Tegning: : Per Marquard Otzen
Kultur

Værdien af ledelse er kørt af sporet

Interessen for ledelse som disciplin er intensiveret og pumpes op af en industri, der uddanner, coacher og tester ledere. Toplederes lønninger stikker af fra feltet iført stramt cykeltøj. Det er ude af proportioner.

Kultur

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil gerne give borgene bedre service.

Hun tænker især på de mindste og de ældste, der tilbringer tiden i pressede offentlige institutioner. Det er vanskeligt at være imod. Derfor har regeringen netop nedsat en kommission, der blev præsenteret på plejehjemmet Bomi-Parken i onsdags. En ledelseskommission. Gad vide, om beboerne var inviteret med til pressemødet?

Ledelse er åbenbart svaret på det meste. Også bedre velfærd, mener innovationsministeren. Kommissionen, der består af ti erfarne ledere, skal give anbefalinger til, hvordan ledelse på kommunalt, regionalt og statsligt niveau kan styrkes. Som leder af kommissionen har regeringen udpeget den tidligere Falck-direktør Allan Søgaard Larsen, der ikke ligefrem er verdensberømt for sin åbne og inddragende ledelsesstil.

Efterspørgslen på ledelse minder om den tilbagevendende vurdering af trusselsniveauet: uændret højt. Som på sikkerhedsområdet er ledelse en milliardindustri. Tænk bare på antallet af ledelseskonsulenter, executive search-foretagender, lederuddannelser og netværk til svimlende timepriser. ’Ledelseslitteratur’ fylder også et par hyldemeter og er et stort forretningsområde for forlagene.

Jeg har selv haft ledelsesopgaver i snart tyve år, og min mailboks flyder derfor over med tilbud, hvor jeg er ’særlig udvalgt’ til at deltage i dyre kurser og konferencer. Typisk i eksklusive omgivelser og ofte med mulighed for cykelture. Dem, hvor man kører langt og hurtigt i tætsiddende tøj. Ledere har åbenbart et uudtømmeligt behov for at svede sammen.

Den professionelle selvrealisering består i stigende grad i stræben efter en ledertitel. Dygtige medarbejdere opfordres til at realisere sig selv opad i hierarkiet – sjældnere fagligt og i dybden. Biografreklamerne for militærets lederuddannelse er et æstetisk lækkert eksempel på dyrkelsen.

Tyrkertroen på, at topledelse er udslagsgivende for både private og offentlige virksomheders resultater, har medført en eksplosiv lønudvikling i en periode, hvor budgetter og omsætning i mange brancher har været stagnerede eller ligefrem vigende. Tænk bare på den nylige fordobling af bestyrelseshonorarerne her i JP/Politikens hus.

Ud over hos Trump-teamet må et af de få tilbageværende steder, hvor man stadig tror på trickle-down-effekten være inden for virksomhedsledelse. Hvad er ellers logikken bag de eksorbitante aflønninger af topchefer?

Det er tankevækkende, at tidens voksende fokus på ledelse følges med et stigende uddannelsesniveau og medarbejdernes øgede selvstændighed. ’Selvledelse’ var en overgang et hot begreb. Jeg er selv leder i en branche, der går for at være ’ledelsesresistent’, og hvor man sågar kan komme på kurser i ’primadonnaledelse’.

Et andet mysterium er, at det ofte er uklart, hvad der egentlig tales om, når der tales om ledelse. Ledertitler på visitkort er efterspurgte og bliver uddelt med løs hånd. Noget, amerikanerne har lært os. Vi kalder alt muligt for ledelse. Selv når vi taler om systemer.

Ledelse er ikke ligegyldig, og dårlig ledelse kan være ødelæggende for både arbejdsmiljø og resultater. Man kan godt blive bedre til at lede. Man kan endda få nogle nyttige tips og fiduser på lederuddannelser, men ledelse er ikke en videnskab, og betydningen af den er blæst ud af proportioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommissionen har en svær opgave foran sig, der skal præsenteres ved årsskiftet. Innovationsministeren ønsker sig konkrete og operationelle råd og anbefalinger – ikke en tung teoretisk rapport.

Et banalt bud kunne være, at god ledelse er situationsbestemt. Det går ud på at være til stede, lytte og give brugbar feedback. Problemet er bare, at den slags anbefalinger vanskeligt kan sættes på formel uden at blive til styring. Og hvis der er noget, danske velfærdsinstitutioner ikke har brug for, så er det en styringskommission.

Det, der kan gøre dansk ledelseskultur til noget særligt, er tillid og tilgængelighed, ikke kommissionsanbefalede dogmer, firmabetalte carboncykler og hierarkiske kløfter, der gøres større med bonusordninger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce