsen.

Kulturelt var det imidlertid lykkedes Radio Mercur at give DR nogle gevaldige ridser i lakken, så man var nødt til at give efter for tidens og ungdommens krav om anden musik end den klassiske. Året efter lukningen begyndte man at sende på en tredje FM-frekvens under navnet P3. Og da en ung sporvognsbegejstret gymnasieelev fra Frederiksberg henvendte sig og tilbød at spille musik for de unge ’Efter skoletid’, ansatte man ham. Han hed Jørgen de Mylius.

Men det er en anden radiohistorie.

---------------------

Rettelse: I en tidligere version blev Finansbanken ved en fejl kaldt Erhvervsbanken.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce