Koncert med Chuck Berry i Amager Bio.
Foto: Joachim Adrian

Koncert med Chuck Berry i Amager Bio.

Kultur

Rock-legenden Chuck Berry er død

En af rock ' roll-musikkens helt store helte er død. Chuck Berry blev 90 år.

Kultur

Den legendariske musiker og pioner inden for rock 'n roll Chuck Berry er død, 90 år. Det oplyser politiet i St. Charles County på Facebook.

»St. Charles County Police Department kan desværre bekræfte, at Charles Edward Anderson Berry Sr, bedre kendt som den legendariske musiker Chuck Berry, er død«.

Ifølge politiet blev Chuck Berry fundet livløs i sit hjem lørdag formiddag lokal tid.

Redningsfolk blev tilkaldt og forsøgte at genoplive den 90-årige musiklegende, men uden held. Klokken 13:26 måtte de give op, og han blev erklæret død.

Med evergreens som 'Roll Over Beethoven', 'Rock and Roll Music' og ikke mindst 'Johnny B. Goode' har Chuck Berry sat et solidt aftryk på musikhistorien.

Den legendariske guitarist og sangskriver fyldte 90 år i oktober 2016. Det er kun få år siden, han sidst var på en verdensomspændende turné.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce