Den amerikanske rockmusiker Chuck Berry er død. Her ses han til en koncert i KB Hallen i København i 1965.
Foto: Erik Gleie

Den amerikanske rockmusiker Chuck Berry er død. Her ses han til en koncert i KB Hallen i København i 1965.

Kongen er død: Her er de fem Chuck Berry-sange, du skal høre i dag

Chuck Berry kunne både referere til Beethoven og Tjajkovskij og skrive sange, der ramte de amerikanske teenageres hverdag i 1950'erne.

Kultur

Den amerikanske guitarist og sangskriver Chuck Berry døde her til morgen - 90 år gammel.

Han revolutionerede fuldstændigt musikverdenen i midten af 1950'erne. Transformerede jazz og blues om til en dunkende, pulserende ny musikform - rock-n'roll. Og så var han længe inden Bob Dylan manden, der ændrede ufarlige poptekster til fabulerende lyrik.

Uden Chuck Berry havde bands om The Beatles og The Rolling Stones (eller AC/DC og The Sex Pistols for den sags skyld) næppe eksisteret.

Vi har fundet fem eksempler på sange, der bedst beskriver Chuck Berrys indflydelse på musikhistorien.

1. Roll Over Beethoven (1956)

Glem tyggegummi-sangtitler som 'Be-Bop-A-Lula' og 'Tutti Frutti'. Chuck Berry havde en helt anden dagsorden og helt andre ambitioner i forhold til 1950'ernes rock'n'roll-tekstunivers. Her kom en mand, der kunne referere til klassiske komponister som Beethoven og Tjajkovskij og smide dem ind en kort rock'n'roll-sang med hele seks vers. Ingen før Chuck Berry satte historier i scene, skabte billeder og skildrede miljøer, som amerikansk ungdom kunne referere til og identificere sig med. Bruce Springsteen har engang fortalt, at han aldrig i sit liv havde set en kaffefarvet Cadillac, før han hørte Chuck Berry synge om en i 'Nadine' - da vidste Bruce Springsteen præcis, hvordan en kaffefarvet Cadillac så ud. I 'Roll Over Beethoven' afløser den ene rablende linje den anden med uset opfindsomme rim og i et afsindigt tempo.

I got the rockin' pneumonia,
I need a shot of rhythm and blues
I think I'm rollin' arthritis
Sittin' down by the rhythm review
Roll over Beethoven rockin' in two by two

Symbolikken er klar. Beethoven og Tjajkovskij, forældrene og systemet, skal flytte sig for en ny generation.

2. Let It Rock (1960)

En ting var Chuck Berrys tekster. Noget andet var musikken. Altid introduceret med et ikonisk intro-riff, han kunne variere nærmest uendeligt fra sang til sang. Og så et saftigt, gyngende beat. Som på 'Let it Rock'. Piano, kontrabas og trommer. Det var simpelt, men fuldstændig innovativt og banebrydende. Der var ikke det håbefulde, bebumsede unge teenage-band i England i begyndelsen af 1960'erne, der ikke havde tabt deres scone ud af munden, da de først gang hørte Chuck Berry. Både The Beatles og The Rolling Stones baserede store dele af deres tidlige karrierer på Chuck Berrys kompositioner. Og for især Rolling Stones' Keith Richards har mødet med Chuck Berrys musik været skelsættende. Guitaristen gjorde det nærmest til en kunstform at kultivere Chuck Berrys måde at spille rytmeguitar på. Keith Richards er da også en af de mange musikere, der her til morgen begræder Chuck Berrys død på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3. School Days (1957)

Chuck Berry var ikke kun en blændende guitarist og en innovativ sangskriver. Han var også en snu forretningsmand, der vidste præcis, hvilken målgruppe, han skulle sigte efter; nemlig, de hvide high school-kids og deres hverdag med lektier, kærester, biler og milkshakes. I 'School Days' rammer han målgruppen med reklamebranche-lignende præcision. Han fortæller om knokleriet på skolen med timer i amerikansk historie og matematik. De strikse lærere. Sidemandens drillerier. Frygten for ikke at bestå. Stress og kantinemad. Og til sidst friheden og forløsningen, når du kan putte en mønt i jukeboksen på den lokale diner:

Hail, hail rock'n'roll
Deliver me from the days of old
Long live rock'n'roll
The beat of the drum is loud and bold
Rock rock rock'n'roll
The feelin' is there body and soul

4. Promised Land (1964)

På kun 2 minutter og 24 sekunder tager Chuck Berry i hele ni vers lytteren med på rejse fra Norfolk, Virginia til Los Angeles, Californien. Med Greyhound-bus, tog og fly. Ned igennem sydstaterne over Texas til han endelig lander i L.A. Det er rejsen gennem the promised land, Chuck Berrys elskede USA. Chuck Berry skrev formentlig sangen, da han sad i fængsel i begyndelsen af 1960'erne for et påstået seksuelt forhold til en mindreårig (bekymrende mange Chuck Berry-sange refererer til sweet little sixteens), og historien vil vide, at han lånte et atlas i fængselsbilioteket og på den måde lod sig inspirere til turen gennem USA. I øvrigt indspillede Elvis Presley en version af sangen - måske et af de bedste Chuck Berry-covers nogensinde - der udkom på albummet 'Promised Land' i 1975.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5. Bye Bye Johnny (1960)

Det mest berømte Chuck Berry-nummer er uden tvivl 'Johnny B. Goode' fra 1958. Det er kopieret og genindspillet af utallige bands og en klassiker til havefester og sølvbryllupper. Og det er da også det arketypiske Chuck Berry-nummer. Sangen handler om drengen, der vokser op i fattigdom og hverken er god til at læse eller skrive, men som kan spille guitar, så englene synger. Det fantastiske ved historien om Johnny B. Goode er, at Chuck Berry to år efter udgivelsen skrev om Johnny igen. Denne gang med Johnnys mor som fortælleren. Hun opgiver alt for Johnny. Hæver alle de penge, hun har tjent på at arbejde i marken for at kunne sende Johnny ud i verden. Hun siger farvel og er bekymret. Og venter så på, at Johnny en dag vender hjem igen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce