Foto: Iwan Baan

Louisiana udstiller hypet arkitekts formidable opgør med globaliseringens udslettelse af tid, sted og tradition

Glimrende udstilling på Louisiana anskueliggør, hvorfor Wang Shu lige nu er en af verdens mest interessante arkitekter.

Kultur
FOR ABONNENTER

Der er kommet bambus på Louisiana. Det asiatiske kæmpegræs står og vajer i store potter som en signatur for Fjernorienten og leder ind til en udstilling, der er alt andet end en eksotisk kliché. For udstillingen om og med Wang Shus formidable arkitektur handler i al sin sanselige overdådighed om en paradoksal universel trend i samtidig arkitektur: Genopdagelsen af styrken i kulturarv og et opgør med globaliseringens tab af tid, sted og tradition.

Alle kinesiske storbyer har således mistet tid og sted. Flere hundrede millioner mennesker har opgivet livet på landet og er gennem de seneste 30 år lokket til at købe bolig i højhuse, der er opført helt uden funktionel og rumlig forbindelse til det sted, de er bygget, og til det liv, beboerne tidligere levede. Det er en tragedie, der nok har givet mange kinesere moderne komfort og masser af tv-kanaler, men også tilsvarende mængder af modløshed, ensomhed og glemsel.

Der findes dog lommer af modstand mod udviklingens tanke- og åndløshed, folk, der forsøger at få sjælen, historien og erfaringerne fra fortiden med ind i fremtidens Kina, f.eks. arkitekten Wang Shu.

Ikke mange i den vestlige arkitekturverden havde hørt om Wang Shu, da han i 2012 blev den overraskende, men helt fortjente vinder af Pritzkerprisen – arkitekturens svar på Nobelprisen. Men det blev i første omgang hjemme i Kina, at den internationale anerkendelse fik særlig betydning. Pludselig røg hans lille tegnestue Amateur Architecture Studio, som han driver med sin kone, Lu Wenyu, til tops i det kinesiske samfunds hierarki. De blev overdænget med tilbud om at bygge prestigefulde kulturhuse. De havde ingen ønsker om at vokse sig store og miste kontrollen over deres projekter, så i stedet tillod de sig at udnytte efterspørgslen til at stille betingelser.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret direkte til din telefon, tablet og computer hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce