Kultur

Make America Hip Again: Sådan har du aldrig set Donald Trump før

Illustrator forvandler flere end 30 statsledere og kendte personer i projekt 'Hipstory'.

Kultur

Kendte personers ansigter kan noget, som de ukendtes ikke kan: fange blikket, netop på grund af genkendeligheden.

Det er heller ikke den helt store kunst at tegne eller male en kendt person, som han eller hun ser ud i virkeligheden.

Det kræver almindeligvis kun et fotografisk forlæg, noget teknik, lidt tålmodighed og så evnen til at efterligne en lighed. Derimod er det en større udfordring at male disse kendisser, som de kunne have set ud, hvis de havde været oppe i tiden! Altså nutiden!

Det er baggrunden for, at den israelske illustrator Amit Shimoni har forvandlet de flere end 30 modeller i sit projekt ’Hipstory’, så den russiske præsident Putin f.eks. pludselig har fået spytkrøller og det mest kunstfærdige skæg.

Læg også mærke til den bjørn, han har fået tatoveret på brystet, så ved man, at han stammer fra Rusland.

Dokumentation: Sådan gør kunstner Einstein til hipster

Kilde: www.shimoni-illustration.com

Heller ikke de andre i serien ligner deres gamle jeg: atomfysikeren Albert Einstein, den tyske kansler Angela Merkel, den amerikanske eks-præsident Barack Obama, USA’s nuværende præsident Donald Trump og Dalai Lama, lederen af eksiltibetanerne i Indien (hvis borgerlige navn er Tenzin Gyatso).

Barack Obama har eksempelvis fået lavet en dreadlock, et særligt opsat afrohår med top, han har ringe i ørene, og på hans bryst kan man læse ordene ’Hope’ og ’Change’.

Det sidste ord - forandring - passer i hvert fald på hans efterfølger i Det Hvide Hus, der i Shimonis portræt er blevet til en ren Beachboy. ’Trump Entertainment Resort’ - logoet på hans kasinovirksomhed – har fundet en påfaldende placering på præsidentens overarm.

Amit Shimoni har understreget, at han ikke har malet alle disse personer, for at billederne skulle virke som en kritik.

De er snarere udført for at mane til eftertanke. Kunstneren har da også modtaget god feedback på sine tegninger, bl.a. fra en slægtning til Nelson Mandela, en af de udvalgte.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce