Borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg (tv.), og Anja Olsen, der er chef for Forstadsmuseet i Hvidovre, tager afstand fra den stereotype måde, som Kroppedal Museum i Taastrup og Politiken efter deres mening beskriver en vestegnsborger på.
Foto: Nanna Navntoft

Borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg (tv.), og Anja Olsen, der er chef for Forstadsmuseet i Hvidovre, tager afstand fra den stereotype måde, som Kroppedal Museum i Taastrup og Politiken efter deres mening beskriver en vestegnsborger på.

På besøg på Vestegnen: Det er altid regnvejr og øde og forladt, når medierne viser billeder fra Brøndby

Er kunstige øjenvipper og selvbruner typisk for en, der bor på den københavnske Vestegn? Det spørgsmål skændes to museer på Vestegnen om efter en artikel i Politiken. Borgmestrene i Brøndby og Hvidovre blander sig også. Vi tog ud for at lodde dybden af striden.

FOR ABONNENTER

Vi er på sightseeing. Lige nu kører vi gennem et gammelt gartnerilandskab, oplyser den lokalkendte, Anja Olsen. Det er ikke ligefrem et bakket landskab, konstaterer jeg. Nej, bekræfter Anja Olsen. Det er dejligt fladt, som hun siger.

»Det er godt, når man skal dyrke jorden. Og her på højre hånd kommer vinstokkene«.

Kan man virkelig godt dyrke vin her?

»Det er jo solkysten ...«, siger Anja Olsen og griner lidt.

Vi ligger i halen på en lille hvid Volkswagen Up, som ikke på nogen måde ligner en borgmesterbil, hvilket den nu alligevel er. Up’en snor sig mellem gamle huse og krogede træer. Så standser den, og borgmesteren stiger ud. Hun vifter med en arm mod et gadekær og nogle hyggelige bondegårde ovre på den anden side. Hun kan sikkert godt se på mit ansigtsudtryk, at det her ikke ligner min forestilling om den københavnske Vestegn.

Nu er I vist bare ude på at vise mig noget idyl!?

Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre, kæler lidt med en hvid uldtot af en hund, der er ved at blive luftet her på fortovet i Avedøre Landsby, inden hun lover, at jeg også nok skal få noget andet at se. Parcelhuse og socialt boligbyggeri. Bare rolig, bare rolig.

Hvad jeg derimod IKKE skal regne med at få at se, er kvinder med falske negle, kunstige øjenvipper, hair extensions og orange selvbrunerteint, for den slags er ikke typisk for Vestegnen, understreger både borgmesteren og Anja Olsen, der er chef for Forstadsmuseet i Hvidovre.

De mener, at Politiken har været med til at udbrede dette forkerte, fordomsfulde billede af en vestegnsbeboer. Det er derfor, de har inviteret mig herud. For at gøre mig (og dermed avisens læsere) klogere.

Det med de falske negle, de falske øjenvipper og selvbruneren optrådte for nogle uger siden i en artikel, der handlede om en kommende udstilling om Vestegnen på Kroppedal Museum i Taastrup.

Mette Tapdrup Mortensen fra Kroppedal Museum i Taastrup er kurator på udstillingen '99xVSTGN', der har bragt sindene i kog. Nedenfor viser hun nogle af de kunstige negle frem, som Siri Køster fra DR 3-serien 'Prinsesserne fra blokken' har udlånt til udstillingen.
Foto: Nanna Navntoft

Mette Tapdrup Mortensen fra Kroppedal Museum i Taastrup er kurator på udstillingen '99xVSTGN', der har bragt sindene i kog. Nedenfor viser hun nogle af de kunstige negle frem, som Siri Køster fra DR 3-serien 'Prinsesserne fra blokken' har udlånt til udstillingen.

Foto: Nanna Navntoft

Politiken var taget med museumsinspektør Mette Tapdrup Mortensen hjem til Siri Køster, som er kendt for sin medvirken i DR 3-serien ’Prinsesserne fra blokken’. Siri Køster havde sagt ja til at donere en af sine hair extensions, et sæt falske øjenvipper og et rigt udvalg af kunstige negle til udstillingen.

»Genstandene er faste ingredienser i det såkaldte Vestegns-look ...«, stod der i artiklen.

Der stod også en mængde andre ting, men det var især det her med »Vestegns-looket«, som fik Anja Olsen og Helle Adelborg til at reagere. Også borgmesteren i Brøndby, Kent Magelund, var fortørnet. Sammen skrev de tre et debatindlæg til Politiken og brokkede sig over det billede, Kroppedal Museum har tegnet, og som avisen har været med til at udbrede.

»Vi er farverige og lige så forskellige som andre kommuners borgere«, skrev de.

»Derfor undrer det os, at Kroppedal finder det fagligt forsvarligt at cementere et stereotypt og medieskabt billede af vores borgere med lange falske øjenvipper i deres nye udstilling ...«.

Altid regnvejr og øde og forladt

Tidligere på dagen sidder de to socialdemokratiske borgmestre over for mig i et fint gammelt hus i den nedlagte kaserne, Avedørelejren, som nu rummer Zentropa og andre filmselskaber plus boliger, et cirkusmuseum og så Forstadsmuseet, der i fællesskab drives af Brøndby og Hvidovre kommuner.

Vi sidder i Forstadsmuseets køkken og taler, inden vi senere på dagen skal ud på Kroppedal Museum for at få en forklaring. Museumschef Anja Olsen er her også.

»Jeg har aldrig hørt, at det med kunstige øjenvipper skulle være typisk for folk på Vestegnen«, siger Kent Magelund, der hele sit liv har boet i Brøndby, hvor ’Prinsesserne fra blokken’ er optaget.

Helle Adelborg har heller aldrig hørt det, siger hun.

De kunstige øjenvipper tilhører Siri Køster fra DR 3-serien 'Prinsesserne fra blokken'. De er udlånt til Kroppedal Museums udstilling '99xVSTGN'.
Foto: Nanna Navntoft

De kunstige øjenvipper tilhører Siri Køster fra DR 3-serien 'Prinsesserne fra blokken'. De er udlånt til Kroppedal Museums udstilling '99xVSTGN'.

Der er for resten også en anden af de indsamlede genstande, som Helle Adelborg ikke kan se meningen med, nemlig den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Kim Vilforts fodboldtrøje. Desuden har borgmestrene svært ved at se relevansen i, at Politiken-artiklen indledes med en kraftig duft af skyllemiddel.

»Der ligger sådan noget negativt ladet i det med Vestegnen«, siger Helle Adelborg.

»Det er altid regnvejr og øde og forladt, når medierne viser billeder fra Brøndby«, siger Kent Magelund.

»Vi bliver illustrationen på den dårlige historie«, supplerer Anja Olsen.

Kroppedal Museum kunne da godt lige have ringet til en af dem, synes de, så man kunne få kvalificeret input til et mere nuanceret billede af Vestegnen. »Det ville have været meget mere fair«, siger Brøndbys borgmester. I stedet for at gøre »en DR-skabt medieperson« til noget typisk for Vestegnen.

Det er ikke, fordi de to borgmestre afviser, at der er problemer i deres kommuner. Eller »udfordringer«, som de hellere vil kalde det. Selvfølgelig er der en masse betonblokke med alle mulige sociale udfordringer. Der er bare også en hel masse andet, pointerer de. Og det er dette andet, de har så svært ved at få resten af verden gjort interesseret i. De gentager flere gange ordet »mangfoldighed«.

»Vi skal jo have 10 gode historier for at slette én dårlig«, siger Helle Adelborg. »Hvor har jeg hørt mange gange, når folk endelig kommer herud, at gud hvor er her grønt. De tror, det kun er beton«.

»Jeg tror, de fleste Brøndby-borgere har et særligt dna. Vi er bare skidestolte af at bo i Brøndby«, siger Kent Magelund.

Kan du se bjerget derhenne?

Så er det, jeg kører en lille tur ud i Hvidovre Kommune med Anja Olsen på bagsædet og borgmester Helle Adelborg i bilen foran. Vi kører igennem vidtstrakte parcelhuskvarterer. Vi kører ad Avedøre Havnevej, drejer op ad Hvidovrevej, hovedfærdselsåren.

»Hvidovrevej er ligesom udtryk for velfærdsånden. At det skal være nemt og godt og lige. Og have plads til alle«, siger Anja Olsen. »Og husk nu at holde øje med de falske øjenvipper«.

Som om jeg ikke allerede sidder og spejder efter dem. Men lige umiddelbart er det, så vidt jeg kan se, ikke øjenvipperne, der dominerer gadebilledet.

Vi kører gennem det klassiske parcelhuskvarter Risbjerg og ender på Hvidovre Havn, hvor Helle Adelborg allerede er ved at stige ud af bilen. Hun er vild med det sted, ikke mindst med søbadet ude for enden af molen. Stranden har vi lige dér. Og derovre ligger Danmarks største erhvervsområde.

Jeg har aldrig hørt, at det med kunstige øjenvipper skulle være typisk for folk på Vestegnen

»Og vi har et bjerg lige derhenne, kan du se det?«, spørger Helle Adelborg. »Da man byggede Hvidovre Hospital i midten af 70'erne, lagde man al overskudsjorden der, og det blev til et bjerg«.

Jeg ville måske snarere kalde det en bakke?

»Men jeg lover dig, at når du kommer derop, så er der faktisk længere ned, end du regner med. Jeg kan stå deroppe og se rådhuset oppe på Hvidovrevej«.

Apropos Hvidovrevej ... kan det ikke blive lidt kedeligt med alle de der lige veje?

»Jeg plejer at sige, at Hvidovre er så heldig at have en vej med i Matador-spillet ...«.

Ja, den billigste vej!

»Det er da ligegyldigt! Tænk på alle de veje, der ikke er med. Og jeg vil da hellere bo på Hvidovrevej end på Trianglen. Her er mere ro«, siger Helle Adelborg.

Men de huse lige her ved vandet er vel ikke typiske for Vestegnen. Det må være her, de velhavende bor?

»Det ved jeg da ikke. Lige deroppe til venstre har jeg trådt mine barnesko. Begge mine forældre var arbejdere. Og det er stadig socialt boligbyggeri ... Men det er da rigtigt, at hvis du skal købe det hus der«, siger borgmesteren og peger på en ordentlig kasse lige ved lystbådehavnen.

»Så ...«.

Så kræver det mindst en borgmesterløn?

»Jeg har da ikke råd til at bo her. Ved du hvad ... jeg bor selv i socialt boligbyggeri. Jeg er født og opvokset her. Det er det her, der er mig. Jeg er døbt og konfirmeret og gift i den kirke oppe for enden af vejen«, peger hun.

Dysten på Kroppedal

Borgmester Helle Adelborg skal videre. Men Anja Olsen og jeg kører til Taastrup, langt ud i bakkerne, hvor Kroppedal Museum har indrettet sig på en stor hvidkalket gård. Her møder vi kurator Mette Tapdrup Mortensen, der er i gang med at bygge den udstilling op, som først åbner 1. april, men altså allerede har skabt debat.

Jeg fortæller kuratoren, at vi indtil videre ikke har mødt en eneste med falske øjenvipper.

»I ville nok have mødt nogen, hvis I havde taget S-toget«, svarer Mette Tapdrup Mortensen rapt.

Hvad siger I til kritikken fra Anja Olsen og borgmestrene?

»Først vil jeg gerne stille modspørgsmålet: Hvad er der egentlig galt med fodbold og kunstige øjenvipper og kunstige negle og selvbruner og den kultur, der er omkring det?«.

»Det er godt nok meget kækt lige at starte med et modspørgsmål«, siger Anja Olsen. »I stedet for at svare på det, der bliver spurgt om ...«.

»Helt grundlæggende forstår jeg ikke kritikken«, siger Mette Tapdrup Mortensen.

»Der ligger sådan noget negativt ladet i det med Vestegnen«, siger borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg (midt for). »Det er altid regnvejr og øde og forladt, når medierne viser billeder fra Brøndby«, siger Brøndby-borgmesteren Kent Magelund.
»Vi bliver illustrationen på den dårlige historie«, supplerer Anja Olsen, der er chef for forstadsmuseet i Hvidovre.
Foto: Nanna Navntoft

»Der ligger sådan noget negativt ladet i det med Vestegnen«, siger borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg (midt for). »Det er altid regnvejr og øde og forladt, når medierne viser billeder fra Brøndby«, siger Brøndby-borgmesteren Kent Magelund. »Vi bliver illustrationen på den dårlige historie«, supplerer Anja Olsen, der er chef for forstadsmuseet i Hvidovre.

Anja Olsen forklarer, hvad hun og borgmestrene mener, nemlig at Kroppedal Museum – hvis man skal tro artiklen i Politiken – på udstillingen om Vestegnen vil fremstille den typiske vestegnsborger som et selvbrunet menneske, der går med hair extension, falske øjenvipper og falske negle.

»Det generer os, at vi bliver stigmatiseret på den måde«, siger Anja Olsen. »Det er med til at cementere et billede, som er medieskabt. Og så synes vi, det er underligt, at vi ikke har haft en dialog om det«.

Mette Tapdrup Mortensen forklarer, at udstillingen ’99xVSTGN’ er en del af satsningen ’Historier om Danmark’, der er initieret af Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Danmarks Radio, og at det er et forsøg på at lave en »flerstemmig danmarkshistorie«. Det vil sige, at man fokuserer på »almindelige danskeres helt almindelige hverdagshistorie«.

Udstillingen befinder sig stadig i kasser og reoler her i baglokalet på Kroppedal Museum. Den vil rumme andet end øjenvipper og Kim Vilforts trøje. Faktisk vil udstillingen ved hjælp af 99 genstande forsøge at beskrive Vestegnens historie gennem 15.000 år.

Her er klædedragter fra 1700-tallet. En gammel døbefont fra Sengeløse Kirke. En vugge, der stod på Glostrup Hospital i 80’erne. Der er festpilsnere fra dengang, S-toget i 1976 nåede til Ishøj.

Det generer os, at vi bliver stigmatiseret på den måde

Nogle genstande knytter sig til indvandrernes historie på Vestegnen, blandt andet en Koran, som forældre i begyndelsen af 1980’erne gav til deres børn, fordi de var bange for, at de skulle blive for danske.

Her er også verdens første pølsebrødsmaskine fremstillet af Julius Paaskesen. Og en Christiania-cykel, som faktisk blev opfundet af en mand fra Fløng.

»Og der bagved ligger det murergrej, som Erling og hans far brugte til at bygge Erlings hus i Albertslund Vest i 1963«, siger Mette Tapdrup Mortensen og nikker mod en murerhammer, et vaterpas, en fugeske, et filsebræt og andet murerværktøj. Der blev bygget rigtig mange parcelhuse på Vestegnen fra 1960’erne og frem, siger kuratoren. Og boligblokke. Og i boligblokkene bor for eksempel et menneske som Siri Køster, en af DR’s prinsesser fra blokken.

»’Prinsesserne fra blokken’ giver en stemme til nogle, der traditionelt ikke har nogen som helst stemme i det her samfund«, siger Mette Tapdrup Mortensen.

Derfor gav det mening at indsamle genstande, der repræsenterer Siri Køster og andre i stil med hende.

»Men jeg synes ikke, der nogen steder står, at alle på Vestegnen går med selvbruner og lange øjenvipper. Selvfølgelig går vi ikke rundt og siger, det er sådan, det er. Ingen på den her udstilling er repræsentanter for noget andet. Pointen er lige præcis, at de er repræsentanter for én danmarkshistorie ud af ufatteligt mange ...«.

Efterhånden som samtalen skrider frem, går det op for mig, at konflikten måske også handler om, at det ene museum får statsstøtte, mens det andet ikke gør.

Anja, handler det også om, at I som museum ærgrer jer over, at I ikke er statsanerkendte ligesom Kroppedal. Føler I jer overset?

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi føler os overset, men jeg føler nok, at vi har et niveau, både forskningsmæssigt og formidlingsmæssigt, som gør, at vi burde være en relevant part ...«, siger Anja Olsen.

»Og ude hos os er det svært at forstå, hvorfor det lige præcis er kunstige øjenvipper, der er interessante«, fastholder hun.

»Det er da virkelig mangel på fantasi ikke at kunne forestille sig, hvad man kan bruge det til«, skyder Mette Tapdrup Mortensen tilbage.

»Hvis der er noget, man synes giver et stereotypt mediebillede, eller noget, man synes er rigtig ærgerligt, så er det rent forskningsmæssigt eller musealt da ikke en løsning bare at tie det ihjel. Man skal da gå direkte ind i det og prøve at finde ud af, hvad det så er for noget. Prøve at undersøge det ... Det er lige præcis det, vi gør«.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce