»I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!«, skrev udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på sin Facebook profil under dette foto. Og fik 28.000 likes.
Foto: Foto fra Facebook

»I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!«, skrev udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på sin Facebook profil under dette foto. Og fik 28.000 likes.

Her er Støjbergs enkle opskrift: Foto + skarpt, simpelt budskab = tusindvis af likes

Så talte vi i et helt døgn igen dårligt om andet end Inger Støjbergs Facebook profil. Men hvad er det for en kunst, udlændinge- og integrationsministeren mestrer? Hvad får hun ud af det? Og hvad gør det ved debatten?

Kultur

Hvad der virker på Facebook, kan man lære ved at studere Inger Støjbergs egne Facebook opslag. Onsdag 1. februar skrev hun således: »Vores 40 opstramninger på udlændingepolitikken har virket!«. Fulgt af fire linjer om, hvordan antallet af asylansøgere er faldet.

Hvilket hun indkasserede – i hendes målestok – sølle tre tusind likes for.

Tirsdag i denne uge lagde hun så et storsmilende foto af sig selv med en kage i favnen op. Med sætningen: »I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!«.

Det gav på et døgn 28.000 likes.

Aktuelt afsæt

Hun fik sikkert også flere knubbede ord rundt omkring. Men det er fidusen i online-debatter. Jo flere, der læser og deler ens opslag – uanset om de kan lide, hvad man skriver – desto flere mennesker når man.

»Inger Støjberg har forstået, at på sociale medier kommer synligheden alene, når man får rigtig mange delinger, likes og kommentarer. Det er det, hun går efter«, siger Ask Hybel, tidligere rådgiver i kommunikationsbureauet Advice, nu direktør i Cope.

Vil man være synlig online, er det en god ide at mene noget. Gerne lidt skarpt. Og helst med afsæt i aktuelle emner. Af samme grund begår mange politikere sig godt på sociale medier. Men først og fremmest skal man udtrykke en enkelt, simpel pointe. Og vedhæfte et foto.

Det er forklaringen på, at Inger Støjberg måske mere end nogen anden politiker evner at slå den gnist på Facebook, som kan antænde en brand og få såvel tilhængere som modstandere til at hjælpe med at sprede budskabet.

»Inger Støjberg fortæller meget simple historier. Og man ved altid, hvad man kan forvente af hende«, siger Ask Hybel, der efterlyser, at politikere ind imellem også deltager i debatten i deres egne kommentarspor frem for, som han siger, »kun bruger det som et publiceringsværksøj, hvorefter de bare lader folk gå amok i deres tråd«.

Inger i hegnet

Nogle vil huske debatten om Inger Støjbergs Facebook-opslag i 2015, da hun efter et biografbesøg uddelte online ørefigener til »en flok indvandrerdrenge«, som havde lavet ballade under filmen. Senere gik et foto af hendes ansigt ved siden af en hamburgerryg med samme farver viralt, efter en udtalelse om forbud mod svinekød i en daginstitution. Hun delte siden selv billedet og skrev: »Skal have gæster i weekenden :-)«.

Humor og ironi kan være farligt på sociale medier, men Inger Støjberg mestrer det

Og den evne til at tage og returnere slag med humor nævner online-eksperter som en af hendes styrker. Som da hun delte et billede fra Roskilde Festival af en plakat med hendes ansigt anbragt på et hegn med en opfordring til at pisse på hende: »Man må håbe, at der ikke er strøm i hegnet :-)«.

»Humor og ironi kan være farligt på sociale medier, men Inger Støjberg mestrer det. Hun laver sjov med sig selv og får også lige vist, at hun jo altså også selv er et offer«, siger kommunikationsekspert Astrid Haug og tilføjer, at Inger Støjberg ønsker at tegne et billede af sig selv som strammer på indvandrerområdet.

»Og hun er en af de politikere, som har fundet deres egen stemme online, hvilket faktisk er svært, for de er vant til at stå i jakkesæt foran et kamera med deres tv-persona. Og på Facebook og Twitter er det pludselig noget andet, der skal til«, siger Astrid Haug, der nævner Ida Auken, Anders Samuelsen, Lars Løkke og Mattias Tesfaye som andre politikere, der har fundet deres stemme online.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nutidens valgplakat

De opslag på Facebook, som klarer sig bedst, er på højst 10-12 ord, fortæller social-media redaktør på TV2 Kaare Sørensen.

»Det er den moderne måde at indrykke en annonce, trykke en valgplakat eller deltage i et borgermøde på«, siger han.

Fordi stærke holdninger deles mest, kommer debatten primært til at foregå på fløjene. De radikale har lidt sværere ved at gøre sig gældende, som han anfører. Men debatten handler ikke kun om kager og hamburgerryg.

»Udover en kraftig eksponering af Inger Støjberg kommer der også en debat om, hvorvidt vi skal være glade for, at der ikke kommer så mange flygtninge ind. Og af om det er sådan her, vi skal debattere integration«, siger han.

Hvad mange overser, siger han, er, at deler man opslaget – selv med kritiske kommentarer – hjælper man med at udbrede det.

»Hvis man skriver på Inger Støjbergs kommentarspor, at man er træt af hende, så får man mere Inger Støjberg. Fordi Facebook registrerer ens interesse og sørger for, at man også får noget næste gang, den person lægger noget ud. Så de, der deler hendes opslag for at kritisere det, er ikke alene med til at sprede det. De får også mere Inger Støjberg i fremtiden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce